Geolog Jens Morten Hansen rapporterer i Kristeligt Dagblad den 29. juni 2019 om klimaforandringerne ufiltreret fra sin alternative virkelighed. Et debatindlæg der er så spækket med misinformation, bizarre påstande og skrækscenarier, at nedenstående korrektioner kun kradser i overfladen.
Fakta
Torsdag den 13. juni 2019 kørte Rasmus Tonboe og Steffen M. Olsen i hundeslæde over isen på Inglefield Bredning i Grønland. Isen var dækket af smeltevand, så deres foto på Twitter så spektakulært ud. I tweetet forklarede Rasmus Tonboe omstændighederne bag fotografiet, og i kommentarerne blev yderligere spørgsmål besvaret.
Læs evt. en forkortet version af denne tekst
på Kristeligt Dagblad Debat!
Selv om isen på Grønland faktisk smelter fire gange hurtigere end forventet, er billedet i sig selv ikke et bevis på, at klimaforandringerne er løbet løbsk. For som Rasmus Tonboe også skrev på Twitter, er både de lokale og deres hunde vant til situationen. Desværre blev fotoet brugt til lidt for vidtløftige overskrifter, efter det var gået viralt og garanterede kliks, så nu synes klimabenægterne, det er deres tur til at vifte med det famøse hundeslædefoto og råbe ”fake news”. Heriblandt også geolog Jens Morten Hansen.
Klimamodeller har det sidste halve århundrede leveret prognoser for de den globale opvarmning, og som også tidligere omtalt, har de generelt gjort det ret godt opgavens kompleksitet taget i betragtning. IPCCs rapporter er relativt konservative; som nævnt smelter Grønland hurtigere end forventet, og anden forskningslitteratur beretter for eksempel om værre feedback-effekter grundet drivhusgasser fra tøende permafrostområder og potentiel alvorlig undervurdering af langtidseffekterne ud fra sammenligninger med tidligere mellemistider.
Indtil for nyligt arbejdede klimabevægelsen med at få stoppet CO2-niveauet ved 350ppm – den er nu over 400ppm. Ved COP15 i København for et årti siden drejede forhandlingerne sig om at aftale en politik, der ”kun” medførte 50% risiko for mere end 2°C temperaturstigning – nu taler nogle forskere om 93% risiko for 4°C eller mere. IPCC har snarere undervurderet klimaforandringerne end overvurderet dem.
Det er fakta. Alligevel skriver geolog Jens Morten Hansen, at ”forventelige klimaændringer […] ligger helt inden for de hyppigt tilbagevendende naturlige udsving, vi kender fra de seneste 5000 år” og at eksperterne ”nærmest konstant neddrosler klimaalarmisternes skrækscenarier”. Lige som han skriver, at ”klimaforskerne […] voldsomt urigtigt hævdes at være 97 procent enige”, selv om det endda er tilfældet, at det i 2004 blev vurderet, at omkring 97% af den videnskabelige litteratur om emnet understøttede, at klimaforandringerne er menneskeskabte – og de sidste 3% blev i 2016 revurderet og dumpet. ”Al Gores 10 klimaprofetier har vist sig ikke at holde stik”, hævdes det også – men de holder faktisk rimeligt godt jævnfør en gennemgang af sciencenews.org i 2016.
Indviklet klimapolitik udlægges primitivt af Jens Morten Hansen
Klimakrisen er en af den slags udfordringer, det kan være svært at forestille sig det frie markeds usynlige hånd løse helt uden hjælp. Derfor har forskellige politiske indgreb været diskuteret i årevis. Selvfølgelig også det driftsikre og velafprøvede politiske værktøj: en skat. Den ville ikke blive vel modtaget i USA, mente Bill Clinton, så han støttede et internationalt system til handel med kvoter for udledning, hvilket han fejlagtigt troede, han ville kunne få gennemført hjemme som en markedsbaseret løsning. Lige nu skriver titusinder af europæere under på et borgerforslag om en afgift på CO2, hvis indtægter skal udbetales til borgerne. Virkelighedens klimapolitik er kompleks og svær at forhandle.
”Jeg tror, det er en fejl ikke at handle med emissioner, for [skat] er en politisk dødssejler for os [amerikanere…] Jeg tror, [mindre kvotehandel] vil blive opfattet som om, Europa forsøger at få USA til at indføre europæisk skattestruktur og til at reducere vores emissioner på den mindst effektive måde.”
Tidligere præsident Bill Clinton i telefonsamtale med tidligere britisk premierminister Tony Blair, november 2000.
