Der er hedebølge i Danmark, og folk flokkes til strande og parker for at nyde solen. I den forbindelse skal man huske på, at 6-7.000 danskere hvert eneste år får konstateret hudkræft, og hovedparten af de tilfælde ville formentligt kunne undgåes, hvis vi gjorde mere ud af at beskytte os mod solens skadelige stråler. Ny engelsk forskning viser, at vi ofte bruger solcremen helt forkert.
For det første bruger mange alt for lidt solcreme, og det er særlig farligt, idet man får en falsk følelse af at være beskyttet, og derfor opholder sig for lang tid i solen med mangelfuldt forsvar mod UV strålerne. En voksen skal faktisk bruge en stor håndfuld solcreme for at opnå tilstrækkelig dækning.
Ny forskning viser ydermere, at hvis man gnider solcemen helt ind i huden – hvilket mange har for vane for – vil solcremen stort set ikke virke! Den optimale beskyttelse opnår man derimod ved at lægge et pænt lag solcreme, så huden er helt hvid, og så lade cremen tørre ind af sig selv.
Læs historien hos BBC News.