Månedsarkiv: december 2014

Biologi, Formidling, Forskning, Forskningspolitik, Medicin, Medier, Nyheder, Teknologi

Fødevareministeren vil udfase bredspektret tetracyclin – er det løsningen eller blot symptombehandling?

For nyligt lancerede Videncenter for Svineproduktion (VSP) en plan for, hvordan MRSA skal begrænses i Danmark. Foreslået løsning: Inden 2020 skal forbruget af antibiotika i svinestaldene reduceres med 10 procent. I går, den 22/12/2014 kunne MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital så fortælle at der på 4 år er sket en firdobling af antal smittede svinebesætninger, hvilket svarer til, at omkring 2 ud af 3 danske svinestalde nu er inficerede.

Nu følger fødevareminister Dan Jørgensen (S) så op i DR1 Nyhederne (22/12, kl. 18:30) og melder ud at det bredspektrede antibiotikum tetracyclin helt skal udfases i dansk landbrug. Han satte dog ikke nogen deadline på hvornår udfasningen skulle være effektueret og kom heller ikke med forslag til hvad planen er for reduktion af alle de øvrige typer af antibiotika/medicin der bruges i landbruget i dag.

Så er der tale om en løsning eller blot symptombehandling fra fødevareministerens side?

Det kunne jeg godt tænke mig nogle kvalificerede bud på fra vores kloge læsere på Scienceblog.dk – nu hvor de fleste af jer alligevel har juleferie og propper jer med flæsk og julesul i disse dage.

Her er lige et par spørgsmål til at starte debatten:

1) Hvilken sammenhæng er der mellem MRSA smitte blandt husdyr og brugen af antibiotika?

2) Hvilke mængder og typer af antibiotika bruges i landbruget i dag?

3) Hvad er samfundets acceptgrænse for brugen af antibiotika i landbruget? Om nogen?

4) Hvilken rolle spiller det økologiske landbrug overfor det konventionelle landbrug i denne debat?

5) Og her op til jul: Hvad afspejler prisforskellen på en konventionel og en økologisk flæskesteg (bonus-info: prisforskellen er lidt under 100 kr/kg)?

6) Har vi ”gode bakterier” der kan hjælpe landbruget mod MRSA? Hvis ja – hvordan?

7) Hvad kan du som forbruger gøre i hverdagen?

8) Hvad kan de folkevalgte gøre – nu hvor vores nationalret er blevet kåret?

9) Hvor finder vi løsningen til det der er blevet kaldt et af videnskabens største problemer – udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer?

10) Er din flæskesteg økologisk i år? Hvad med næste år?

Nedenfor har jeg udvalgt lidt supplerende julelæsning om ”Amerikanske tilstande” ved CDC, en kronik fra Politiken om en aktuel bog af landmand og mejeriingeniør Lone Vitus og den seneste rapport fra vores hjemlige MRSA VidenCenter fra Hvidovre Hospital om det aktuelle MRSA risikobillede (udkom den 22/12).

God læsning, Glædelig Jul og MRSA-Sikker Flæskesteg!

Rapport fra: Centers for Disease Control and Prevention

Kronik fra Politiken den 15/11 2014

Rapport fra MRSA-ekspertgruppen (22/11 2014)

 Ing.dk skriver: Andre dyr end svin skal også undersøges

 

Medicin, Teknologi

Hvorfor vil faxen ikke dø?

Fastnettelefoner er blevet erstattet af mobiltelefoner, desktop-computere er blevet til laptops og tablets, og de to produkter er endda smeltet tæt sammen til smartphones.

Den teknologiske udvikling blæser derudaf, men på ét punkt står verden bare stille: Faxen vil ikke dø!

Telefaxen stammer helt tilbage fra 1960’erne, og grundlæggende er der ikke meget, der har ændret sig. En dokument indscannes, data sendes via en telefonlinje, og dokumentet printes ud i den anden ende.

Jeg arbejder på et hospital, og selv om vi i dag har kopimaskiner, der kan indscanne og emaile dokumenter både hurtigere og i væsentlig bedre kvalitet end en fax, så har vi stadig den forbandede gamle faxmaskine stående.