Jens Morten Hansens udlægning af klimapolitikken er primitiv og konspirationsteoretisk. Efter første halvdel af Jens Morten Hansens debatindlæg med faktuelt forkerte påstande følger anden halvdel med helt utrolig fantasifuld motivforskning i – må det formodes – IPCCs, klimabevægelsernes og grønne politikeres bevæggrunde. Ekstremt ladede udsagn om dem, han kritiserer, beskriver den grønne omstilling som en grøn dystopi: klimabevægelsen sammenlignes med ”de mest ortodoks-konservative dele af store religioner” og dens medlemmer kalder han for ”de klimatroende”.
Det ser sort ud, for Greta Thunberg vil ”indføre begrænsninger af de almindelige frihedsrettigheder” og ”et præsteskab, der som paven i Rom og alle hans kardinaler og biskopper skal forestå denne sortering af menneskene i frelste og fordømte”. Et teokrati der kan ”inddrive frelserskat og forestå afladshandlen med udledningskvoter”. Fantasifuldt.
Statsradiofoniens grønne lejesvende
Jens Morten Hansens debatindlæg er spækket med sjældent set hårde anklager imod Danmarks Radio: ”stort set umuligt at fremføre” klimabenægtelse i DR, imens ”videnskabeligt uholdbare påstande om ’klimakatastrofen’ uafladeligt finder uimodsagt vej til DR’s udsendelser”, ”DR fylder os dagligt med uimodsagte klimaskrøner og studieværters efterplaprende ammestuesnak”. Helt galt er det, at DR kalder Jo Scheuer, der ifølge hans LinkedIn er uddannet i geologi, gletchere og klima, men dog nu arbejder for UNDP, for ”klimaekspert” – eller som Jens Morten Hansen skriver: ”påstået klimaforsker”.
”Hvis Grønland smelter, og det sker hurtigere nu end før, vil verdenshavene stige dramatisk. Hvis al indlandsisen smeltede, ville havene stige med seks meter. Det ville påvirke alle verdens kyster.”
Jo Scheuer sagde “hvis”, Gennem Grønland – med Nikolaj Coster-Waldau fra ca. 36. minut.
Jens Morten Hansen er i Advisory Board for klimabenægterne på klimarealisme.dk – et projekt der i sin undertitel erklærer, at ”klimaudfordringer løses ved økonomisk vækst og teknologisk udvikling”. Det ville da være dejligt, hvis det var garanteret, men hvorfor beskylde alle andre for at være ideologisk motiverede, når man selv tager afsæt i en sådan parole?
Helt bizart bliver det, når Jens Morten Hansen afslutningsvis name dropper Rune Lykkeberg for den holdning, at vi ikke vil kunne løse klimakrisen uden ”det liberale demokratis vilje til at lade tvivl, kritik, spørgsmål og second opinions komme til orde” som udtrykt i dennes nye, vidt og bredt lovpriste bog Vesten mod Vesten. Chefredaktør for Dagbladet Information Rune Lykkeberg, der som optakt til seneste folketingsvalg om nogen slog til lyd for et “grønt valg”.
”Vi skal have bindende delmål på klimaområdet, vi skal have klimakriterier for vores finanslov og for vores samlede politikker. Vi må kræve planer for, hvad vi vil med transport og med det danske landbrug. Og vi må indstille os på, at det er vidtgående forandringer, som vil præge vores måde at bevæge os i verden på, vores produktion og vores fødevarekultur. Og vi skal stille krav til finanssektoren og de store økonomiske aktører om, at de bidrager åbent og transparent til den grønne omstilling.”
Rune Lykkeberg, den 8. maj 2019
Først hvis vi lytter til kværulanter som Jens Morten Hansen, og lader klimaet løbe løbsk, kan vi efter en årrække se hans værste anelser udfoldet. For da kan verdenssamfundet finde sig selv i en katastrofesituation, der først for alvor truer de liberal-demokratiske værdier, Jens Morten Hansen angiveligt kærer sig om. Den pointe slutter Rune Lykkeberg faktisk også sin leder den 8. maj 2019 med: ”Enten opgiver vi kampen mod den globale opvarmning, eller også opgiver vi den individuelle frihed og gennemfører en grøn omstilling autoritært. Det kan vi ikke leve med.”
Hvad menes der mon med, at klimarealisterne er klimabenægtere? Har ikke hørt om nogle, der benægter eksistensen af et klima..!?
Det handler derimod blot om, at der i den virkelige verden er en meget større uenighed (som Hr og Fru DK stort set ikke kender til) på tværs af forskerne – og andre “eksperter” – dels om problemets omfang og dels hvad der er de væsentligste årsager hertil.
