En dansk fysiklærer har netop vundet en prestigefyldt europæisk pris, og det sætter gang i diskussionen om, hvordan man belønner skolernes ildsjæle. Skal de overhovedet have mere for at passe deres job?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
En dansk fysiklærer har netop vundet en prestigefyldt europæisk pris, og det sætter gang i diskussionen om, hvordan man belønner skolernes ildsjæle. Skal de overhovedet have mere for at passe deres job?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Hvis man går og tror, at vi fysikere ikke laver andet end fysik, så tager man skam ganske fejl. Der er jo mange andre vigtige ting i livet, tegneserier for eksempel. Personligt synes jeg, at den her er ret sjov:
Det er bedste er endda, at der er mange af dem! Serien hedder xkcd og er skrevet af Randall Munroe. Der findes allerede mere end 200 striber, og der kommer nye til hver uge, så der rigeligt basis for at peppe et par kedelige dage på kontoret op med et godt grin.
Mens debatten forsat kører omkring årsager og konsekvenser af den opvarmning vi i øjeblikket ser på jorden, har andre forskere rettet blikket længere ud i solsystemet.
Her har man som bekendt i mange år udforsket mars i efterhånden meget stor detalje og det har længe været kendt at temperaturen på den røde planet har været stigende. Faktisk 0,65 grader siden Viking-sonden ankom til planeten i 1976.
Mekanismen for denne opvarmning har ikke været forstået før nu, hvor et hold forskere via en model af marsatmosfæren har fundet frem til, at stigningen skyldes, at støvstorme langsomt har ændret farven af planeten. Mars er simpelthen blevet en smule mørkere og derfor optager den en større del af det sollys, den modtager. Forskerne mener i øvrigt også at kunne vise, at dette skaber et positivt feedback, hvor den forøgede temperatur øger mængden af vind, som derved yderligere gør planeten mørkere og derved eskalerer hele processen.
Og hvad betyder alt dette nu for vores egen situation? Den viser i hvertfald, at klimaforandringer kan være ganske alvorlige, netop fordi de kan have denne selvforstærkende effekt, et fænomen som jo også kendes fra istiderne på jorden.
Omvendt lærer vi også, at hele planeter altså sagtens kan skifte temperatur, uden at der har været indblanding fra intelligent liv. Dette sætter med andre ord fokus på et af de emner, som jeg personligt mener ikke bliver belyst nok i den nuværende debat; alle er enige om, at temperaturen stiger, men der er er ikke enighed om, at det entydigt skulle være CO2, som forårsager denne effekt.
Debatten om forskningsformidling kører videre. Senest med en kronik i Jyllands Posten, hvori Klaus Kjøller plæderer for, at forskerne som formidlere må levere gode figurer og drama. Har den saglige og grundige fremlægning helt udspillet sin rolle i det offentlige rum?
Mød Keepon, en lille japansk robot der minder lidt om en gul snemand. Keepon er udviklet af forskere på Japans National Institute of Communications Technology. De to øjne er kameraer, næsen er en mikrofon, og robotten kan reagere på bevægelse og lyde. Formålet med robotten er at studere social interaktion mellem mennesker og robotter, og når Keepon kigger på dig, føler du faktisk, at du har øjenkontakt med den.
På YouTube findes allerede et par film med Keepon – i denne film ses Keepon reagere på bevægelse og lyd, og i denne underholdende film ses Keepon danse til musik.
Tak til Codegirl for historien.
Ja, så kom han afsted. Stort tillykke til næsten danske Simonyi, der nu har forladt planeten. Misundelse er tilladt.
Rexona reklamerer i disse dage for deres nye deodorant, Rexona Biorythm. Om deodoranten virker eller ej ved jeg ikke, men Rexona bruger reklamen til at fortælle om biorytmer, og på deres hjemmeside kan man få beregnet sine egne biorytmer og læse mere om den gamle overtro. Rystende! Velkommen til det 21. århundrede…
Vi skal have naturvidenskaben ind i morgen-TV! Måske har TV2 endelig set lyset?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Som tidligere rapporteret her på bloggen, er man på CERN for tiden ved at bygge det der skal blive til LHC – Large Hadron Collider. Det involverer konstruktionen af et 27 km langt rør fyldt med magneter, og ikke mindst nedkøling af hele herligheden til omkring 2 grader over det absolutte nulpunkt, eller minus 271 grader Celsius. Men for nylig løb arbejdet ind i uventede problemer.
ScienceBlog.dk kan hermed eksklusivt berette, at Anders Lund Madsen og skabsbladet 21st Century Science & Technology har planer om at starte en ny Galatheaekspedition på denne dag om ét år!
Scienceblog har tidligere beskrevet Anders Lund Madsens kritik af den igangværende Galatheaekspedition, og vi har fulgt debatten nøje. Ikke desto mindre var vi meget overraskede, da vi fik en telefonopringning fra Anders i går: “Nu skal I se hvordan forskning og formidling gøres rigtigt! Jeg har købt en brig, altså ligesom Beagle“, fortæller Anders Lund Madsen stolt. “Hvis Darwin kunne forske på sådan en skude dengang, så er det da i hvert fald muligt i dag – computerne er jo blevet meget mindre“.