I tirsdags præsenterede The Royal Society of Chemistry (RSC) i England et nyt initiativ, der skal fremme forskningen i afrikanske lande.
RSC har ganske enkelt åbnet for gratis, elektronisk adgang til alle deres tidsskrifter for brugere fra afrikanske lande! Naturvidenskabelig forskning er dybt afhængig af tidligere forskning, og for at kunne udføre deres arbejde må forskere have adgang til tidsskriftsarkiver. Initiativet er et flot eksempel på bistand, der skal sætte gang i den naturvidenskabelige forskning i ulande. For håbentligt ser vi andre tidsskrifter følge dette eksempel.