Nu om dage, hvor man snart ikke kan købe en hotdog, uden at den er forbedret med såkaldt nanoteknologi, kan det være meget godt at få lidt perspektiv på tilværelsen. Som i så mange andre tilfælde kan man også denne gang vende sig mod gode gamle Richard Feynman i nødens stund.
Allerede i talen There’s Plenty of Room at the Bottom fra 1959 forudså han nemlig meget af den udvikling, som nanoteknologien i dag faktisk har realiseret. Talen er en spændende gennemgang af dengang science-fiction agtige idéer om manipulering af atomer, opbevaring af data og super hurtige computere.
Så skulle man i et svagt øjeblik have mistet lidt af sin nano-entusiasme på grund af alt for meget forretningssnak og endnu flere frygtelige buzz-words, er ingen bedre end Feynman til at minde os om de mange spændende teknologiske og forskningsmæssige muligheder der faktisk findes dybt nede i atomernes verden!
Her er lidt mere forretningssnak:
https://www.scienceblog.dk/2007/02/15/nanocover-pa-rutchetur/
Men det er da bestemt interessant, hvordan man bruger ordet “nano” i dag. I virkeligheden kan man jo sige, at nanoprodukter som dem NanoCover laver, blot er en kemisk forbindelse, der ikke rigtigt har noget med de små maskiner, som Feynman drømte om.
—Klaus
Faktisk er lige nøjagtig de små maskiner nok det element af Feynmans tale, som har skabt flest misforståelser og bristede illusioner.
I dag vil stort set ingen forskere tale om at fremstille robotter i atomstørrelse, men nærmere produkter med specielle egenskaber, for eksempel meget hårde, meget glatte, meget katalytisk aktive eller meget noget-helt-andet.
På sundhedsområdet er et af de helt store og nære fremtidsperspektiver drug-delivery, altså intelligent aflevering af medicin, nærmere end det er små robot-kirurger.
Hvis man gerne vil følge med i nogle af Feynmans gamle udfordringer er http://www.foresight.org/FI/fi_spons.html i øvrigt et glimrende link.
Nanoteknologien beskæftiger sig (bl.a.) med, hvordan forskellige materialer opfører sig, når man gør dem meget små.
Visse materialer ændrer egenskaber efter hvilket størrelse, de har. Et eksempel er guld-nanopartikler, der anvendes som katalysator i visse kemiske reaktioner. (Fx. omdannelsen af CO til CO2 fra bilos). Bruger man store guldklumper vil man ikke opleve den katalytiske effekt.
Et andet eksempel er CdSe (Cadmium-Selen), som har et størrelsesafhængigt fluorescensspektrum, hvilket vil sige at stoffet skifter farve alt efter hvilken størrelse, partiklerne har, hvis de altså er små nok (10-50nm). Følg evt. linket til wikipedia her: http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Fluorescence_in_various_sized_CdSe_quantum_dots.png