I fredags kom det frem, at årets optagelsestal på landets ingeniørstudier ligger en anelse lavere end sidste år. En undersøgelse lavet af Ingeniørforeningen i Danmark og Videnskabsministeriet i fællesskab viser, at der i 2020 vil mangle 14.000 ingeniører, hvis der ikke gøres noget.

Og derfor gør man noget. Eller rettere, man forsøger at gøre noget. Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren vil undervisningsminister Bertel Haarder nu indrette gymnasiernes taxametersystem, så der gives et større beløb for elever på naturvidenskabelige retninger end elever på andre retninger. Og det skal sikre flere unge til ingeniøruddannelserne.

Spørgsmålet er, om det virker. Den enkelte elev er nok ligeglad med, hvilke beløb gymnasierne får af amterne. Til gengæld er naturfagene udstyrs- og materialetunge, hvilket kan ses på budgetterne for de enkelte fag. Er gymnasiet økonomisk trængt, kan det altså være en fordel ikke at udbyde for mange naturvidenskabelige fag – “der er alligevel ikke ret mange, der vælger fagene“!

Det nye system skulle gerne udligne forskellene mellem de humanistiske, samfundsfaglige og naturvidenskabelige fag, men det betyder ikke nødvendigvis, at flere vil vælge fagene. Kun hvis de ekstra penge udmønter sig i synligt bedre laboratorier, faciliteter og udstyr, kan man måske få overbevist nogle ekstra elever til at vælge fagene. Hvis eleverne vælger fagene, skal gymnasierne nok udbyde dem.