Forbandede, fordi der stadig er folk, der bruger den. For det første er kvaliteten elendig. Vi bruger den til patientfølsomme oplysninger, og hvis der er tale om et dokument på farvet papir – ikke ualmindeligt i hospitalsverdenen, hvor farvekoder er udbredt for at mindske fejl – bliver resultatet i modtagerenden et stærkt sværtet, næsten ulæseligt print. I værste fald en fejlkilde i en patientbehandling; i bedste fald en ressourcekrævende opgave at afkode informationen.

For det andet skal man indtaste et flercifret telefonnummer; med masser af muligheder for fejl. Taster man et forkert nummer, kan patientfølsomme oplysninger pludselig dukke op i faxen hos en uvedkommende person. Taster man det rigtige nummer, kan man stadig komme ud for, at oplysningerne printes ud og ligger uberørt i dage eller uger, fordi modtageren ikke var klar over, at der var noget på vej i faxen.

Alt dette undgås med scan og email, hvor man har en navngiven modtager, der sikrer opfølgning på det sendte dokument.

Det er mig derfor ubegribeligt, hvorfor man overhovedet tillader brug af telefax i et moderne sundhedsvæsen.

Derfor kære fax: Det er på tide at give slip. Forlad nu denne jord!

Astronomi, Geologi

Metan på Mars

“American Geophysical Union ” (AGU) holder i denne uge sin årlige kongres i San Francisco. Det betyder at det er sæson for historier om geofysik og planetforskning i pressen. I dag har især denne historie om metan i Mars’ atmosfære fået en del opmærksomhed.

Så jeg tænkte, at jeg skulle give mit besyv med. Hvorpå jeg øjeblikkeligt fandt mig fanget i en efterhånden velkendt balanceakt. Der, hvor jeg på den ene side gerne vil sige: “Det her er superspændende !” og på den anden side har stærk trang til at råbe “Ro på !  Lad os nu lige slå koldt vand i blodet !”

Kort fortalt går historien ud på at Curiosity-roveren har målt på indholdet af metan i Mars’ atmosfære og fundet en dramatisk variation, hvor koncentrationen af metan over en periode på 60 dage var over 10 gange den normale koncentration. Naturligt har dette vakt interesse og meget af interessen er – også naturligt nok – motiveret af, at metan her på Jorden primært bliver dannet ved biologiske processer.

Men, ro på: Den normale koncentration af metan i Marsatmosfæren er uhyre lav. Lige under 1 i en milliard ifølge Curiositys målinger. 10 gange det tal er stadig flere hundrede gange lavere end koncentrationen i Jordens atmosfære som er et par stykker per million. Og det er efter min mening overvældende sandsynligt at metanen bliver dannet eller frigivet ved en geologisk (ikke-biologisk) proces. MEN: det betyder at vi ser spor af  lokal udgasning af metan forårsaget af kortvarige, dynamiske geologiske processer, og det ER super-spændende.

Metan er et af de simpleste molekyler i organisk kemi, og består af et kulstofatom og 4 brintatomer. Det er en gas ved normalt tryk og temperatur og er hovedbestanddelen i naturgas. Det dannes blandt andet ved biologisk nedbrydning i iltfattige miljøer som f.eks. sumpe og moser eller mennesker og dyrs tarmsystemer, men det kan også frigives ved en lang række geologiske processer. For eksempel kan magma på havbunden omdannes til serpentin ved frigivelse af metan. Eller metan kan bindes sammen med vand i en islignende struktur, en såkaldt “klathrat”, som også findes mange steder på havbunden. I denne form er metanen stabil, men når klathratet varmes op (f.eks. ved vulkansk aktivitet) smelter det og metangassen kan frigives. Begge processer kan tænkes at være aktive under overfladen på Mars, og der er mange andre muligheder.

I et iltrigt miljø er metan ikke stabilt (naturgas er som bekendt brændbart) og i Jordens atmosfære er metans levetid omkring 10 år inden det nedbrydes. På Mars, hvor der er mindre ilt,  formodes levetiden at være omkring 300 år. Længere end på Jorden, men stadig kort nok til at det metan vi ser i dag må dannes ved processer som stadig er aktive.

