Ud & Se gør det igen

De gjorde det i februar og igen i september. Og nu er DSBs blad Ud & Se igen klar med en præsentation af en naturvidenskabelig forsker. I decembernummer kan man læse om Anja C. Andersen, der er forsker i astrofysik på Niels Bohr Instituttet. Anja Andersen er et af de forbilleder, naturvidenskaben har brug for, hvis vi skal give flere unge lyst til en forskerkarriere. Anja har netop modtaget Rosenkjærprisen for sit arbejde med at formidle viden om astronomien til offentligheden.

Er nanoteknologi farligt?

En artikel i Politiken indledtes i går med ordene:

Der er postet 239 millioner forskningskroner i nanoteknologi i år. Men ingen ved, om den nye tids teknologi giver kræft, hjerte-kar-sygdomme eller ødelægger miljøet.

Allerede i foråret diskuterede man livligt, om der er en fare ved nanoteknologiske produkter, og det resulterede i juni i en rapport fra Teknologirådet om nanofare.

Som Politikens artikel understreger, er interessen for sikkerheden ved nanoprodukterne absolut ikke faldende, og i dag kan man læse om, at der i Folketinget er ved at danne sig et flertal uden om miljøministeren for skærpede krav for den nye teknologi.

Galathea i havsnød!

Så skete katastrofen, som har ligget og ulmet i månedsvis. Journalisten Anders Lund Madsen (ALM) skriver i dagens Jyllands-Posten en skarp kronik, hvor Galathea 3 Ekspeditionen rakkes hårdt ned for at være spild af penge og ledet af “tøsedrengenes førstehold”, som har udvalgt “børnehaveklasseforskning”.

At konflikten opstår, bør ikke chokere folk synderligt. Enhver, der kender ALM’s humor og væremåde, har nok undret sig over, at netop han skulle formidle kompliceret forskning til den almindelige dansker. ALM er da også udskældt af andre formidlere og forskere ombord på Vædderen, idet han sjældent har vist sig i forskningslaboratorierne og generelt udvist ganske lidt interesse i arbejdet ombord.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Spildt energiforskning

Søren HoumøllerGæsteindlæg: Mens vi bryster os af vores vindmølleeventyr, og Anders Fogh og Connie Hedegaard har travlt med at overbyde hinanden med løfter om satsninger på energi og mjilø, mangler vi ifølge dette gæsteindlæg i fatal grad evnen til at bringe vores viden fra forskning til faktura. Forfatteren Søren Houmøller skriver om det paradoksale ved at have så mange styrkepositioner, som vi har i Danmark, og så ringe evne til at udnytte dem. Søren er til daglig direktør i EGJ Udvikling A/S, der investerer i nye energi- og miljøteknologier som for eksempel Stirling Danmark og Amminex.

Læs videre Spildt energiforskning

Videnskabskøkkenet

Jeg skrev i foråret et indlæg om molekylær gastronomi, hvor jeg nævnte Årets Kok 2006, Thorsten Schmidt. Thorsten har siden fået megen medieomtale, og jeg tror helt sikkert, vi kommer til at høre endnu mere om ham i fremtiden. Senest har Ingeniøren skrevet en artikel om ham, og her udtaler Thorsten blandt andet:

Der kommer mange ideer i det her køkken. Også mange, der ikke holder. Vi skal ikke vende tingene på hovedet, bare fordi vi kan, men der er ingen tvivl om, at vi kokke kan hente rigtig meget i andre fag, og det ville da være dumt ikke at udnytte det