Uddrag fra pressemeddelelse fra Niels Bohr Instituttet:
Al elektronik er i dag baseret på transistorer, og de helt bittesmå af slagsen, nano-transistorer, er noget danske forskere er førende i at frembringe. Nu er det lykkedes to fysikere fra Nano-Science Centret ved Københavns Universitet at opnå en hidtil uovertruffen kontrol over elektronernes vandring i en nano-transistor. Ved hjælp af kvantefysik har forskerne fået elektronerne til at ’kommunikere’.