Hejsa.

Jeg er ny her på bloggen så jeg vil lige sige hej og fortælle hvem jeg er.

Mit navn er Thomas Mailund. Jeg er uddannet datalog men de sidste godt ti år har jeg arbejdet med genetik og specielt menneskets og menneskeabernes evolution. Det er det jeg vil blogge om fremover.

Min første post vil dog være om noget helt andet. Det at formidle videnskab. Det var nemlig ikke altid at det var naturligt for videnskabsmænd også at formidle deres forskning og deres viden uden for de akademiske cirkler.

En af de første der virkelig gjorde det var kosmologen Carl Sagan. Siden er der kommet mange til, men jeg tror det virkelig startede med ham. Han dukkede lidt op på radio og tv tidligere, men hvad der virkelig fik videnskabsformidling igang var et tv program han lavede i 78 og 79 der hed Cosmos, sendt i 1980.

Jeg var blot fem år da Cosmos blev sendt. Jeg aner ikke hvornår, hvis overhovedet, Cosmos kom til Danmark. Det eneste videnskabsprogram jeg husker fra jeg var barn er Vitek. Jeg er ikke flov over at sige at jeg downloadede Cosmos som internet pirat. Det var det værd. Men du kan se det på YouTube hvis du er interesseret.

Der er ingen tvivl om, dog, at Cosmos ændrede forholdet mellem videnskabens elfensbenstårn og tv-seerne. En befolkning der droppede videnskab efter månelandingen – eller måske mere en presse der droppede interessen – blev fanget igen af universets vidundere. I 10 år holdt Cosmos rekorden for det mest populære PBS show og så vidt jeg ved er det stadig det PBS program flest har set verden over.

Carl Sagan blev aldrig medlem af videnskabernes akademi i USA. Om han burde være er en længere diskussion, han var mest kendt for at forklare videnskaben til ikke-forskere og måske ikke så meget for sin egen videnskab, men det vil jeg ikke ind på. Det er en anden snak.

Hvad han gjorde var dog helt fantastisk. Han fik formidlet fascinationen af kosmos spredt ud til alle og blev videnskabens stemme til en hel generation. Meget han gjorde var pop. En guldplade på en sonde der næppe nogensinde rammer en civilation er ikke andet end pop. Men det er god pop. Det skaber drømme, og det har vi trods alt brug for.

Alt for ofte ser vi avisoverskrifter med de uhyggelige ting videnskaben nu har gjort mulig. Vi glemmer for let hvad videnskaben også har gjort. Vi kan da sagtens leve i harmoni med naturen, men vi lever ikke meget længere end 35 år og da slet ikke syv milliarder af os.

Jeg vil gemme til en anden god dag en diskussion hvor meget grundvidenskab bidrager, for tro nu endelig ikke at jeg bedømmer kvaliteten af videnskab på hvor meget længere du lever eller hvor mange flere mennesker vi kan holde i live…

Carl Sagan gjorde noget uhørt og fantastisk. Han forklarede de dybe spørgsmål så alle kunne forstå dem og skabte en interesse for videnskaben i en verden der var ved at glemme den. I tiden efter anden verdenskrig var videnskabsmænd superstjerner, alle vidste hvem Albert Einstein var. Alle så månelandingerne. Blot ti-femten år senere var vidunderne glemt og folk frygtede den videnskab der skabte atombomben og den kolde krig.

I dag frygter folk også videnskaben. Der er skrækhistorier på TV om genmodificerede planter. Planter der er den eneste mulighed for mange milioner hvis de vil overleve. Bevares, man skal da være lidt frygtsom omkring hvad vi kan strikke sammen, men alligevel. Jeg har sågar hørt folk være imod gener i deres mad. Det er en himmelråbende uvidenhed. Det er på tide at vi får forklaret hvad videnskaben fortæller os og hvad de teknologiske vidundere vi lever med i dag faktisk er, og hvad de ikke er.

Vi lever i en fremtid vi ikke kunne forestille os blot tyve år tilbage. Fra hvor som helst på kloden (næsten) kan du hive din mobiltelefon frem og ringe til din ven på den anden side af kloden. På internettet kan du skændes med med folk fra hele verden om de mest ligegyldige ting. Vi lever i fremtiden og opdagede slet ikke da vi kom hertil. Og vi glemmer helt hvad der skabte den fremtid vi lever i.

Videnskaben.

Det var ikke andet.

Vi lever i en fremtid som science fiction forfattere i 70’erne ikke forestillede sig, og vi glemmer det helt. Man forestillede sig godt nok telefoner hvor vi kunne se hinanden på en tv skærm, men ingen forestillede sig at vi havde den telefon i lommen og kunne ringe til hinanden fra en bjergtop i alperne. Det er næsten magisk, hvis ikke man vidste bedre.

Jeg finder afkoblingen fra de vidundere jeg ser i min hverdag og den videnskab der førte til den foruroligende. Jeg frygter for en fremtid hvor befolkningen ikke forstår videnskaben og hvor meget den har gjort for os.

Er man ikke ekspert inden for et videnskabeligt område har man ikke en jordisk chance for at følge med på kanten af den videnskab. Jeg skal gladelig indrømme at jeg fatter meget lidt af moderne fysik. Men jeg forstår hvordan videnskaben fungerer. Hvordan man evaluerer idéer og bedømmer om de holder eller ej. Jeg stoler på processen og tror på at fysikkere og cosmologer tjekker hinanden og vil råbe op hvis noget af det jeg ikke personligt forstår ikke holder vand. Jeg ved at vi vil i genetik, som jeg selv arbejder med.

Jeg forventer ikke at befolkningen som sådan følger med på grænsen af vores uvidenhed, hvor den spændende videnskab udfolder sig. Videnskaben er så specialiseret i dag at det er en umulighed. Jeg håber blot at vi kan respektere metoden og have tiltro til processen.

Vi er kommet langt siden vi først opfandt den videnskabelige metode, og vi kan komme meget længere. Det sker dog kun hvis alle er med på vognen og ser nytten af videnskaben.

Derfor var Cosmos så vigtig.

Netop derfor glæder jeg mig meget til den nye Cosmos. Der kommer nemlig en ny version. Seth MacFarlane kendt fra American Dad og Family Guy (det så I næppe komme) har nemlig strikket en ny version sammen, og det bliver med Neil deGrasse Tyson der nok faktisk kan tage rollen som vores generations Carl Sagan.

Det bliver fantastisk, og jeg glæder mig til at se det. Indtil da, ser jeg Cosmos igen på YouTube.

Mit håb er også at denne blog kan bidrage lidt til dette.

Hygge

Thomas