En “matematikcamp” har set dagens lys, og journalisterne har taget imod den med den mest uopfindsomme tilgang mulig.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Månedsarkiv: juli 2007
Achtung, Minen!
Vi venter stadig på et gennembrud i jagten på miner fra danske Aresa, hvis aktiekurs endnu ikke er kommet sig over sidste efterårs nedtur. Nu fortæller New Scientist om en ny metode, der kan bruges til at spore de millioner af dødbringende våben, der ligger nedgravet verden over. Umiddelbart virker fysikken og teknologien bag ikke ret revolutionerende, men hvis man kan anvende kendt viden til at løse et så stort problem, som minerne udgør i fattige U-lande, så er det da bare med at komme igang.
Nørd på den fede måde: Gennembrud for natur- og ingeniørvidenskaberne
Så kom dagen hvor mange tusinde unge fik svar på om de var blevet optaget på deres drømmestudie. Politiken skriver i den trykte udgave af dagens avis, at der er tale om et “Gennembrud for naturvidenskab og tekniske fag”.
Hvis der på noget tidspunkt har været en “naturvidenskabelige krise” kan den vist godt siges at være afblæst nu – hvis man altså skal tage antallet af optagne studerende på landets natur- og ingeniørvidenskabelige studier som et tegn på fagenes status og popularitet i samfundet.
Antallet af studerende på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser stiger med 14 procent i forhold til 2006, mens de tekniske uddannelser oplever en vækst på 12 procent. En samlet liste over studieoptag i 2007 kan ses her.
– Med de øgede krav, der stilles i et globaliseret samfund, er det utroligt glædeligt, at et rekordantal unge starter på de danske universiteter efter sommerferien. Samtidig er det virkelig positivt, at flere og flere starter tidligere på deres uddannelse – og at vigtige fag som naturvidenskab, ingeniør-studier og it oplever en stigende popularitet, udtaler videnskabsminister Helge Sander bl.a. i en pressemeddelelse udsendt fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Årsagen til den øgede popularitet skal muligvis findes i rigtig mange seriøse tiltag, der har været dyrket over de sidste år. Her nævner jeg i flæng Sciencecamps fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), ungdomskonkurrencer ved Komiteen Unge Forskere, Forskningens Døgn, ScienceShows og diverse skoletilbud. Alle disse og mange flere tilbud til børn og unge er hver dag med til at øge interessen for naturvidenskab og teknik – særligt blandt de helt unge. Det er godt gået!
Med denne fremgang, er det derfor med at holde aktivitetsniveauet oppe på alle disse gode og velfungerende aktiviteter til glæde for endnu flere unge i fremtiden – også dem der bor lidt uden for metropolerne. Et positivt møde med naturvidenskaben i folkeskolen er den grund vi skal bygge fagene op om – så derfor bør der satses endnu flere ressourcer i opgradering af naturfagslokaler, nye undervisningsmaterialer i natur og teknik samt gives et mærkbart løft til efteruddannelse indenfor natur og teknik i landets folkeskoler.
Det er her fremtiden sås og høstes!
Skatteproblemer
Jeg har fået problemer med SKAT!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
På vej mod billigere protoner til kræftbehandling
Hvis man i dag er så uheldig at få en kræftsygdom, som kræver strålebehandling, vil man typisk blive behandlet med kraftig røntgenstråling. Denne stråling dræber forhåbenligvis kræftsvulsten, men desværre også alt det raske væv rundt omkring det syge område. Røntgenstrålingen skelner nemlig ikke mellem forskelligt slags væv, men afsætter blot energi udefra og ind gennem vævet.
Det har længe været kendt, at det ultimative våben mod kræft ville være behandling med antiprotoner frem for røntgenstråling. Med en stråle af antiprotoner, kan man afsætte energi langt mere nøjagtigt og derved kun ramme kræftknuden og skåne det raske væv. Helge Knudsen, Niels Bassler, Søren Pape Møller og Ulrik Uggerhøj har skrevet en fin artikel om dette emne i Aktuel Naturvidenskab.
Af artiklen fremgår det også, at selvom antiprotoner formentlig vil være det ultimative våben mod kræft, så vil selv helt almindelige protoner være langt mere effektive end den nuværende røntgenstråling. Desværre er anlæg til behandling med protoner (for slet ikke at tale om antiprotoner) urealistisk dyre og desuden umådeligt pladskrævende.
