Vædderen er sejlet afsted, og de første forskningserfaringer er indsamlet. Jeg er som bekendt nysgerrig efter at finde ud af, om ekspeditionen kommer til at fungere optimalt rent forskningsmæssigt, eller om rammerne vil begrænse arbejdet.

På Ingeniørens Galathea-blog har Katherine Richardson, der er projektleder for det største projekt ombord, et par bemærkninger om, at skibets besætning tydeligvis ikke er vant til forskningsarbejde:

der er et par “kanter”, der skal slibes af. Det nytter f.eks. ikke noget, at skibets vandtanke tømmes mens vi er i gang at tage målinger! Og i messen uddeles bøder, hvis man ikke er til “skafning” lige på det udmeldte tidspunkt. Imidlertid, hvis man er på togt, og har ansvar for dyrebar forskningstid og -prøver, dropper man ikke alt for at komme til spisning!

Til gengæld kan Richardson fortælle, at frygten for kaos med at dele de fælles forskerfaciliteter hidtil har været ubegrundet. Og den ombordværende kemiker Jan Christensen roser da også besætningen for at være meget hjælpsomme. De har for eksempel sendt dykkere i vandet for at indsamle ekstra prøver.

Status lige nu er altså både positive og negative erfaringer, og mon ikke de negative blive færre, efterhånden som folkene ombord får mere erfaring. Der er skam håb endnu.

Nyhedsmagasinet Ingeniørens chefredaktør Arne R. Steinmark indrømmede i sin leder den 11. august, at Galathea er et “paradenummer”. Og vel at mærke et paradenummer, der virker, hvis man ser på antallet af journalister, der dækker projektet. Lektor på DTU Niels Kristian Højerslev har dog i et læserbrev i denne uges udgave af Ingeniøren en vigtig pointe: Galathea skal ganske rigtigt skabe opmærksomhed på naturvidenskaben, men Galathea er et biologisk forskningsprojekt, og det vil derfor hovedsagligt være biologerne, der får gavn af mediedækningen. Men lige netop biologi er den del af naturvidenskaben, der har færrest problemer med optagelsestallene på universiteterne, og biologer har større arbejdsløshed end andre naturvidenskabelige kandidater.

Måske har man i virkeligheden satset på det forkerte emne i dette formidlingsmæssige prestigeprojekt?