Månedsarkiv: oktober 2014

Astronomi, Fysik, Rumfart, Teknologi

Rosetta missionen er afgørende for menneskehedens skæbne!

1 kommentar

Nej selvfølgeligt er den ikke virkeligt det, men det er lidt det budskab man får når man ser ESA’s ualmindeligt blærede science-fiction reklamefilm “Ambition”.

Rosetta missionen får nok næppe en helt så stor betydning i fremtidens historiebøger som de lægger op til her, men en ting er sikkert: Den er allerede nu en helt fantastisk bedrift.

At sende en sonde ud på en bane rundt omkring i vores solsystem så den i sidste ende møder og går i kredsløb omkring en komet er nærmest latterligt svært. Selv hvis selve landingen på kometen om to uger skulle gå galt så er jeg sikker på at den data der allerede nu bliver samlet af Rosettas videnskablige instrumenter kommer til at udvide vores viden om solsystemet og dens opståen en hel del.

Mens vi venter på analysen så kan vi jo allerede nu glæde os over alle de nye fantastiske højtopløsende landskabsbilleder fra en komet i fuld fart på vej gennem solsystemet

Photo: ESA/Rosetta

Formidling, Skoler og uddannelse

Alle børn mangler et mikroskop!

2 kommentarer

På mit køkkenbord kan man finde en orange skål fyldt med en ret beset ganske underlig samling af døde insekter og andet mere eller mindre ulækkert kryb. Dette skyldes ikke en underlig form for madlavning, men er en samling omhyggeligt opbygget af ungerne siden de fik foræret et mikroskop af deres bedsteforældre i foråret.  Det viser sig nemlig, at det at have et mikroskop til rådighed er fantastisk motiverende for at samle alle mulige prøver til senere analyse.

Selve mikroskopet er et BioLux NV og er købt i en rodebunke i en tysk dagligvareforretning til en pris langt under hvad der står på hemmesiden, men er alligevel ganske avanceret. Der er mulighed for at prøve mange af de aspekter man også kommer til at møde senere i livet når man får adgang til langt dyrere mikroskoper. Instrumentet kommer med to forskellige øjestykker og tre forskellige linser hvilket alt i alt giver seks forskellige forstørrelser som desværre kun kan vælges i trin. Fokus justeres ved at flytte prøven op og ned i forhold til linsen og prøven kan oplyses både nedefra og oppefra eller begge dele.  Desuden medfølger et lille xy-bord til at flytte prøven. Derved har man alt i alt utroligt mange frihedsgrader og der er virkelig gode muligheder for at sidde i lang tid og prøve at få et godt billede ud af en prøve. Mine børn er henholdsvis 3½ og 5½ og i hvert fald den store er helt med på at sidde og eksperimentere med at finde et flot billede.

 IMG_20141021_112003

Det viser sig dog at selve mikroskopet ikke er specielt afgørende, det vigtige er, at man med et mikroskop i huset pludselig kan undersøge sin omverden og det bliver derfor et middel og ikke et mål.  Hurtigt lærer børnene, at selv meget små ting kan indeholde en hel verden af overraskelser, hvis man bare kigger godt nok efter, og der går derfor ikke lang tid inden de kommer rendende med alverdens dyr og dimser og vil have dem undersøgt grundigt i mikroskopet. Selvom man jo let kan finde billeder af næsten alt på internettet er der en utrolig tilfredsstillelse i selv at finde et insekt og finde ud af hvordan det ser ud.

2014-10-11-141505_crop

Det ene øje på en mariehøne, i forgrunden anes lidt af kæberne.

Som man ser på billedet er hverken dybdeskarphed eller opløsningsevne særlig imponerende forhold til professionelle mikroskoper, og som voksen sidder man hele tiden og ærgrer sig over, at man ikke lige kan komme lidt tættere på eller få fokus på et lidt større område, men virkeligheden er jo, at om så man havde købt et mikroskop for det meste af sin årsløn, ville man sidde med nøjagtigt den samme fornemmelse, bare ved en lidt større forstørrelse. Men et instrument i denne prisklasse har en fantastisk høj tilgængelighed  og det giver altså mange point hos ungerne.