Jeg er ikke fagfaglig klimaekspert, og skal ikke gøre mig til “overdommer” over, hvem der har (mest) ret i klimadebatten. I hvert fald ikke på det meget “fagfaglige” plan.
Jeg undrer mig derimod meget over, hvorfor debatten har været nærmest ikke-eksisterende i de centrale, landsdækkende medier, f.eks. i den forgangne valgkamp. Havde man en “kritisk” forsker i studiet én eneste gang? Nej vel? En bias, der helt sikkert fik stor – måske afgørende – indflydelse på valgresultatet. Ja, man kan vel kalde det et demokratisk problem?
Kort om godt foretrækker jeg en transparent, åben, mangfoldig og faktabaseret klimadebat, fremfor det meget biased, følelsesladede klimapopulistiske show, vi har været vidne til – f.eks. ifm. valgkampen. Det handler som bekendt om at træffe de rigtige beslutninger, og ikke bare om “at gøre noget” af polulistiske/politiske årsager!
Ps: Hvorfor gentager man i øvrigt igen og igen fupnummeret med de 97%?
Hermed følgende kommentarer:
1. Det er en kendsgerning, at billedet med hundeslæde er et årligt tilbagevendende sceneri, når der er varme dage på Grønland i juni. Smeltevandet kan ikke komme igennem den tykke is nedenunder. Alligevel blev det i flere medier fremstillet som et skrækscenario, som illustrerer “klimakrisen”. Det er “fake news” og dårlig journalistik, som åbenbart er nødvendig for at opretholde illusionen om det farlige klima.
2. Man bliver nødt til at gribe til begreber som tro og/eller motivforskning, for at finde grunde til, at alarmisterne skyr god, underbygget videnskab og foretrækker upålidelig computerforudsigelser og Greta Thunberg.
3. Det er ikke sandt, at IPPC´s modeller stort set har holdt stik: Her er et citat fra Berlingske Tidendes Poul Høi, februar 2007:
“Det var den alarmerende konklusion i forrige uge i FNs klimarapport, og i år 2100 vil planeten mere eller mindre ligne et Mad Max-landskab. Temperaturerne vil stige med op til 6,4 grader, vandstanden i havene vil stige med op til 78 centimeter, nogle lande vil blive helt oversvømmet og forsvinde, andre vil blive så golde og tørre som knækbrød, og gletsjere, koralrev og plankton kan ikke længere eksistere. ”
Et citat fra samme artikel:
Direktøren for tænketanken, Lawrence Salomon, skriver:
»I debatten bliver skeptikerne ofte fremstillet som utroværdige – de er enten krakilere, i grebningen af deres felt eller i lommen på Exxon … og i stigende grad har medierne købt dette billede og ladet forstå, at debatten er afgjort.«
Flere citater fra rigtige (!) videnskabsmænd:
A. Edward Wegman, Ph.d. og professor i statistik på George Mason University. Formand for den amerikanske videnskabskomité for statistik .
Den amerikanske kongres bad ham undersøge det statistiske materiale i professor Michael Manns berømte klimaanalyse, som siden 2001 har formet debatten om global opvarmning. Det var Mann, som konkluderede, at temperaturstigningerne i det 20. århundrede var den største temperaturstigning i 1.000 år, og at »1990erne var det varmeste årti og 1998 det varmeste år« i årtusindet. Mann udviklede også en temperatur-graf, der ligner en ishockeystav. En lang flad periode og så en meget pludselig stigning i den ene ende.
Wegman gik i gang med at undersøge tallene, han samlede andre fremtrædende statistikere, der alle arbejdede pro bono, og de konkluderede efter at have studeret Manns materiale, at der »ikke er belæg for« for de dramatiske konklusioner. Når tallene blev korrigeret, forsvandt ishockeystaven, og Mann er ikke ene om at begå den slags fejl i klimaforskningen, siger Wegman. Problemet er, at klimaforskere ikke er statistikere, og de behandler ganske enkelt talmaterialet ukorrekt. De spænder vognen for hesten – og ikke omvendt.
B. Richard Tol Ph.d. og professor i miljøbæredygtighed ved Hamburg Universitet
Han er grøn, og han er medlem af inderkredsen i europæisk klimaforskning.
