Skal du se OLs store højdepunkt i morgen? Ikke afslutningsceremonien, men derimod finalen i mændenes ishockey-finale, Sverige mod Canada?
Hvis ikke skyldes det måske, at ishockey kan være svært at følge med i på TV. Jo jo, det er da en actionfyldt kontaktsport, men man skal ikke se mange minutter før man må konstatere én væsentlig ting: Det er virkelig svært at se, hvor pucken er!
Hvorfor ikke tracke pucken, så skærmen hele tiden viser, hvor den er? Et sådan system fungerer for bordtennis:
og sørme om det ikke også findes for ishockey:
Systemet, kaldet FoxTrax, blev ikke populært i de store ishockeynationer USA og Canada, og det ligner da også lidt et computerspil, som kritikere påpegede.
Det skyldes nok ikke selve teknologien, men mere en overdreven brug af grafikken på skærmen. Kunne man lave det noget mere diskret, tror jeg sagtens, det kan blive en succes.
Om ikke andet kan producenterne vel levere et feed både med og uden grafikken, så TV-stationerne selv kan vælge, eller måske endda lade seerne selv vælge.
Idéen er hermed givet videre. Selv tak.