Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag et forslag om at oprette et European Institute of Technology (EIT) som et nyt flagskib for højere uddannelse, forskning og innovation. Instituttet kan blive en europæisk højborg for teknologisk udvikling, men kritikere frygter, at andre institutioner vil blive forsømt.
I forbindelse med lanceringen af planen udtalte Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso: “Excellence needs flagships: that’s why Europe must have a strong European Institute of Technology, bringing together the best brains and companies and disseminating the results throughout Europe“.
Dermed er der erklæret krig mod de stærke forskningsmiljøer i USA og Japan samt Kina og Indien, der er godt på vej med oprustninger på vidensfronten. Navnet EIT er da også en bevidst reference til det amerikanske MIT (Massachusetts Institute of Technology), der er anerkendt som en markant, international forskningsinstitution med en stærk forbindelse mellem universitet og industri. Kritikere af forslaget frygter dog, at finansieringen af EIT vil betyde, at andre vigtige forskningsinstitutioner og -projekter kommer til at mangle penge.
Der er ingen tvivl om, at en stor fælleseuropæisk forskningsinstitution vil kunne styrke EU på forskningsfronten, og det er der faktisk brug for. Ser man for eksempel på antallet af europæiske Nobelpriser, så er antallet gået meget tilbage, og betragter man alene kemi og fysik-priserne i perioden fra 1980 til 2005, så fører USA med 78 priser mod 32. Og så regner vi endda Rusland og Israel med til Europa, mens Canada ikke indgår i denne interatlantiske duel. Nuværende og tidligere ansatte alene på MIT har i alt vundet 61 nobelpriser gennem tiden – dette er dog inklusiv priser i økonomi og medicin samt to fredspriser.
Der er bestemt en reel fare for, at andre institutioner vil komme til at lide økonomisk under det nye EIT projekt, og dette skal derfor overvejes grundigt, når man konstruerer den fremtidige finansieringsmodel. Forslaget skal drøftes nærmere på det næste EU topmøde i marts, og inden da skal den danske regering beslutte sig for, om den ønsker at støtte Kommissionens forslag.
Selv om instituttet muligvis vil skulle opbygges som et netværk af eksisterende institutioner, vil EIT dog have brug for et hovedkvarter, og den franske premierminister har allerede været fremme med et forslag om at placere dette i Paris. Her bør den danske regering gå ind og arbejde for, at hovedkvarteret kommer til Danmark! Universiteterne i både København og Århus har inden for de sidste par år markerede sig som de stærkeste inden for naturvidenskab i Norden; så hvorfor ikke?
Danmark har før været førende i hele verden, den gang da Niels Bohr samlede den absolutte forskningselite på sit fysiske institut i København. Den tid kommer nok ikke igen, men med et EIT placeret i Danmark, kommer vi bestemt i den rigtige retning, og det vil helt sikkert betyde et stort løft for naturvidenskaben i Danmark. Sagen er hermed placeret i hænderne på Videnskabsminister Helge Sander.