Så hvis du vil have et forslag til julegaven i år: Køb et mikroskop.

Medicin

Hvad sker der når vi dør?

Som bekendt er ingenting sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne, men hvad sker der, når vi dør? Det spørgsmål har mennesker til alle tider været optaget af.

De fleste tilhængere af det såkaldt moderne verdensbillede vil nok sige, at med døden går vi ind i den store intethed – der er slukket, det er slut. Andre har stadig (typisk religiøse) forestillinger om eksistens på den anden side af døden og ideen om et dødsrige findes i de fleste kulturer.

I denne forbindelse er de såkaldte “nærdødsoplevelser”, d.v.s. oplevelser mennesker, der kortvarigt har været klinisk døde, men er blevet genoplivet, beretter om. Der findes et utal af sådanne beretninger af anekdotisk karakter (her er et karakteristisk eksempel). Jeg finder dette fænomen dybt interessant – tænk hvilket dybdegående skift det ville betyde for vores verdensbillede, hvis man kan vise, at bevidsthed “fortsætter” efter døden!

Tidligere har man undersøgt de minder nær-døde har fra deres nær-dødsoplevelser og fundet, at de har samme karakter i hjernen som mere normale minder (se mere her).  Nu har et forskerteam forsøgt at undersøge systematisk, med den videnskabelige metode, hvad der egentlig sker med bevidstheden i dødsprocessen og specielt er de ude efter at kunne finde empirisk evidens for bevidsthed uden for kroppen. Projektet kaldes “AWARE” ´, hvilket er et akronym for AWAreness during REsusciation – A prospective study (på dansk: Bevidsthed under genoplivining – en prospektiv undersøgelse).

Det lyder helt utroligt, men faktisk har dette forskerhold fået placeret billeder på hylder højt placeret i genoplivningslokaler på 15 sygehuse i USA, Storbritannien og Østrig. Formålet hermed er at undersøge de oplevelser af, at se genoplivningen oppefra i ud-af-kroppen oplevelser som nær-døde ofte rapporterer.  I en nyligt udkommet artikel rapportere AWARE-teamet om en undersøgelse af 2060 patienter med hjertestop. Af de 2060 overlevede 330 og heraf var 101 i stand til at deltage i omfattende interviews om deres eventuelle oplevelser. Af disse havde 46% minder inden for 7 hovedtemaer (frygt, dyr/planter, klart lys, vold/forfølgelse, deja-vu, familie, oplevelse af begivenheder efter hjertestoppet). 9% havde egentlige nær-dødsopevelser (større end eller lig 7 på den såkaldte Greyson NDE-scale).

Særligt interessant var een patient, en 57-årig mand, som havde såkaldte en “verificerbar periode af bevidst opmærksomhed hvor der ikke var nogen forventet hjerneaktivitet”, d.v.s. mere end et halvt minut efter hjertestop. Patienten havde en oplevelse af at svæve i rummet, hvori genoplivningen foregik. Han fortalte om detaljer fra genoplivning som han ikke burde have viden om. Selvom genoplivningen ikke foregik i et af de rum , hvori der var placeret højtliggende billeder, så kunne patientens oplevelser under denne ud-af-kroppen oplevelse alligevel verificeres uafhængigt (f.eks. beskrev patienten en såkaldt automatiseret ekstern defibrillator, der blev brugt under genoplivningen).

Undersøgelsen er blevet omtalt flere steder både hos videnskab.dk og i Kristeligt Dagblad. Jeg synes forskningen er meget interessant. Jeg synes specielt, at det er vidunderligt, at man her forsøger at undersøge dette fænomen på en kontrolleret, videnskabelig måde. Der er naturligvis behov for flere og større undersøgelser med et større statisktisk materiale for at bekræfte denne første  indikation af bevidsthed længere ind i døds-processen end man hidtil har troet muligt.