Dette her spørgsmål om metan på Mars har især været på dagsordenen i de sidste omkring 10 år fordi studier både fra den europæiske Mars Express sonde i kredsløb om Mars og fra teleskoper på Jorden har eftervist eksistensen af metan og har påpeget at metankoncentrationen varierer på kort tidsskala.

Imidlertid var det ikke alle som troede på disse resultater. Koncentrationen af metan på Mars er lav. Instrumenterne på sonder i kredsløb om Mars er ikke optimale for detektion af metan og når man studerer metan på Mars fra jordoverfladen ser man igennem alt det metan som er i Jordens atmosfære. Effektivt ser man igennem 25.000 metanmolekyler i Jordatmosfæren for hvert metanmolekyle på Mars. Det kan kun lad sig gøre fordi Jorden og Mars bevæger sig i forhold til hinanden så man kan udnytte Dopplerforskydningen af specifikke linjer i lyset til at skelne jordisk metan fra metan på Mars.

Under alle omstændigheder kunne man med rimelighed stille sig skeptisk an, hvilket mange også gjorde.

De nye målinger fra Curiosity er imidlertid svære at angribe. Og den dramatiske stigning som ledte til en tidobling af koncentrationen over en periode på 60 dage må tages alvorligt. Det er ikke realistisk at metanen kan nedbrydes så hurtigt, så når koncentrationen stiger så dramatisk og derefter falder igen er den mest oplagte forklaring at metanen stammer fra en forholdsvist lokal kilde og koncentrationen falder igen fordi metanen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren når den lokale kilde bliver inaktiv.

HVAD den kilde så er, er ganske åbent. Mine penge er på en ikke-biologisk proces, men der KAN være biologi indblandet. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se, hvordan denne her historie udvikler sig i de kommende år.

Medier, Nyheder

Miljøaktivister har skændet verdens kulturarv for et godt formål

1 kommentar

For fanden Greenpeace… Nu gjorde I det igen! I har skabt overskrifter, og fået #greenpeace til at gløde på twitter.

Målet er godt, nemlig en klimaprotest med titlen “Time for change”.

Sagen kort: Miljøaktivister fra Greenpeace ville sende en besked til verdens ledere der deltog i en klimaforandringskonferencen i Lima. En håndfuld aktivister fra Greenpeace tog derfor Nazca ørkenen og udlagde et budskab ud af gule stofstykker:

“TIME FOR CHANGE! THE FUTURE IS RENEWABLE!”

Og hvis man var i tvivl om afsenderen af budskabet, så underskrev de lige med den kendte Greenpeace signatur, og lagde efterfølgende droneselfies ud på nettet.

Så langt så godt, men banneret ligger lige op og ned af en af de kendte geoglypher, Kolibrien. Disse geoglypher (Nazca Lines) er lavet af Nazca folket for omkring 2000 år siden. De kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1994, og er højt værdsat af peruvanerne, og resten af verden. De optræder ofte i forbindelse med ufoteorier og er gengivet på et hav af postkort.  Der er flere hundrede enkeltfigurer, hvoraf nogen af meget komplekse. De er lavet ved at skubbe mørke småsten og grus til siden på lange stier, sådan at den lyse jord under træder frem.

Fordi  det er så tørt og vindstille i området, kan disse streger bliver liggende i flere tusinde år. Og nu har de så fået følgeskab af fodaftryk og stier lavet af en håndfuld godtroende og håbefulde aktivister.

Greenpeace er kendt for at gå lettere ekstremt til værks, og de kæmper for en god sag. Det er nødvendigt at få fokus på klimaet, og få skiftet fra snak til holdning til handling. Men der må være grænser for kreativiteten og retten til at gøre hvad man vil, så længe ens sag er god og ens hjerte rent.

Billeder af aktionen kan findes her

Om deres valg af lokation er velovervejet, effektiv, helt i orden, eller bare dum, må være op til den enkelte at bedømme, og det er tydeligt at det meste af verden dømte til sidstnævnte.

