Nogle gange kan det være svært at få fat i de tal, man gerne vil. Tag for eksempel tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Det er jo et meget vigtigt område i forhold til folkesundheden, da en høj tilslutning fører til flokimmunitet og derved forhindrer mange alvorlige sygdomme – det har jeg jo skrevet om før både her på bloggen og andre steder.

Som tommelfingerregel siger man, at en tilslutning på 95% af en årgang er nødvendig for at opnå flokimmunitet, og det mål har WHO eksempelvis sat for mæslinger, så vi kan få udryddet denne alvorlige sygdom. Men hvor ligger vi så i Danmark? Inde på Statens Serum Institut er der et fint værktøj, man kan bruge til at følge tilslutningen til de forskellige vacciner over tid. Her er f.eks. grafen for MFR-2 (den anden og sidste vaccination imod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der gives i 4-års alderen):

Man kan se, at tilslutningen svinger over tid, og at den siden midt halvfemserne har ligget omkring 80-89%. Der er altså et stykke vej til de 95%, man har som mål, og derved også til at vi opnår flokimmunitet i Danmark. I slutningen af 2016 skrev flere medier da også om, at rigtig mange forældre glemte at få deres børn vaccineret, og at Statens Serum Institut derfor havde sendt breve ud om ca. 186.000 børn, der ikke var fuldt vaccineret. Det er jo ikke så godt.

Nogle forældre havde glemt det, andre havde haft for travlt – men mange sagde også, at de modtog brevet ved en fejl, da deres børn var fuldt vaccineret. Nå ja, og nogle uvidenskabelige personer fravælger bevidst vaccinationer, men det er ikke emnet i denne omgang.

Det er velkendt, at der er en vis underrapportering i tallene, så det er nok ikke helt så grelt som i grafen ovenfor. Men hvor meget rammer tallene ved siden af? Et nyligt studie fra Aarhus Universitet giver en positiv nyhed: Forskerne lavede en stikprøve af MFR1-vaccinen hos 19 midtjyske praktiserende læger og viste, at registrene viste en tilslutning på 86%, mens en gennemgang af journalerne gav en tilslutning på 94%. Det er jo en ret markant stigning, der ville have stor betydning på landsplan, hvor tilslutningen er ca. 88%. Det skyldtes primært administrative fejl, men gælder det så også på landsplan?

Det er jo det store spørgsmål. Her skal man notere sig et par ting, når man kigger nærmere på artiklen: For det første blev 30 praktiserende læger tilfældigt udvalgt, hvoraf 19 sagde ja til at deltage – det er jo i sagens natur en stikprøve, hvilket der ikke er noget galt med, men det er et lille antal. Dernæst er det udelukkende fra Region Midtjylland og derved ikke nødvendigvis repræsentativt for hele landet. Endelig ligger de 19 deltagende læger i forvejen signifikant højere end de 11 andre i tilslutning, når man kigger i registrene (86% vs 82%, jvf. Tabel 1). Det kan indikere, at den generelle tilslutning er noget lavere. Men interessant er det, også selv om underrapporteringen på landsplan næppe er 8 procentpoint som her. Et tidligere studie, der ligeledes undersøgte vaccinationstilslutningen, kiggede på nogle hundrede børn fra hele Danmark og viste en underrapportering på 3,6 procentpoint ved en anden vaccine (DiTeKiPolHib).

Så selv om der ikke er tvivl om, at der er en vis underrapportering, så ser det ikke ud til, at det ligefrem redder programmet og får os op på de magiske 95% – men det ville være virkelig interessant at få de faktiske tal. Indtil da lyder opfordringen fortsat: Få nu jeres børn vaccineret!