Verden undrer sig…
Al Gore har i dag fået Nobels fredspris for “efforts to build up and disseminate greater knowledge about man-made climate change, and to lay the foundations for the measures that are needed to counteract such change“.
Det vækker undren!
For det første kan man diskutere, om Nobels Fredspris overhovedet dækker klimaforskningen. I Alfred Nobels testamente, kan man læse, hvad frdesprisen gives til:
“den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser”
Jeg mener ikke umiddelbart, man kan sige, Al Gore har virket til at forbrødre jordens befolkning. Hvad værre er, har hans film været udsat for kritik for at være for dårligt underbygget og for direkte at overdrive.
Jyllands-Posten kalder sagen pinlig, og Viden Oms blog skriver “er det i orden at plædere heftigt for en sag, som man tilsyneladende ikke tager så tungt, når det kommer til ens eget privatliv?”
Til gengæld udtaler danske Jens Hesselbjerg: “Uanset man kan lide Al Gores film, så har han jo været med til at sætte det her på dagsordenen på en måde, som nok så mange dygtige fagfolk ikke havde kunnet, når de stiller sig op og leverer den fuldstændigt afbalancerede forskel“.
Jens Hesselbjerg er som hovedforfatter på FNs klimapanels rapport om regionale klimaændringer indirekte medmodtager af årets Nobelpris.
Her mener jeg i høj grad, at Klaus har ret. Al Gore kan næppe siges at have bidraget til at skabe fred i verden – jeg er ikke engang sikker på, at han har bidraget til at bringe os mod et bedre klima.
For mig at se, ville det have været væsentligt mere konstruktivt om han havde udnyttet sin kontaktnet til at presse politikere direkte til konkrete klima-initiativer i stedet for at producere en stærkt populistisk film, som foreløbig ikke ser ud til at få nogen som helst konkret effekt. Så længe verdenssamfundet end ikke er i stand til at presse USA til at skrive under på selv en meget uambitiøs klimaaftale, så hjælper det jo ikke meget at vise nok så mange isbjørne, som falder ned af isflager I Grønland.
Jeg mindes at der også var debat om Nobels fredspris sidste år, hvor den blev givet til Grameen Bank (og dens grundlægger Muhammed Yunus), som udsteder mikrokreditter til fattige i udviklingslande. Handler det om at skabe fred i verden? Måske indirekte, men alligevel… De oprindelige formål med prisen er i den grad blevet strukket og udvidet de senere år.
Mht til Al Gores film, så vil jeg mene, at den – og han – har været den største medvirkende faktor til at klimadebatten i den grad er kommet på dagsordenen internationalt. Men når det er sagt, så er filmen populistisk og manipulerende og ligner mere en kampagnefilm for Al Gore som politiker end en objektiv analyse af klimaspørgsmålet. Derfor mener jeg også at den er problematisk som undervisningsmateriale – i hvert fald hvis man bruger den ukritisk i naturfagene. Bruger man den derimod som udgangspunkt for en kritisk diskussion – enten i naturfag eller i dansk eller samfundsfag – er den derimod oplagt at tage op. Jeg er dog meget i tvivl om hvorvidt det er en god ide at ligefrem at lovgive om hvordan filmen må bruges i skolerne, som det er sket i England. Skal alle dokumentarfilm så godkendes til undervisningsbrug, inden man må vise dem i skolerne?
New York Times har en glimrende artikel om emnet her:
http://www.nytimes.com/2007/10/14/weekinreview/14basicB.html
Formanden for fredspriskomitéen udtaler direkte: “Awarding a peace prize is, to put it bluntly, a political act“.
—Klaus