Gæsteindlæg: Dette gæsteindlæg er skrevet af Kurt Møller Pedersen, der er museumsdirektør på Steno Museet i Århus. Kurt er cand.scient. med fysik som hovedfag og matematik som bifag fra Aarhus Universitet. Han har været institutleder for Institut for Videnskabshistorie, og han har haft flere studieophold i udlandet (blandt andet i Paris og New York samt på Cambridge, Yale og Stanford). Her skriver han om en kommende stor udvidelse af Steno Museet.

Steno Museet skal udvides med et såkaldt Inspiratorium, hvor det bedste fra videnskabsmuseer og videnskabscentre forenes. Kulturarv og interaktivitet går hånd i hånd i forsøget på at skabe en engageret interesse for naturvidenskab. Det er en vanskelig opgave, som en projektgruppe på Steno Instituttet er gået i gang med. Gruppen består af museumsinspektør Mette Kia Krabbe Meyer, arkitekterne Susanne Kirkfeldt og Eskild Bjerre Lauridsen under ledelse af museumsinspektør Hans Buhl.

Udvidelse – hvorfor?
Den natur- og lægevidenskabelige viden og dens mange teknologiske anvendelser har i dag en hidtil uset indflydelse på vores måde at leve og tænke på. Ikke desto mindre opfattes natur- og lægevidenskab af mange som et fremmedelement i vor kultur. Dette er uheldigt, dels fordi det svækker den demokratiske indflydelse på den teknisk-naturvidenskabelige udvikling, dels fordi det vanskeliggør rekrutteringen af unge til de naturvidenskabeligt prægede uddannelser.

Steno Museet ønsker med en udvidelse af museet på ca. 2500 m² at bidrage til at skabe en bred naturvidenskabelig alfabetisme, dvs. at skabe en øget forståelse for og af natur- og lægevidenskaben. Det er hensigten at nå dette mål ved at lægge vægt på natur- og lægevidenskabens udvikling, metoder, resultater, kultur og deres tværfaglige relationer. Derved opnås, at videnskab ses som en betydningsfuld og værdig del af vor kultur, med historiske, menneskelige og sociale rødder – som al kultur.

Udvidelsen – hvordan?
Der findes verden over i hovedsagen to typer udstillingsbaserede formidlingsaktiviteter for natur- og lægevidenskab. Den ene er de traditionelle videnskabshistoriske museer, hvor hovedvægten er lagt på historiske apparater, der typisk er anbragt i montre uden mulighed for interaktivitet. Den besøgende skal beundrende, men passivt forholde sig til videnskabernes store tildragelser. Den anden type er de såkaldte science centre, hvor hovedvægten lægges på, at de besøgende aktivt inddrages i eksperimentelle forsøg med “hands-on”-opstillinger og interaktive it-systemer, ofte fokuseret på isolerede fænomener uden en historisk og kulturel dimension.

Med udvidelsen vil man forene de to typer af formidling, således at den historiske og kulturelle dimension bliver integreret med oplevelse og interaktivitet. Udstillingerne på museet vil således fremstå som en modernisering og udvikling af det koncept, der ligger til grund for det nuværende Steno Museums udstillinger, som er ganske unikt i den museale verden, med en blanding af naturvidenskabelige, medicinhistoriske og eksperimentarielignende elementer. Der skal lægges betydelig vægt på, at naturvidenskab og medicin fremtræder som spændende aktiviteter, både i deres historiske og kulturelle sammenhæng, og i deres nutidige forskningsbaserede funktion, således at museumsgæsten, ung som gammel, får en fornemmelse af naturvidenskaberne og medicinen som mangefacetterede medspillere i kulturhistorien og i det moderne menneskes liv.

Denne kombination er et formidlingskoncept, som museet har arbejdet med siden dets åbning i 1994. I forbindelse med udvidelsen vil vi i langt højere grad forpligte os på interaktivitet end vi har gjort tidligere, da læring og god formidling kræver aktivitet hos den besøgende og i udstillingen. De besøgende på Steno Museet skal involveres – ikke kun med hovedet – men også med deres hænder og sanser, fordi naturvidenskab i høj grad drejer sig om at eksperimentere og på anden vis forholde sig til den fysiske verden. Men fysisk aktivitet er ikke målet i sig selv. Tværtimod skal den kunne føre til refleksion og ny erkendelse. Det betyder, at vi ikke blot skal skabe mulighed for “hands on”, men også “minds on”.

Samtidigt ønsker vi at bibeholde elementer fra det traditionelle videnskabshistoriske museum, hvor man ved hjælp af autentiske genstande kan fortælle kulturhistorie og derved skabe sammenhæng og illustrere udvikling. Udstillingsrummene skal skabe en rolig og harmonisk atmosfære, hvor den besøgende får mulighed for at fordybe sig i et emne.

Et succeskriterium er, at den besøgende efter et besøg i udstillingerne har fået et mere nuanceret syn på og en større forståelse af naturvidenskaben og dens rolle i vort samfund.

Kurt Møller Pedersen
Museumsdirektør
Steno Museet