Gæsteindlæg: Natten mellem torsdag og fredag opsendes den amerikanske rumfærge Discovery. Med på missionen, som kan følges live på NASAs hjemmeside, er den svenske astronaut Christer Fuglesang, der har ventet 14 år på sin første rummission. I Danmark venter tre unge mænd på samme oplevelse. De er udpeget af Videnskabsministeriet som nationens første astronautkandidater, og i dette gæsteindlæg skriver en af dem, 30-årige Ronnie Vang, om sine chancer for at træde i Fuglesangs fodspor. Ronnie er til daglig post.doc. ved det interdisciplinære nanoscience center iNANO.

Med den nært forestående rumfærgeopsendelse med svensk deltagelse, er det meget naturligt at stille spørgsmålet om, hvornår en dansker vil få en lignende mulighed. Lad mig med det samme slå fast, at dette ikke sker lige foreløbigt. Det mest optimistiske bud hedder 2012, og det er MEGET optimistisk. Husk på, at Christer Fuglesang har måttet vente i 14 år, siden han i 1992 trådte ind i det europæiske astronautkorps – og ingen dansker er nået så langt endnu!

Fakta er, at Danmark har udnævnt 3 officielle astronautkandidater, hvoraf jeg har fornøjelsen af at være den ene. Men foreløbig er dette udelukkende et dansk initiativ, som har til hensigt at “presse på” hos ESA (European Space Agency). Der er således ikke tale om, at der er reserveret en plads til en dansker, og i det hele taget er det på nuværende tidspunkt stadig ret usikkert, hvad der videre kommer til at ske for os 3.

I bedste fald vil der i løbet af næste år komme et opslag fra ESA, om at de søger et antal astronautkandidater til deres korps, og vi vil så skulle kæmpe om de få ledige pladser med en række ansøgere fra andre europæiske lande (i 1992 var der ca. 25.000 ansøgere på europæisk plan). Hvordan denne proces kommer til at foregå, er endnu ikke besluttet, og det er derfor meget svært på nuværende tidspunkt at spå om chancerne for, at en dansker slipper igennem nåleøjet. Når Danmark forsøger at presse på gennem udvælgelsen af os som officielle kandidater, skyldes det ESAs erklærede mål om at have astronauter fra samtlige medlemslande. Danmark har jo som bekendt ikke haft nogen astronaut endnu, og vores videnskabsminister, der står bag den danske kampagne, er i hvert fald meget positiv. Dette forventede videre forløb betyder også, at der ikke er rivalisering mellem os 3 kandidater (som pressen ellers godt kunne tænke sig 🙂 ). Konkurrencen er i langt højere grad med ansøgerne fra de øvrige ESA medlemslande.

Når (eller jeg bør måske sige hvis) en af os optages i ESAs astronautkorps venter der ca. 3½ års uddannelse, og først derefter kan der blive tale om dansk deltagelse på en rumfærgemission. Men som set i Christer Fuglesangs tilfælde kan ventetiden efter endt uddannelse sagtens blive adskillige år, og meget afhænger af den internationale rumstations (ISS) succes. Hidtil har der kun været 2 mand permanent ombord på ISS. Men når den engang er færdigbygget, skal der efter planen være en permanent besætning på 6-7 astronauter, og så bliver der forhåbentlig brug for mig. 🙂

I mellemtiden er der arrangeret en række kurser, der har til formål at forbedre vores chancer i den kommende optagelsesrunde ved ESA. Vi har i den forbindelse været på besøg hos størstedelen af de danske forskningsinstitutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med rumfart. I sidste måned var vi på et 2 ugers flyvekursus på flyveskolen i Karup, og til foråret skal vi på en uges rundfart til en række af ESAs faciliteter i Europa. Disse kurser strækker sig dog kun over 4 uger over en periode på et halvt år, så til daglig passer Jesper, Bo og jeg vores almindelige arbejde, mens vi håbefuldt går rundt og drømmer om, at det er os, der en skønne dag sidder klar på affyringsrampen i Cape Canaveral i Florida…