Vilde Vidunderlige Danmark

Det er naturens år i år. Ikke bare ude i selve naturen hvor det er naturens år hvert år, men også inde i vores fjernsyn. Både Tv2 og DR har efterhånden fået øjnene op for, at der faktisk kan laves ret fedt fjernsyn med den danske natur.

Søndag aften i primetime var en stor del af Danmark så bænket til skærmen for at se, eller streame, det stort opsatte program Vilde Vidunderlige Danmark.

Fem afsnit, hvor vi kommer helt tæt på naturen og dyrene der lever i den Smukke billeder med fokus på æstetik, filmisk musik og en klassiske fortællerstemme (Lars Mikkelsen, et udmærket valg).

Det er ikke et format, vi ikke har set før. Udover at det foregår i vores eget lille land. Programmerne skal, sammen med en række andre programmer der sendes på DR i løbet af 2020, “give danskerne lyst til at udforske, genopdage og blive klogere på dansk natur og dyreliv og på, hvordan og hvorfor vores land ser ud som det gørfortæller redaktør Erling Groth fra DR.

Her mangler jeg lidt en tillægsmission, der handler om “og hvad vi kan gøre for at give naturen mere plads, i forsøget på at redde de 4439 arter i Danmark der aktuelt er truede, regionalt uddøde eller sårbare på deres overlevelse“?

Efter aftenens udsendelse sad jeg nærmest med en fornemmelse af at det faktisk går ret godt derude, og at den største udfordring er når grævlingen går over mellemrum vejen. Men virkeligheden er en anden. Vi mangler helt akut mere urørt skov i Danmark, og vi mangler helt akut mere dødt ved i vores skove. Der er ganske simpelt ikke plads nok som det er nu, til at de arter der er pressede realistisk set kan klare sig.

DR fik dog faktisk nævnt de 2 vigtige pointer, nemlig at vi mangler dødt ved i skovene, og at skovene faktisk har det rigtig godt med at passe sig selv, det vi kalder urørt skov. Disse pointer er druknet lidt i de sidste års klimadebatter og “plant et træ”-initiativer. Faktisk kan vi gøre rigtig meget ved blot at pille nallerne fra de træer og den skov vi allerede har. Tak for den pointe DR.

TO MUCH SLOW MOW!

Tilbage til selve programmet.

Jeg må indrømme at jeg flere gange måtte kigge lidt ud af vinduet, for de mange glidende kameravinkler ned igennem det dugvåde græs, med solstråler ind fra højre og de mange virkelig langsomme gengivelser af dyrenes bevægelser kedede mig lidt, selvom det blev tilsat et elverkor og et helt symfoniorkester. Jeg mener, det en mus for pokker, en mus der leder efter en nød, ikke Frodo der leder efter en ring.

Ikke at det ikke kan være et godt fortællergreb, men 1 times slow motion-optagelser af ræv, mus, kongeørn og eghjort er lige på grænsen af, hvad programmet kan bære. Det er flot, ja bevares, men det er også meget iscenesat, for hvad der (måske) kommer bag på den danske befolkning, er brugen af statister og iscenesættelse. Tror I det var tilfældigt, at kameraet var indstillet lige der hvor eghjorten landede efter en brutal kamp om hunnens gunst? Eller at de rent faktisk har fået sat et GoPro-kamera på en vild kongeørn? Eller at ræven tilfældigvis vader lige forbi det lille forsvarsløse rålam, netop som dronen står helt rigtigt?

Nej, dramaturgien er nøje udvalgt, bygget op og digtet, og så har man fået de optagelser i kassen der passer til. Og det er ok, det virker. I hvert fald at dømme på reaktionerne på de sociale medier, hvor folk generelt er virkelig meget begejstret. Og det er nok det vigtigste, at gøre den danske befolkning begejstret for den danske natur, det fortjener den.

Jeg tror at nørderne (som jeg selv), der tilbringer mange timer ude i naturen, og føler dens drama på daglig basis er mindre imponerede, og måske også lidt trætte af at naturen skal tilsættes flødeskum, violiner og happy endings.

Der er jo sådan set drama nok derude i forvejen, og oplevelen af at se en humlebi fløjte rundt i et forårsudsprunget piletræ på livets jagt efter energi til at kunne igangsætte næste generation, kan være et lige så stort drama, og det sker hele tiden, lige derude i haven. Tag endelig kaffe og et kamera med, og oplev din egen version af Vilde Vidunderlige Danmark.

Kort sagt: Flotte billeder, fin fortæller, et par vigtige pointer om hvad skov kan for vores mange pressede arter.

Men: For meget iscenesat drama, for meget slowmotion, for meget symfoniorkester.

Næste afsnit handler om havet, og som den havbiolog jeg oprindeligt er, skal jeg nok se med, og lur mig om ikke jeg kommer til at se de sidste 3 afsnit også, nu man er i gang.

Til børnene: DR har klippet det store afsnit ned i enkelte kapitler, som kan ses med det mindste her.

De 5 temaer er: Skoven, Søen og vandløb, Det åbne land, Havet og kysterne samt Byen. Programmet sendes hver søndag kl. 20.00 på DR1.

4 tanker om “Vilde Vidunderlige Danmark”

  1. Ha, ha, kære Lilli, du rammer stort set det, Steen og jeg talte om efter udsendelsen. Vi kunne f.eks. ikke rigtig forstå, hvorfor dyrene skulle tillægges så mange menneskelige følelser. Og hvor i al verden, havde de fået alle de dramatiske situationer fra? Havde fotograferne ligget i årevis derude?
    Jeg havde dog ikke behov for at se ud ad vinduet, for jeg var fuldstændig opslugt af de flotte billeder og den meditative langsomme bevægelse. Min slumrende lyst til – og måske behov for – at komme tættere på naturen blev i høj grad aktiveret. At komme ud i den fascinerende natur selv der, hvor den ikke er urørt.
    Knus Hanne

  2. Fuldstændig enig i din konklusion. Billederne er flotte, men dramaturgien er for søgt og disneyagtig, og musikken for svulstig. Jeg overvejer at se de kommende afsnit uden lyd 🙂

  3. vi nørder ser alle naturudsendelser på markedet – dvs også alle dem fra fjerne egne – og ved godt at en del er arrangeret og optaget i studie – så det tog jeg faktisk bare med og nød nærbillederne – det er straks værre at den danske model kopierer de engelske med masser af musik – og det er VIRKELIG IRRITERENDEfølelsesmanipulation – det ville være fantastisk hvis vi kunne få lov at se en version med det fine speak UDEN STRYGERE; BLÆSERE, SANGERE osv

  4. Billederne er fine, men fortællingen tynd. Her er en mus. Den er sulten og på vej ud efter mad, her er en ugle den er også på vej ud efter mad. Ups musen er uglens mad. Nå den klarede det denne gang … Også videre.

    Jeg have håbet at få fortællingen om vores skove som økosystem og men det var fødekæder der var det mest fremtrædende.

    Når det er sagt så nød jeg de smukke billeder af den natur der er så vigtig i mit liv.

Der er lukket for kommentarer.