Ifølge Nyhedsavisen har Ateistisk Selskab sendt et åbent brev til de ministre og folketingsmedlemmer, som udpeger de 17 medlemmer af Etisk Råd. Ateisterne ønsker teologerne ud af Etisk Råd. Til Nyhedsavisen udtaler næstformanden Jonathan Szprit, “videnskaben skal ikke styres og fordømmes af at statsstyret råd, hvor folkekirken sidder og prædiker kristendom”.
Jeg ved ikke om de teologuddannede medlemmer af Etisk Råd bruger dette forum til at prædike deres religion, men jeg vil give Ateistisk Selskab ret i, at det er problematisk, at etiske spørgsmål vedrørende teknik og videnskab skal afgøres under direkte indflydelse af teologer. Rådet, som består af lutter akademikere, har i dag tre medlemmer med en teologisk baggrund. Mit problem er ikke, at der i rådet sidder folk med kristne holdninger. Det gælder sandsynligvis flere af de øvrige medlemmer. Jeg derimod, at Etisk Råds medlemmer ikke bør udpeges på baggrund af deres reliøse holdninger.
Det er ikke et spørgsmål om, at to af teologerne bør udskiftes med en imam og en rabiner for at sikre ligevægten (selvom det ville være et skridt i den rigtige retning). Ligeledes ønsker jeg ikke at angribe de tre teologer i Rådet. Deres arbejde er ganske givet udemærket. Men jeg ser et principelt problem i at vi lader teologer have patent på de rigtige holdninger i spørgsmål som angår moral og etik. At Etisk Råd har ikke-videnskabelige medlemmer er helt fint. Rådet rådgiver om emner, der har samfundsmæssige konsekvenser, så det er rigtigt at lade lægfolk komme til orde og påvirke debatten. Men at vælge disse på baggrund af deres ekspertise i religiøse spørgsmål er uvedkommende og forkert.
Hvorfor tre repræsentanter for folkekirken? Hvorfor ikke også imamer, eller rabinere? Eller for den sags skyld medlemmer af Church of the Flying Spaghetti Monster? Pointen er, at ingen tro er mere rigtig end andre trosystemer. Derfor har repræsentanter for religiøse bevægelser, specielt teologer, ingen særlig stilling i moralske anliggender. Det er på tide også formelt at løsrive moraldebatten fra religionen.
Så du mener ikke, at en traditionen, der har brugt årtusinder på at beskæftige sig med, hvordan vi lever sammen som mennesker, har mere fornuft at sige om etik og moral end Church of the Flying Spaghetti Monster?
Jeg gad godt vide, om du anlægger samme ekstreme relativisme og dovenskab inden for andre vidensområder.
Lennart, hvor mange af de ti bud mener du er relevante nuomdage?
Min pointe her er at den danske folkekirke godt nok har arvet en del af skrifterne fra den tidlige kristendom, men at fortolkningen har ændret sig en heldel med tiden.
En persons moral og etik afhænger nok langt mere af de samfund høn er vokset op i end den religion de påstås at følge. Godt nok har vi mange kristne værdier indbygget i vort samfund, men der er nok lige så mange kristne påbud vi ignorerer (fisk om fredagen, mælk i kontakt med kød etc.)
Jeg er derfor enig med Nicolai i at der ikke er nogen speciel grund til at give mere vægt til folks meninger bare fordi de har nærlæst biblen.
Kære Lennart
Jeg vil gå endnu længere end Jonas. Jeg mener snarere, at de store religioners grundlæggende moralske og etiske påbud er udtryk for de samfund de er opstået og har udviklet sig i. Jeg tror ikke at der findes en absolut moral, men en række fundamentale leveregler, som et samfund ikke ville kunne fungere fornuftigt uden. Derfor har folkekirken i mine øjne ikke patent på moralske spørgsmål, og teologer har ikke, a priori, mere fornuftigt at sige om etik end folk der tror på FSM.
Hvad er det for en dovenskab du mener jeg gør mig skyldig i?
Naturligvis har folkekirken ikke patent på moralske spørgsmål.
Det den har, er akkumuleret ekspertise.
Jeg ser intet unaturligt i, at folk, der er trænede i at tænke etik og moral, sidder i Etisk Råd. Så det er i høj grad et tale om skoling, hvor teologer generelt må antages at have en bedre føling med disse områder end mange andre mennesker. Sådan er det inden for alle områder.
Folk der bruger lang tid på at spille fodbold bliver også bedre til det. Elementært, kære Watson.
Hvad moral og etik så er, må vi hellere styre uden om her. For den diskussion bliver alt for stor.
Da scienceblog ikke bruger trackbacks, må jeg hellere lige lægge en henvisning til min egen kommentar til denne diskussion:
http://ursuppen.dk/?p=185
Kort fortalt mener jeg, at teologer er lige så velkomne i Etisk Råd som alle mulige andre, da rådet ene og alene har til opgave at sætte etiske emner under debat på en kvalificeret måde, og følgende bør repræsentere befolkningens etiske spændvidde. Mange danskere er kristne, ergo skal der være teologer i rådet. Selve de etiske beslutninger skal tages af Folketinget.
Kære Rasmus
Jeg ser ikke teologer som særligt kvalificerede til at varetage den etiske diskussion (specielt hvad angår naturvidenskab) blot fordi de er eksperter i religiøst tankegods. Rådet skal være repræsentativt, og eftersom en stor del af befolkningen er kristne vil Rådet helt naturligt have et stærkt islæt af kristne tanker. Der er ikke brug for folk, der er skolede i dogmatik.
Pointen er, at teologer tilsyneladende er meget mere velkomne end alle andre (som du og jeg) i Etisk Råd. 3 ud af 17 medlemmer er en fantastisk overrepræsentation af synspunkter, som i forvejen må formodes at deles af de fleste af Rådets medlemmer.
Men Nicolai, sagen er, at det ikke er vigtigt om der er en over- eller underrepræsentation af forskellige synspunkter. Det vigtige er, at synspunkterne er repræsenterede, så de fremgår af materialerne. I sidste ende er der nemlig kun ét råd, der kan påkalde sig at være repræsentativt for befolkningens etiske holdninger, og det er Folketinget. Her er det også vigtigt at fastslå, at politikerne ikke har nogen som helst pligt til at følge rådets anbefalinger.
Desuden er det ikke befolkningen, der sammensætter Etisk Råd, men regeringen og partierne. Hvis de i enighed med deres vælgere og bagland mener, at teologerne skal blande sig i etikken, skal de naturligvis vælge teologer ind i rådet. Så må vi andre sørge for at presse vores folkevalgte til at indsætte ikke-teologer i rådet.
I sidste ende er der nemlig kun ét råd, der kan påkalde sig at være repræsentativt for befolkningens etiske holdninger, og det er Folketinget.
Det kan Folketinget ikke påkalde sig. Alle værdimæssige spørgsmål skal ikke underlægges det politiske system.