Endnu en plads er taget i ScienceBlogs forfatterpanel. Kristine Hays Lynning er ph.d. i videnskabshistorie fra Steno Instituttet, hvor hun har forsket i historiske debatter om naturfagsundervisningen i det danske gymnasium. Hun er netop ansat som HTX-lærer på Teknisk Gymnasium Århus Midtby, hvor hun skal undervise i fysik og teknologihistorie.
Velkommen til!
I snart halvandet år har EU arbejdet med planer om at oprette et European Institute of Technology (EIT), og i går besluttede Ministerrådet sig så for, at et af EITs fremtidige fokusområder skal være vedvarende energi og klimaforandringer. Fornemmer man en dansk indflydelse?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Nyhedsmagasinet Ingeniøren blev for 13 år siden det første danske medie, der lagde sine nyheder på nettet. Her til eftermiddag blev siden relanceret med helt nyt layout og ny teknologisk platform. Sidstnævnte skulle gerne betyde, at en række irritationsmomenter (såsom problemer med login i debatten) nu skulle være løst. Samtidigt satses der mere på blogs, som har fået en tydeligere placering på forsiden.
I starten skal diverse indkøringsproblemer selvfølgelig lige overvindes, men når alt er på plads, kan man forvente nye digitale tjenester til efteråret. Indholdet af disse beskrives dog ikke nærmere i dagens nyhed.
ESAs webside for Hubble rumteleskopet spacetelescope.org har i et stykke tid nu produceret en meget interessant og smuk video podcast om nye opdagelser med teleskopet og astronomi i det hele taget.
Som noget nyt kan vodcasten fra episode 6 fås i fuld HD kvalitetet (1080p), så hvis du går og mangler noget utroligt flot at vise frem på den nye kæmpe fladskærm eller projektør, så er det lige sagen.
På P3 holdes der i denne uge Sommerskole med naturvidenskab. Værterne hedder Julie og Johan, og Johan vil de fleste kende som biokemikeren, der også er forsanger i bandet Magtens Korridorer.
Programmet får besøg af fysikere og kemikere fra Cirkus Naturligvis ved Københavns Universitet. For lidt siden lavede Morten og Mikkel fra Cirkus Naturligvis et kæmpebrag ved at hælde flydende kvælstof i en colaflaske, hvilket kan lade sig gøre fordi kvælstof efter sigende udvider sig 1800 gange, når det går fra at være flydende til at være på gasform.
Udover forsøgene bliver der svaret på alskens spørgsmål fra lytterne også selv om spørgsmålene ikke har noget med naturvidenskab at gøre. Men det kan programmet jo ikke gøre for – jeg synes såmænd, det er helt fint, at der bliver svaret på det hele.
En af de ting, man har kunnet blive klogere på i dag, er om det kan lade sig gøre at sejle rundt på en lavaflod i en diamantbåd. Det kan det ikke…
‘Et Døgn Med Nano‘ er navnet på et tema på DRs hjemmeside. På siden får man alt at vide om de muligheder, nanoteknologien rummer for os lige nu. På siden skitseres det kort, hvor ordet nano kommer fra og hvad nanoteknologi egentlig er.
Under vejledning af Professor Flemming Besenbacher fra iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus Universitet, gennemgås alt fra cykler til lys, medicin, mad og tøj. Professor Besenbacher fortæller i små korte klip om fremtidsperspektiverne ved de nogle af de teknikker, vi allerede nu er ved at udvikle.
Men ingen fremtidsperspektiver uden lidt etisk omtanke, nanoetik. Det store spørgsmål er: “Skal vi eller skal vi ikke fortsætte udviklingen af nanoprodukter?” Hvorfor skulle man? Fordi der kan være uanede muligheder inden for nanoteknologien, som vi alle måske kan drage fordel af. Nye og forbedrede lægemidler, ikke-sure sokker og bedre overfladebehandling, så vi slipper for at vaske vinduer. Men hvorfor skulle man så lade være? Måske fordi vi ikke ved nok om ‘bivirkningerne’ ved at bruge fx. nanopartikler. Vi ved heller ikke, hvad det kommer til at betyde for os, at vi efterhånden kan lave elektroniske komponenter så små, at vi nærmest ikke opdager, at de er der. (der tales om bittesmå nanomikrofoner! (= femtofoner?!))
Men er disse spekulationer en god nok grund til at hindre udviklingen? Vi kunne jo også gå hen at vinde i det helt store nanolotteri, men det kræver jo at vi tør at spille.
Tør vi det?
Det skader bestemt ikke at tænke over konsekvenserne, men jeg mener, vi skal passe på med at træde for hårdt på bremsen.
En ny acceleratorsimulator skal forbedre danske kræftbehandlinger. Men hvad hjælper det, hvis ingen gider at bruge den?
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Har lige set første del af en bizzar miniserie på DR1. I “Truslen fra Solen” (Originaltitel: Supernova) går det op for astrofysikere, at Solen måske er på vej til at eksplodere i en supernova. Det er selvfølgelig skidt, og det bliver ikke bedre af, at regeringen vil holde det hemmeligt for befolkningen. Den har nemlig intentioner om at videreføre udvalgte elementer af menneskeracen i gigantiske underjordiske anlæg. Så går det ellers over stok og sten med forskere, som forsvinder under mystiske omstændigheder, special effects, efterretningsorganer med mærkelige forkortelser og en smule kærlighed. Der er enddog en nedtælling. Jo klichéerne er så sandlig blevet støvet af. Så kniber det lidt mere med videskaben. Læs videre Supernova
DR Viden Om’s journalist Line Friis Møller skriver i dag i et indlæg på DR bloggen om, hvorfor det er i orden for zoologiske haver at slå søde tigerunger ihjel, bare fordi der ikke er plads til dem i andre zoologiske haver. Det er ganske enkelt det bedste for dyrene. Er du enig?
Læs indlægget her.
Allerede sidst i maj var Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ude med en advarsel om at de kystnære områder denne sommer vil hive ekstra meget efter vejret. En prognose fra DMU viser at iltsvind mange steder vil indtræffe langt tidligere end tilfældet har været de tidligere år.
Årsagen skal findes i en kombination af en meget våd vinter og den varme sommer, der er i sigte. Farvandene er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) to grader varmere end normalt for årstiden. Samtidig har en meget våd vinter udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet.
Det er meget usædvanligt med sådanne varslinger så tidlig på året. Vanligt er det først i august vi ser disse overskrifter.
De tidlige varslinger om iltsvind har allerede givet politiske reaktioner på Christiansborg, hvor SF og S har kaldt miljøministeren i samråd om sagen:
»Når vi efterhånden alle sammen tager klimatruslen alvorligt, så nytter det ikke noget, at miljøministeren ikke vil se virkeligheden i øjnene, når det drejer sig om den nuværende vandmiljøplan 3, der slet ikke tager højde for de forventede temperaturstigninger«, siger SF’s miljøordfører, Steen Gade til Ritzau.
Det bliver interessant om prognoserne fra DMU holder. Er man nervøs for denne sommers vind og vejrforhold i Europa, kan ekstreme vejrforhold følges på Meteoalarm. Dog varsler siden ikke om algeopblomstringer og døde fisk i vandet, forårsaget af øget indhold af næringstoffer og iltsvind. Men det kunne jo være et fremtidigt varslingsprodukt.