2 tanker om “Bo på TV”

  1. Kære Klaus,

    Du skal have tusind tak for ordene. ..

    Jeg er langt hen ad vejen enig med Anders Lund Madsen. Verden er ikke sort/hvid, men hvor jeg savner fornemmelsen af vilje, grænseløs kærlighed til havet og en passende portion galskab som brænder igennem og fortæller hvor enestående mulighederne med Galathea er. I stedet har jeg som mange andre undret mig over kabysbeskrivelserne, bingoaftnerne ombord og billedtekster i JP fra afsidesliggende koraløer som lyder således “En blå koralfisk”. Kan det virkelig beskrive toppen af poppen indenfor dansk havforskning og togtudgifter for 140 millioner kroner? Nej, vel…

    Forskerne oplever så meget spændende over og under havets overflade, og de kan deres kram, det ved jeg. Hvor bliver så den eventyrlige fortælling af?????

    Bo Skaarup

  2. Kære Bo.

    Uanset om man er enig med Anders Lund Madsen eller ej, så mener jeg ikke, han er den rette til at fremføre kritikken, for han har heller ikke selv gjort noget for at formidle forskningen ombord.

    Min pointe er, at man i stedet for Anders Lund Madsen skulle have satset på en erfaren naturvidenskabsformidler som ekspeditionens ansigt udadtil. Jeg har (blandt andet) foreslået dit navn, fordi jeg mener, du har de rette kvaliteter, og fordi du med din uddannelse som havbiolog vil passe perfekt ind i konceptet.

    Din kommentar her på bloggen antyder over for mig, at det havde været et rigtigt valg. Hvad siger du, Bo, var det ikke noget at flyve over til Vædderen og følge ekspeditionen sikkert hjem til Danmark med god, nærværende og entusiastisk formidling?

    —Klaus

Der er lukket for kommentarer.