Men han er ikke alarmist, og det er en af forskellene mellem ham og mange andre grønne. Tag den såkaldte Stern-rapport. Den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, gav genlyd i oktober sidste år, da han forudså, at klimaforandringerne ville skabe en økonomisk nedtur, som ikke er set magen til siden den store depression i 1930erne. Tol tog til genmæle: »Hvis en af mine studerende havde afleveret den rapport som sin kandidatopgave, så ville jeg – hvis jeg var i godt humør – have givet ham et 6-tal for vedholdenhed, men jeg ville mere sandsynligt have dumpet ham.« Rapporten var, sagde han til BBC, »inkompetent og alarmistisk«
C. Christoffer Landsea, Ph.d. og videnskabschef hos National Hurricane Center i USA. Formand for det meteorologiske samfunds udvalg for tropiskmeteorologi.
Ganske få mennesker ved mere om orkaner i Atlanterhavet end Christopher Landsea. Ikke kun fordi det er hans videnskabelige speciale, men også fordi han bor midt i en af deres foretrukne indflyvningsbaner – i det sydlige Florida. Når medierne skal have forklaret, hvad der er op og ned på orkaner, så kontakter de Landsea, eller også læser journalisterne hans udførlige guide på internettet, og FNs internationale klimapanel, IPCC, har også gjort flittig brug af ham. Samme IPCC, som udsendte klimarapporten i forrige uge.
Men Christopher Landsea og IPCC taler ikke sammen mere, for klimapanelet driver ikke videnskab, men udelukkende politik, siger han, og her er hans oplevelse: I oktober 2004 blev han indbudt til et seminar hos IPCC, og dagen før seminaret modtog han en pressemeddelelse, som sagde, at chefen for panelet på et pressemøde ville redegøre for, hvordan den globale opvarmning havde ført til flere orkaner. Landsea var mystificeret. Chefen for panelet og ingen af de andre deltagere var eksperter i atlantiske orkaner, og der var ingen forskning, som dokumenterede påstanden. Det var grebet ud af den blå luft. Som Landsea skrev til IPCC: »Hvor er forskningen, hvor er publikationerne, som dokumenterer denne erklæring. Hvilke studier viser en sammenhæng mellem opvarmningen og den langsigtede tendens i orkanaktiviteten. Der er ingen!
D. Richard Lindzen Ph.d. og professor i meteorologi på Massachusetts Institute ofTechnology.
Richard Lindzen er ikke blot en af de helt store kanoner inden for klimaforskning, men han er også en af de hårdeste kritikere af den måde, som forskningen bliver udlagt på. Han har bidraget til en række af IPCCs klimarapporter, men hver gang har han følt sig forrådt i udlægningen. Det er politikere og organisationsfolk, som skriver IPCCs konklusion og kun med indirekte input fra forskerne, og den store offentlighed læser som regel kun konklusionen og ikke alle forbeholdene i de videnskabelige afsnit, siger han.
Sidste år skrev han en opsigtsvækkende kronik i Wall Street Journal, og her tog han livtag med hele debatten om global opvarmning. Han erkendte tre kendsgerninger – at temperaturen over det seneste århundrede er steget med 0,6 grad, at kuldioxidindholdet i atmosfæren er steget med 30 procent, og at kuldioxiden formentlig vil bidrage til en fremtidig opvarmning. Men det er videnskabeligt ubevist, at opvarmningen er menneskeskabt, og den alarmisme, som miljøfolkene skaber, er ikke bare ubegrundet, den er videnskabeligt modbevist, skrev han.
Han advarer imod den fundamentalisme, som der er opstået omkring global opvarmning, og alle de forskere, der ikke mener som flertallet, bliver udsat for berufsverbot og kan ikke få lov til at forske, og han nævner, hvordan den danske professor og tidligere formand for FNs meteorologiske udvalg, Aksel Wiin Nielsen, blev hængt ud som et »redskab for kulindustrien … fordi han satte spørgsmålstegn ved klima-alarmismen.«
E. Henrik Svensmark, Ph.d. og seniorforsker på Danmarks Rumcenters Forskningscenter.
En dansk forsker har placeret sig centralt i klimadebatten og på tværs af den populære opfattelse. Ikke fordi han ønsker at være på tværs – tværtimod sagde han sidste år til Berlingske Tidende, at han ønskede at dyrke videnskab, ikke politik. Men når man læser Henrik Svensmarks teori, så forstår man også, hvorfor den fører til ballade.
Svensmark afviser ikke drivhuseffekten, han afviser ikke, at kuldioxid kan føre til blobal opvarmning, men han mener ikke, at det er hele forklaringen. Solens aktivitet spiller også en rolle. Når solens såkaldt kosmiske stråling er høj, bliver der skabt flere skyer, og jo flere lave skyer – desto køligere er jorden. Men i de sidste 100 år er solens kosmiske stråling aftaget med 15 procent, og dermed er der også færre lavere skyer til at afkøle jorden, og det kan i nogen grad forklare den globale opvarmning, skrev Svensmark sidste år i det ansete britiske videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society A.
