Ifølge DR Nyheder har kun 35 procent af de unge, som vil på gymnasiet efter sommerferien, søgt en naturvidenskabelig studieretning som første prioritet, og det er en smule færre end sidste år. Eleverne i folkeskolens afgangsklasser interesserer sig tilsyneladende ikke for, at erhvervslivet, eksperter og politikere tigger og beder unge om at vælge en naturvidenskabelig uddannelse, og Gymnasiereformen har altså ikke lokket flere unge til de naturvidenskabelige fag. Men hvad skyldes det?
Snakken går blandt fagfolk, og mange peger på Folkeskolen som hovedproblemet. Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlmann, udtaler i den forbindelse: “Hovedproblemet er nok, at de unge mennesker ikke har mødt en meget velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i folkeskolen, inden de vælger studieretning i gymnasiet“.
Naturvidenskabelig didaktik er blevet vigtige forskningsområder på universiteterne, hvor man på både KU og på AU har oprettet centre for naturfagsdidaktik. På disse centre peger man på, at lærerne ikke kender nok til didaktik, på trods af at det er en stor del af læreruddannelsen. ScienceBlog.dk har diskuteret problemet med flere lærere, og en lærer bekræfter da også, at didaktikbøgerne fra seminaret nu bare står og samler støv på hylderne.
Men problemet er nok ikke så meget, at lærerne ikke kender til den didaktiske teori, blot at de mangler inspiration til, hvordan den skal bruges i praksis! Undertegnede har selv haft et kursus i naturfagsdidaktik, og det var tydeligt, at underviserne havde stor teoretisk viden, men kurset manglede velfungerende forslag til, hvordan man implementerede teorien i praksis.
Diskussionen om, hvem eller hvad der “har skylden” for elevernes manglende interesse for naturvidenskab vil nok fortsætte i lang tid, men det afgørende må være, at man finder nogle løsninger, der kan bruges i praksis – og ikke bare i teorien!
Didaktik skal anvendes i praksis og ikke kun som et forskningsområde. Undertegnede har i min tidligere egenskab af formand for UNF Århus oplevet den meget specielle oplevelse at blive ringet op af en ph.d. studerende i naturfagsdidaktisk som tydeligvis aldrig havde prøvet at stå foran en klasse, men havde gang i (endnu) et teoretisk studie af denne eller hin indlæringsteori.
Alt respekt for didaktisk forskning (det er vigtigt!), men der er i høj grad også brug for konkrete initiativer til simpelthen at gøre undervisningen mere inspirerende for både lærere og elever. Hvis en fysiklærer gennem 15 år har gennemført den samme undervisning med det samme udstyr uden faglige kurser og mulighed for indkøb af nye demonstrationsforsøg – ja så kan jeg godt forstå, hvis det er svært at blive ved med at levere en god og inspirerende undervisning!