Et nyt spændende blogsite har set dagens lys: QED.dk er startet af tidligere blogger ved Version2 Therese Hansen, og sitet samler en større række profesionelle it-folk, der skriver kompetente indlæg fra egen hverdag.
I første indlæg skriver Therese:
“Vi lever i en tid, hvor medierne har det svært. De bliver presset på indtjeningen og reagerer ved at investere i de populære emner – eller i hvert fald hvad de tror er de populære emner.
Nichemedier har det endnu sværere – med et smallere publikum er der færre øjne og færre kliks.
At skrive på dansk er allerede niche. At skrive om it på dansk endnu mere.”
Sitet er primært drevet af frivillige kræfter, men som et eksperiment er der mulighed for læserne at give mikrodonationer til skribenterne.