Det er ikke tit, man kan se en komet på himlen med det blotte øje, men det sker da ind imellem. Og resten af maj vil man netop kunne se en sådan komet: Komet 73P/Schwassmann-Wachmann 3. Der er dog ikke tale om en helt almindelig komet, for kometen er for nylig gået i stykker og kredser nu i sin bane om Solen som en række af mindre kometstykker.
Kometen vil formentligt i løbet af maj blive så klar, at den kan ses med det blotte øje, men ellers vil himmellegemet træde tydeligt frem i en lille håndkikkert. Hvis man gerne vil se, hvor på himlen kometen befinder sig, kan man gå ind på Heavens Above og finde sin by under “Select location”. På den populære hjemmeside kan man også finde tider for, hvornår man kan se forskellige satellitter, den internationale rumstation ISS og andre spændende ting på nattehimlen.
Læs mere på DR Nyheder eller BBC News.
Update (22. maj 2006): Linket til Heavens Above virkede ikke – det gør det nu!