Det er omkring 120 år siden, den moderne motordrevne bil blev opfundet, og siden har deres popularitet været stødt stigende. Det var specielt Fords model T bil fra 1908, der gjorde bilen udbredt blandt almindelige borgere, for Fords nye samlebåndsteknik gjorde det muligt at producere biler til priser, som almindelige mennesker havde råd til.
Den næste helt store revolution i bilens udvikling drives formentligt af miljømæssige hensyn. Verden over kører over en halv millard biler rundt, og den samlede miljøbelastning er kolossal.
De fleste bilproducenter satser i dag på at udvikle miljøvenlige brintbiler, og de gode gamle Ford-fabrikker er selvfølgelig også med i kampen. Faktisk har firmaet afsat 11 milliarder kroner til at udvikle brintdrevne biler. “Miljøvenlig kørsel skal være mainstream, ikke bare et livsstilsvalg for en minoritet af rige mennesker,” siger Lewis Booth, der er Fords chef i Europa.
Læs historien på TV2.dk eller på Reuters.com.