Gæsteindlæg: Første gæsteindlæg er skrevet af Peter Hald, der er cand.scient. i kemi og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Han har været en drivende kraft i Kemishowet i Århus siden 1997, og han er desuden forfatter til bogen ”Showkemi”, der udkom på Systime i 2005. Her skriver han om det at formidle naturvidenskab gennem shows. Gavner det overhovedet naturvidenskaben?

Siden starten i 1997 er der efterhånden opstået ”naturvidenskabelige showgrupper” ved de fleste danske universiteter. Disse grupper har årligt kontakt til mange tusinde børn og unge med det formål at skabe opmærksomhed om naturvidenskaben og forhåbentligt øge søgningen til de naturvidenskabelige studier.

Hele konceptet startede, da Martin Larsen og Jacob Thorhauge i 1997 blev bedt om at repræsentere Aarhus Universitet ved en uddannelsesmesse. De var enige om, at det traditionelle koncept med nogle glittede plakater og en stak foldere ville drukne i mængden og greb i stedet til en gammel naturvidenskabelig tradition: Demonstrationsforsøget.

De sammensatte et kort program med klassiske demonstrationsforsøg tilsat deres eget gode humør og havde skabt en succes. På uddannelsesmessen trak de effektivt opmærksomheden væk fra de andre stande, og Det Naturvidenskabelige Fakultet var ikke sent til at støtte projektet. Succesen blev hurtigt fulgt op andre steder, og i dag er naturvidenskabelige shows en veletableret del af universiteternes PR indsats.

Virkemidler
Det, grupperne gennemgående gør, er på en underholdende måde at vise naturvidenskabelige aspekter af dagligdagen. På den måde demonstreres det naturvidenskabelige grundlag for samfundet, og det bliver muligt for publikum at forholde sig til det. Da showgrupper primært består af studerende, er det unge mennesker der taler et direkte sprog, hvilket forbedrer mulighederne for kommunikation og identifikation set i forhold til, hvis det var et ”ældre menneske”, der docerede fra katederet. Naturvidenskabens formidlingsmæssige problem har traditionelt været, at man startede med at dynge folk til i formler, og de få, allerhårdeste nørder, der hang ved til sidst, kunne så få at se, hvad det kunne bruges til. Dette princip er i strid med al god markedsføring. Ingen sælger vil som det første præsentere en potentiel kunde for prissedlen, medmindre han vil slippe af med ham! Den gode sælger demonstrerer først objektet for kunden, viser kunden hvordan det kan være til gavn i hans hverdag, og når behovet er skabt, kan man introducere prisen.

Tempoet er typisk højt, og dette medfører selvfølgeligt en mindre indlæringsdybde. Til gengæld holdes interessen fanget, og eleverne motiveres til selv at søge yderligere oplysninger og viden, og på den måde finde den dybere forståelse, nu da principperne er demonstreret og interessen er vakt. Der gøres mest muligt brug af demonstrationsforsøg; igen fordi at det man ser, både husker man og tror man på. Hvorfor skulle man nøjes med at tale om noget fantastisk og imponerende, når man kan demonstrere det i praksis?

Så vidt muligt bruges genstande fra hverdagen, så tilskuerne kan relatere til det og selv vil kunne reproducere mange af forsøgene. Opskrifterne er frit tilgængelige enten på hjemmesider eller udgivet i bogform.

Når man kan holde et blandet publikum på 700 personer fanget i 1½ time har man helt klart fat i noget der interesserer folk, men der er også argumenter imod:

”Folk får urealistiske forventninger til naturvidenskab”
Gør de? De fleste der beskæftiger sig med naturvidenskab synes det er sjovt, og vil gerne formidle den glæde, de føler. Eksplosioner og røgskyer er fantastiske blikfang, og er noget man som regel gør alt hvad man kan for at undgå i laboratoriet. Men at hævde de var irrelevante formidlingsmæssigt ville svare til at lade være med at udstille en Rembrandt eller grænseoverskridende kunst ”fordi det gav folk en urealistisk ide om, hvad de selv kunne male”.

”Man kan komme til skade, hvis man laver forsøg”
Det kan man! Men hvis man iagttager basale sikkerhedsforanstaltninger, er sandsynligheden for at komme til skade meget lille og indlæringen meget høj. Brug af beskyttelseshandsker og briller og undladelse af at bruge 230 Volt eller forsøge sig med eksplosivstoffer, vil stort set eliminere risikoen i forsøgene. En hurtig rundspørge blandt en flok ph.d.-studerende på naturvidenskab viste, at samtlige havde lavet små eksperimenter i garagen eller køkkenet da de var børn!

”Det er besværligt at lave demonstrationsforsøg”
Det kan diskuteres. Demonstrationsforsøg er håndværk, og jo flere man laver, jo hurtigere og nemmere er det. Men at det er hårdt arbejde at lave en god undervisning, det kan ikke diskuteres. Demonstrationsforsøget bør ikke blive et mål i sig selv, men et værktøj til at illustrere stoffet og et middel til at holde elever glade, motiverede og opmærksomme.

Hvad gavner det så universiteterne?
Universiteterne ligger i stadig konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner om ungdomsårgangene. De dage hvor der kun var ét universitet, og det at blive optaget på det var det højeste, man kunne opnå, er endegyldigt forbi. Føler folk sig ikke taget alvorligt, går de et andet sted hen.

”Showformidling” har vist sig at være en meget effektiv måde at få en god og tæt kontakt til potentielle studerende. Det bringer universitetet ned af piedestalen, og viser at det ikke er støvede gamle mænd i hvide kitler omgivet af uforståelige formler, men unge engagerede mennesker med en interessant hverdag, der går rundt bag universitets mure. I forhold til medierne er der også både gode billeder og gode historier i showformidlingen, og når der er ”naturvidenskabeligt show” ved større arrangementer, kan man være næsten sikker på, at mediedækningen inkluderer showet.

Reklameværdien af en eksponering i medierne som nyhedsstof er uforlignelig, og anses af reklamefolk som mange gange mere effektiv end købte annoncer. Og hvilken reklamemand vil ikke blive blød i knæene ved tanken om at have sin primære målgruppes fulde opmærksomhed i op til 1½ time?

Men nytter det? Det er desværre svært at isolere den specifikke effekt af showformidling, men det samlede billede viser en øget søgning til de naturvidenskabelige studier, så udviklingen er absolut positiv. …og som gammel showformidler kan det være svært ikke at tiltage sig lidt af æren.

 

Peter Hald