Mød Keepon, en lille japansk robot der minder lidt om en gul snemand. Keepon er udviklet af forskere på Japans National Institute of Communications Technology. De to øjne er kameraer, næsen er en mikrofon, og robotten kan reagere på bevægelse og lyde. Formålet med robotten er at studere social interaktion mellem mennesker og robotter, og når Keepon kigger på dig, føler du faktisk, at du har øjenkontakt med den.
På YouTube findes allerede et par film med Keepon – i denne film ses Keepon reagere på bevægelse og lyd, og i denne underholdende film ses Keepon danse til musik.
Tak til Codegirl for historien.