Hvilket Greenpeace burde havde forudset. Hvor er mediekonsulenterne i denne sag? Hvorfor er der ikke en eller anden der har sagt “øhhmm, mon det er en god ide?” et eller andet sted i den lange proces det har været at organisere aktionen?

Mange af figurerne er så store, at de kun kan ses fra luften.

Det er ikke første gang at fokus på Greenpeace flytter sig fra aktionens budskab til dens udførelse. Hvilket er brandærgeligt.

Greenpeace selv melder at de netop har valgt stedet for at ære Nazcal folket, hvis forfædres geoglyphs er historiske landmærker for Peru, og for at gøre opmærksom på at klimaforandringer måske er igang med at udviske dem. 

Greenpeace melder efterfølgende at de er kede af det, og håber på at finde en løsning. Hvad efterspillet for de involverede aktivister, Greenpeace, kolibrien og klimaet bliver, må tiden vise.

En ting er sikker, de har ikke gavnet deres egen sag.

Nyheder, Rumfart

I morgen begynder eventyret om mennesker på Mars

Hører du til generationen født lige efter Månelandingen i 1969, har du – ligesom jeg – kun oplevet en af historiens største teknologiske bedrifter i bog-, billed- og videoformat.

Jeg er vokset op med rumfærgeprogrammet og har siddet klistret til liveudsendelser på CNN for at se både store succeser som servicemissionerne til Hubble-teleskopet og tragedier som Challenger-ulykken, hvorimod Apollo-programmet kun er noget, jeg har læst om og set historiske klip fra.

Men nu har vi chancen for at være med i et episk rumeventyr helt fra start. I morgen testflyves NASAs næste store rumkapsel, Orion, der er designet til at bringe 4 astronauter længere ud i rummet end nogensinde før.

Det er kun selve rumkapslen, der skal testflyves. Det er en ubemandet udgave, som sendes i kredsløb om Jorden og derefter ud i en bane, der fører den 14-15 gange længere væk fra Jorden end den Internationale Rumstation. Det kan lyde af meget, men det er stadig ingenting i forhold til afstanden til f.eks. Månen. Formålet er da også kun at teste elektronik og computersystemer under påvirkning fra det forøgede stråleniveau i rummet samt kapslens varmeskjold under re-entry i atmosfæren.

Opsendelsen sker på den gennemtestede Delta 4-raket, men fra år 2018 skal kapslen afsted på den gigantiske Space Launch System-raket, der mest af alt ligner en blanding mellem en rumfærge og en Saturn V-raket. Først i 2021 er der planlagt en bemandet tur.

Orion-projektet har lidt under et skrabet budget og skiftende præsidenters forskellige målsætninger. Der har været tale om missioner til Månen, om en bemandet landing på en asteroide, og så selvfølgelig det helt oplagte mål nemlig det første menneske på overfladen af Mars, hvilket først vil være realistisk i 2030’erne.

Uanset resultatet kan opsendelsen i morgen være starten til noget rigtig stort for menneskeheden.

Du kan følge opsendelsen live og gratis på nettet via NASA TV. Det sker klokken 13.05, hvis altså vejret tillader det.

Astronomi, Formidling, Rumfart

Vandrere

1 kommentar

Argh ! Julen begynder tidligt i år!

Tjek lige for dulen denne her video ud. En spektakulær visualisering af, hvordan menneskehedens fremtid i rummet kunne se ud: Fra 1:36 – 1:52 baseret på billeder taget af NASA’s Mars Exploration Rover’s omkring den tid, hvor jeg arbejdede på kameraholdet for den mission.

Det her er Science Fiction som man kan tro på. Ingen overlyshastighed, ormehuller eller antigravity påkrævet. Alt hvad man se i videoen er principielt muligt baseret på eksisterende fysik (omend noget måske ligger lidt længere ude i fremtiden end andet).

Her er en rigtig fin gennemgang af de forskellige scener i videoen, som forklarer ideen bag, samt beskriver hvorvidt scenen er baseret på rigtige billeder eller computergrafik.

 

Wanderers – a short film by Erik Wernquist from Erik Wernquist on Vimeo.