Det er en gruppe forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory nu ved at lave om på. I følge Technology Review er forskerne i fuld sving med at udvikle en protonaccelerator som både fylder og koster en femtedel af de kendte typer og vil derfor være et kæmpe skridt mod langt mere effektiv strålebehandling.
Læs videre På vej mod billigere protoner til kræftbehandling
Chokoladegenetik
Er der forskel på M & M’s? Ja, det er der ifølge denne chokoladeforsker.
…There can be only one…!
USS Enterprise
Under ferie i USA havde jeg for nylig lejlighed til at besøge National Air and Space Museum, Steven F. Udvar-Hazy Center, som ligger lidt udenfor Washington D.C.. Centeret er en underafdeling af det store Smithsonian National Air and Space Museum, der ligger midt inde i byen. Steven F. Udvar-Hazy centeret er paceret ved den internationale lufthavn, og er bygget til at huse megastore udstillingsgenstande, som man ikke har fundet plads til inde i byen. Hovedattraktionen er rumfærgen Enterprise.
Et fantastisk sted at dyrke sex
Nogen mennesker fascinerer bare ved deres fremtræden. Et eksempel på dette er naturvejleder Morten D.D. Hansen fra Molslaboratoriet, der i aften optrådte i TV2s regionalprogram.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Galaksejagt
The Bad Astronomer har lige postet et indlæg hvor han reklamerer for en yderst spændende side: På galaxyzoo.org kan du hjælpe astronomer med at kategorisere galakser. At analysere billeder er en af de ting som er yderst nemme for mennesker, men som vi har utroligt svært ved at lære computerne at gøre rigtigt. Der er millioner af galakser i Sloan Digital Sky Survey som intet menneske har kigget på endnu – på Galaxy Zoo siden får du chancen for at være en af de første.
Prøv det! det er sjovere end Sudoku.
Pseudovidenskab og alternativ behandling
Dette er egentlig en fortsættelse af diskussionen i indlægget “omblogning“, men jeg syntes at emnet var kommet så langt væk fra det oprindelige, at det fortjente en ny overskrift.
Diskussionen gik på, om alternative behandlinger som f.eks. kraniosakral terapi er et problem. Jeg mener, at det er vigtigt at skille tingene ad her. De alternative behandlinger kan godt have en vis virkning – fordi patienten for eksempel føler at hun gør noget aktivt, eller får større livslyst, fordi hun selv tror på, at det virker. Psyken spiller jo en enorm rolle i vores fysiske velbefindende. Derfor kan man måske godt argumentere for, at det kan være gavnligt for nogle patienter at opsøge alternative behandlingsformer. Problemet er derfor ikke nødvendigvis at folk opsøger de alternative behandlinger, men at de ofte så at sige bliver solgt under falsk varebetegnelse. At noget, der er uvidenskabeligt bliver fremstillet som videnskabeligt. Ikke mindst fordi der bliver tjent utroligt mange penge på folk, som er meget syge eller har det psykisk dårligt og derfor er villige til at prøve hvad som helst – og betale hvad som helst.
På samme måde kan andre “pseudovidenskaber” godt have en vis funktion. Astrologi kan f.eks. sikkert være en udmærket måde at få sorteret ud i sit følelsesliv og få en ide om, hvad man skal gøre for at komme videre i sit liv. Astrologer kan bare ikke forudsige fremtiden, og det er et problem når de tager rigtig mange penge for at gøre netop det. Og astrologi er netop ikke videnskabeligt. Der er intet videnskabeligt belæg for at påstå en sammenhæng mellem menneskelivets op- og nedture og planeternes position på nattehimlen.
Nogle af de ideer vi i dag kalder for pseudovidenskab danner historisk set baggrund for de moderne videnskaber. Astronomien er således vokset ud af astrologien, og alkymien (hvor man bl.a. forsøgte at omdanne andre stoffer til guld) er en vigtig forgænger for kemien. På samme måde kan der sagtens være nogen sandhed i alternativ medicin, som man kan finde frem til ved videnskabelige undersøgelser. Men problemet er, når alternativ medicin/behandling ikke er underlagt videnskabelig undersøgelse, men alligevel bliver beskrevet som videnskabeligt velfunderet.