Hvad er det lige med rockmusikere og naturvidenskabelig forskning? Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke aner, hvor mange der findes med netop denne karrierekombination, men nu har medierne sat fokus på endnu en.
Amerikanske astronomer har fundet hvad de kalder et stort hul i Universet. Det er et gigantisk område, som tilsyneladende er helt tomt. Ingen stjerner, ingen galakser og ingen sorte huller. Blot en overraskende mangel på noget som helst.
Videnskabsministeriet har lagt et spørgsmål ud til alle danskere: Hvad skal vi forske i?
I perioden fra den 24. august til den 7. oktober 2007 kan alle komme med ideer på FORSK2015, og disse vil så indgå i en politisk prioritering af forskningsområder. På siden er det desuden meningen, at man skal kunne følge med i projektets tre faser: Kortlægning af samfundsudfordringer, Identificering af forskningstemaer og Vurdering af forudsætninger og potentialer.
Jeg faldt lige over denne side. Sådan kunne man finde på at undervise i 1950erne. Via sange belæres tilhøreren om begreber som for eksempel potentiel og kinetisk energi. Sangene kan være ret sjove, men om man rent faktisk kan bruge dem til undervisning, tvivler jeg på. De er nok mest af historisk interesse.
Vi har fået rygeforbud, og som ikke-ryger skulle det fejres i går med pub quiz på den irske pub Tir Na Nog i Frederiksgade i Århus. Og hvor var det fantastisk – Danmark er blevet et markant bedre sted.
Hvornår kalder vi resultatet af vores forskning for en teori – og hvornår omtaler vi det som en lov? Man kunne fristes til at tro, at en teori er noget endnu ikke bevist, noget vi stadig er lidt i tvivl om. Men sådan er det faktisk ikke – en teori kan være lige så sikker som en lov.
Richard W. Kadel fra Lawrence Berkeley National Laboratory har i et brev til Physics Today foreslået at Einsteins Relativitetsteori omdøbes til Einsteins Relativitets lov. Relativitesteorien er i dag lige så vel underbygget som f.eks. Newtons lov, Coulombs lov eller Faradays lov, så hvorfor ikke give den et navn, der signalerer dette?
Forslaget blev trykt i januarudgaven af Physics Today – i juliudgaven finder man en række interessante reaktioner på forslaget. Reaktionerne er både positive og negative og et af de nye spørgsmål forslaget rejser er, hvem skal afgøre dette?
Ny forskning viser, at ellers virkningsløs salve kan give smertedæmpning hos testpersoner, der udsættes for brændende smerte. Det er den gode gamle placeboeffekt, der er i spil, men det interessante er, at forsøget har påvist, at testpersonernes hjerner rent faktisk udskilte smertelindrende stoffer.
Placeboeffekten er altså ikke rent psykologisk. Hjernen bilder sig ikke bare ind, at det ikke gør ondt. Der er tale om en egentlig biokemisk reaktion.
Den amerikanske rumfærge Endeavour vender i nat ved halv et tiden tilbage til arbejdet. Rumfærgen, der ikke har fløjet siden 2002, opsendes fra Florida klokken 00:36 dansk tid, og opsendelsen kan ses live og gratis på NASA TV over nettet.
Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.