Energiopbevaring – det er cool

Et nyt project, The Night Wind Project, er kommet op med en helt ny løsning på det kendte problem med opbevaring af vedvarende energi. Normalt går forslagene på opbevaring af vindmøllernes overskudsstrøm på traditionelle løsninger såsom brændselsceller, batterier, svinghjul eller andre konventionelle ting, men det nye projekt har fået en genial idé.

Man vil simpelthen lade europas frysehuse regulere temperaturen efter energipriserne, og derved efter produktionen af vedvarende energi. Er der således en periode med overproduktion på nettet (typisk om natten, hvor energiforbruget er lavt) skal frysehusene simpelthen skrue ned for termostaten og således ophobe et overskud af kulde, som gør, at man kan slukke for køleanlæget om dagen, hvor mange andre kan bruge strømmen. Godt tænkt!

Super-fysik

James Kakalios er en mand, som er meget glad for superhelte. Som så mange af os andre kan han simpelthen ikke få nok at af farverige personer med ekstraordinære evner og underbukserne uden på tøjet.

Men heldigvis for os andre er James Kakalios også professor i fysik ved universitetet i Minnesota. Derfor har valgt at skrive det lille mesterværk “The Physics of Superheroes” (isbn: 0-7156-3549-2). Jeg var så heldig at få bogen i julegave, og den er en sand guldgruppe af viden om superhelte og (især) fysik.

Kun med brug af folkeskolematematik introduceres kapitel for kapitel vigtige koncepter indenfor stort set alle områder af fysikken med farverige eksempler fra superheltenes verden. Med forfatterens hjælp regner vi for eksempel let ud, hvor tung Supermands fødeplanet, Krypton, var. Ja, vi finder faktisk ud af, at den var så tung, at den må have hafte en kerne af stof fra en hvid dværgstjerne – og så er det jo faktisk ikke så mærkeligt, at den sprang i luften!

Bogen indeholder en perlerække af sjove forklaringer på, hvordan superheltene må fungere, hvis de skulle overholde fysikken love (hvem vidste for eksempel, at Lynet nødvendigvis må spise 150 millioner cheeseburgere, før han har energi nok til at bevæge sig ud på en løbetur), men den slår med lige så usvigelig sikkerhed fast, når et superheltetrick ganske enkelt er umuligt.

Som en sidste vigtig ting giver bogen en mænge inspiration til opgavestillere i fysik til en gang i mellem at krydre et opgavesæt med en lille superhelteopgave i ny og næ. Jeg har i hvertfald personligt svært ved at se et opgavesæt i mekanik, som ikke ville blive en kende sjovere ved at inkludere Kakalios beregning over, hvorfor Spidermans kæreste, Gwen Stacy, døde, selvom hun blev grebet af et heltens net lige før hun ramte jorden.

Øje for Naturvidenskab

Vi er vel nogle stykker, der synes om os selv, at vi har et godt øje til naturvidenskab. Men jeg er helt sikker på, at vi ikke kommer i nærheden af de par øjne, der tilhører Oliver Meckes og Nicole Ottawa. Disse to fremragende fotografer driver hjemmesiden “Eye of Science” og her kan man få lov at kigge på nogle helt fantastiske billeder af naturen.

Kapillærer med røde blodlegemer i fra Eye of Science

På billedet ovenfor ses en af de utallige kapillærer, mennesket har i kroppen. Kapillærer er nogle meget små blodårer og de små røde plader er enkelte røde blodlegemer! Tjek siden ud for flere billeder.

Tak til SciGuy for linket!

Snehvide og de syv små nano’er

Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne. 

Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen? 

 Cover Prey

Læs videre Snehvide og de syv små nano’er

Mens vi venter på Apples iPhone

Til sommer lancerer Apple Inc. deres bud på en mobiltelefon, iPhone, på det amerikanske marked. Efter planen kommer den til Europa senere på året. Et af de spændende aspekter ved telefonen er brugerfladen, som består af en stor trykfølsom skærm, der anvender såkaldt multi-touch teknologi. Mange ser denne teknologi som et bud på den næste generation af brugerflader for computere.

Læs videre Mens vi venter på Apples iPhone

Den lille atomfysiker

Kloge mennesker siger om formidling, at det man bedst husker, er det, man får lov at gøre selv. Det er nemlig meget mere effektivt end bare at sidde og lytte til en underviser. Så hvis man sidder derude og gerne vil vide noget om, hvordan man laver katastrofer med atomkraft, har Jydsk Atomkraft A/S nu gjort det muligt for os at lære det på den allermest effektive måde, nemlig ved at prøve selv…

Den lille atomfysiker

(Tak til Karsten for linket!)