Havde egentligt en naiv forestilling om at mit første blog indlæg skulle dreje sig om en fantastisk god ide, som nogle virkeligt smarte mennesker i en eller anden forkromet tænketank havde udklækket. Eller om en løsning som en græsrodsgruppe havde udviklet, og dermed kunne sprede en masse optimisme og glæde, over alle de ting vi formår at opnå som samfund, når vi sætter os det for. Du ved, man sætter hurtigt høje forventninger op. Men i stedet blev jeg gjort opmærksom på nogle Breaking News.
Københavns Zoo har igen været ude med boltpistolen og har begået løvemord denne gang. Min første indskydelse var at det kan da umuligt være en historie en gang til? Men jo, jeg sidder og kigger på at historien ligeså langsomt kravle op ad trending listen på Facebook. Ligger nu ligger den lige under historien om Gwyneth Paltrow og Chris Martin’s separation. Lige interessante nyheder leger åbenbart bedst.
Men lad os da tage den en gang til så. Københavns Zoo har slået fire løver ihjel. Fire stk. Fire. De havde sikkert alle sammen et navn, fordi vi kun kan relatere til naturen hvis den bliver antropomorfiseret (læs: tillagt menneskelige egenskaber). De gjorde det fordi de vælger at følge retningslinjer udstedt af EAZA (European Association of Zoos and Aquariums) og IUCN’s (International Union of Conservation of Nature) programmer der skal sørge for at holde generne raske og diverse i vores dyr i zoo´s rundt om i verden.
Sidstnævnte er samme organisation som laver rødlisten over truede dyrearter, og dem der kortlægger hvor disse arter findes samt hvor truede de er. Det stoler vi nok på dem til de får lov at styre. De retningslinjer specificerer at aflivningen er set som en sidste udvej, og ifølge EAZA selv “We are ethically obliged to strike an informed balance between the life of an individual and maintaining the long term viability of a managed population.” Altså at det er artens overlevelse der er den vigtige, ikke individets. Som evolution nu engang virker. Ifølge BBC er der på europæisk plan ca. 3000-5000 aflivninger om året. Dog er ikke alle dyr med samme cute factor som giraffer eller løver.
Hvorfor er vi ikke vildt forargede over at der i første omgang overhovedet skal være et program som sikrer arternes overlevelse? Hvorfor er vi ikke forargede over, at disse gener skal holdes sunde og raske, fordi det måske ender med at være de eneste levende eksemplarer der er tilbage, med den hast vi udrydder arterne med? Vi sidder midt i den sjette masseudryddelse af arter på jorden, og går i moralsk stivkrampe over fire løver og en giraf. Hold nu op hvor er det bare tamt og hult at høre på. Nej giv mig hellere nogle vigtige nyheder, som Gwyneth’s og Chris’ break-up. Se det er noget man kan forstå bliver verdensomspændende..
Kan du uddybe, hvad problemet er med at bruge en eller anden form for prævention til kontrol af fødselsrater i zoo, som man åbenbart bruger meget i USA?
Der er flere aspekter i dette selvfølgelig. I USA bruger de, som du nævner, prævention til at kontrollere fødselsraten, da de mener at aflivning af ’overskudsdyr’ er moralsk uforsvarligt. Det jeg har kunnet researche mig frem til kunne være problematisk i det er 1) det hæmmer dyrenes naturlige opførsel og kan være velfærdsnedsættende og 2) præventionen er faktisk overhovedet ikke udviklet eller testet i de fleste tilfælde.
Som Bent Holst’s (direktør i KBH Zoo) argument er i en artikel i NY Times, (http://news.yahoo.com/birth-control-zoo-animals-benefits-outweigh-risks-005648996.html) er parring og det at opfostre sit afkom er en naturlig del af dyrenes liv, og at det simpelthen er et spørgsmål om velfærd at lade dem gøre det. Holst nævner at der er så mange dele af det naturlige liv, dyr i zoologiske have ikke længere kan udleve, såsom at gå på jagt eller migrere over store afstande, pga. de forhold der nu engang er i selv den bedste zoo. Han mener at hvis man ligeledes nægter dyrene deres instinkt til at forplante sig, vil det kunne forringe deres livskvalitet. Der er dog ingen faktiske undersøgelser og publikationer der støtter op om dette, men andre zoologer og adfærdsforskere giver den samme forklaring i bl.a. en artikel i Scientific American (http://blogs.scientificamerican.com/thoughtful-animal/2014/02/13/ethics-at-the-zoo-the-case-of-marius-the-giraffe/).
I samme artikel i SA skriver Jason Goldman at præventionsmidler til giraffer eller løver er lidt af en niche produktion, der er vist slet ikke rigtigt er blevet en reel niche endnu. Man bruger derfor produkter der er udviklet til hunde, katte og mennesker, til andre dyr. Så man ved ikke om dette forringer dyrenes helbred på kortere eller længere sigt, og om man i grunden risikerer helt at miste generne fra dyret man forsøger at conservere. Der har også været diskussioner om at præventionsmidlerne i sig selv ændrer dyrenes adfærd og at det er en uønsket bivirkning.