Han sagde samtidig til Berlingske: »Jeg siger, at solen har en indflydelse. Men jeg siger også, at det er usikkert, hvor meget af opvarmningen der skyldes solen og hvor meget, der skyldes CO2. Drivhuseffekten må spille en rolle, men de meget skråsikre udsagn om, at temperaturstigningen alene skyldes CO2, har ikke videnskabeligt belæg. Det er gætværk.«
Hans forskning har været banebrydende, men – forudsigeligt nok – også affødt knubbede kommentarer fra blandt andet formanden for FNs internationale klimapanel, IPCC, som beskyldte Svensmark for at benægte drivhuseffekten, og »det er ud fra et videnskabeligt synspunkt ekstremt naivt og uansvarligt,« sagde han.
Svensmarks teorier vil nå ud til et endnu større publikum, når han i marts – sammen med den tidligere BBC-videnskabsjournalist Nigel Calder – udgiver bogen »The Chilling Stars: A New Theory of Climate Change.«
F. Nir Shaviv, Ph.d. og professor på HebrewUniversity i Jerusalem.
Professor Shaviv giver ikke meget for den nye rapport fra FNs klimapanel, IPCC. Som han skriver i sin videnskabsblog: Hvorfor blev kun det politiske resumé af rapporten offentliggjort? Hvorfor ikke den videnskabelige del? Den videnskabelige del – hoveddelen af rapporten – vil først udkomme om tre måneder og først efter »en redigeringsproces?« Formentlig fordi videnskaben skal tilpasses det politiske resume, og det er – skriver Shaviv -»IPCC i en nøddeskal«.
Det var altså topeliten inden for klimavidenskabelige områder, der alle tager fundamentalt afstand til IPCC, og som ydermere her 12 år efter har fået ret: 0,8 graders temperaturstigning, ingen nævneværdig havstigning, ikke mere ekstremt vejr, der har ingen ekstra afsmeltning været i Arktis – men langsom tilvækst – siden 2016, og på Antarktis har der været nettotilvækst. Hverken på Antarktis eller i Arktis har isens bevægelser haft noget at gøre med CO2 stigningen.
Konklusion: “ScienceBlog” har intet med videnskab at gøre. Den er dårlig journalistik baseret på tro, løse påstande og propaganda.
PS: Hvis ”Science Blog” gad kritisk at undersøge det med de 97%, ville man finde ud af at 177 af 12000 abstract giver udtryk for, at temperaturstigningen (der vel ikke er en klimaændring) er menneskeskabt. Det er 1,74 %!
Benno Hansen er en klimaalarmistisk aktivist på linie med Greta Thunberg!
Hans skriblerier er ikke værd at beskæftige sig med.
Uvederhæftigt ud over alle grænser!
Dersom man ønsker realistisk informatio, da kan man med nytte læse:
http://www.klimarealisme.dk
Hej jens elkjær, Villi John Petersen, Eyvind Dekaa og jeres venner i facebookgruppen, hvor i brainstormer svar på min tekst.
Jeg skal indrømme, jeg egentlig ikke er så meget for at kalde folk for klimabenægtere. Eller medgive, jeg ikke er så meget for at have gjort det. Det er lidt dovent og potentielt kontraproduktivt. Netop geolog Jens Morten Hansen skal vel klassificeres i en eller anden mellemkategori sammen med bl.a. Svensmark. Videnskabsfolk, der til en vis grad har deltaget konstruktivt, men har fået knapt så meget anerkendelse, som de havde håbet på, for noget af deres egen forskning, research eller hypoteser. Og nu er de lidt gnavne.
Lige netop i dette tilfælde vandt min dovenhed, fordi der ikke er væsentlig forskel på det, Jens Morten Hansen skriver i Kristeligt Dagblad, og det alverdens klimabenægtere skriver i underlødige blogs rundt omkring på nettet. Så det er faktisk min pointe.
Denne pointe vælger nogle af jer så at anfægte ved at… skrive kommentarer med endnu mere klimabenægtelse. Jeg beklager, men jeg prioritere ikke at gendrive de enkelte detaljer i jeres indlæg. Bortset fra dit, Eyvind, for det er da en dejlig følelse at blive slået i hartkorn med Greta Thunberg.
Jeg er blevet opmærksom på, at Jens Morten Hansens kronik i Kristeligt Dagblad blot gentager påstande, han kom med i 2017. Allerede den gang korrigerede tre klimaforskere ham i JP: Besynderlige argumenter og benægtelse af fakta i klimadebatten. Kan kraftigt anbefales.