Lysforurening er betegnelsen for den overskydende kunstig belysning der oplyser nattehimlen og den omgivende natur. Ud over at være stjerneirriterende for astronomer, der har brug for en fuldstændig mørk atmosfære for deres målinger, virker det menneskeskabte lys også forstyrende for dyr og planter og er selvfølgeligt energifråds af værste skuffe.
Fra den 25. februar til den 8. marts kan du være med til at kortlægge jordens lysforurening.
For tredie år i træk afholdes GLOBE at Night forsøget hvor alle kan være med til at måle lysforureningen i deres lokalområde og sammenligne med tilsvarende målinger for resten af verdenen. Læs videre Vær med til at måle lysforurening→
Jeg begynder at blive irriteret og endda vred, når jeg af og til falder over DRs program Store Nørd, som før i tiden var spændende og lærerig naturvidenskab for børn og unge. Det er det ikke længere.
Et billede kan sige mere end tusind ord. Det princip er tanken bag konkurrences Art of Physics som arrangeres af The Canadian Association of Physicists. I konkurrencen kan bl.a. gymnasieelever og klasser indsende egne billeder, som illustrerer et interessant og flot fysisk fænomen. Billederne ledsages af en kort forklarende tekst. Det er der kommet nogle rigtige flotte bidrag ud af, som kan nydes på konkurrencens hjemmeside.
Så har vi igen fåen en ny deltager i ScienceBlogs forfatterpanel. Jacob Johannsen er specialestuderende ved Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, men ud over datalogi interesserer han sig for al anden naturvidenskab, videnskabshistorie og videnskabsteori.
Danmark har fået en ny national strategi for natur, teknik og sundhed. Spørgsmålet er, om ikke én populær ungdomsdramaserie baseret på livet på et fysikinstitut med forskere i hovedrollerne kan have en større sluteffekt end ti rapporter med nationale strategier?
DR har en artikel oppe lige nu om kunstig intelligens og hvornår man kan regne med at computerne trækker lige og integreres med mennesket. Den slags forudsigelser har man hørt før og de skal tages med et ton salt, men det er interessant hvem der udtaler sig her – Ray Kurzweil har nemlig brugt en del tid på at beskæftige sig med teknologisk udvikling.
Firmaet NanoCover har tabt et væddemål til Dansk Sejlunion på én million kroner. Firmaet påstod for halvandet år siden at deres nano-produkt til påmaling på skibsskrog beskytter mod begroninger. En test har nu vist at forseglingen fra NanoCover ikke beskytter sejlbåde mod alger og små krebsdyr under vandlinjen. NanoCover har tabt én million kroner til sejlunionen og trækker nu deres markedsføring tilbage.
En gruppe astronomer har på en ret smart måde bestemt afstanden til en cepheide-stjerne med en nøjagtighed på 1.4%. Cepheider opfører sig næsten som fyrtårn og ændrer deres lysstyrke meget regelmæssigt over ret korte tidsrum. Ved nu at at måle hvornår man ser et “blink” fra stjernen genspejles i omliggende gasskyer og måle vinklen mellem stjernen og skyerne kan man med rent geometriske midler regne ud hvor langt den er væk.
Cepheider er ret vigtige astronomiske objekter da de ligeledes bruges til at finde afstande med: Perioden af deres svingninger er koblet til deres absolutte lysstyrke, og så snart man kender den kan man regne ud hvor langt den er væk ved at sammenligne med hvor meget lys når frem til os. Denne mekanisme har i meget lang tid været brugt til at bestemme afstande i vores galakse og til de nærmeste nabo-galakser.
En MR-scanner er som bekendt et apparat som kan tage billeder af menneskers organer uden brug af røntgenstråler men via et ekstremt kraftigt magnetfelt. Virkemåden af en MR-scanner er ganske kompliceret, wikipedia har en god artikel om scanneren. Læg i øvrigt mærke til at en MR-scanner er nøjagtigt det samme som en NMR-scanner (Nuclear Magnetic Rasonance scanner) som anvendes i meget biokemisk forskning, blot har man i sygehusvæset valgt at fjernet N’et da mange patienter er bange for ordet ‘Nuclear’ (et faktum som i øvrigt er meget tankevækkende i relation til Klaus’ artikel om almindelig naturvidenskabelig dannelse….).
Meningen med dette indlæg er dog ikke at beskrive selve scanneren, men derimod at beskrive et besøg i scanneren. Jeg var nemlig i dag så heldig at få den meget sjældne oplevelse at prøve en tur i scanneren uden at være alvorligt syg, idet jeg var deltager i et forsøg om blodtryk, hvor man havde behov for en måling af afstanden mellem nogle af de såkaldte baroreceptorer, som er strækreceptorer i blodårerne, der giver besked til hjernen om ens blodtryk. Læs videre En tur i MR-scanneren→
Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.
Så har vi igen fåen en ny deltager i ScienceBlogs 