Nanoteknologi er det helt store fokusemne for dansk forskning i øjeblikket, og det er et område, der virkelig gives mange penge til. Derfor står man som forsker rigtig stærkt, hvis man kan komme med i et af landets nano-centre. Ydermere ligger nanoteknologien ganske solidt på Ingeniørens nyligt offentliggjorte liste over hvem, der styrer dansk forskning – men hvor fører det hen?
Der er nogen kritik af udviklingen i forskerkredse. Først og fremmest frygter flere, at den ensidige fokusering på nanoteknologi gør, at andre forskningsområder forsømmes. Det kan lige pludseligt blive svært at skaffe midler, hvis man ikke kan skrive ordet “nano” et eller andet sted på ansøgning. Og det er jo også lidt komisk, at der i virkeligheden ikke er ret meget nyt i nanoteknologien.
Naturvidenskaben har løbende gennem århundreder arbejdet med mindre og mindre dele efterhånden som værktøjerne og teknologien åbnede mulig for det, og dele af nanoteknologien har faktisk eksisteret i årtier. Nu har det bare fået et særligt navn, som er gået hen og blevet et rigtig “buzz-word“.
Uanset hvad man mener om udviklingen, så kommer vi dog til at høre rigtig meget om nanoteknologi fremover, og hvis udviklingen skulle betyde, at der kommer flere penge til forskningen (og ikke bare en omfordeling af midlerne), så må man naturligvis være tilfreds.
Konkurrencen på området er dog også tæt, og nu opruster både DTU og universiteterne i Århus og København. I forgårs offentliggjorde Aarhus Universitet planer om at bygge et nyt stort nanohus på 9.000 kvadratmeter for universitetets “Interdisciplinary Nanoscience Center” (iNANO), og i dag har rektorerne fra DTU og Københavns Universitet underskrevet en formel samarbejdsaftale, således at Nano•DTU og KUs Nano-Science Center vil komme til at udgøre et samlet nano-konsortium med over 200 forskere.
I forbindelse med offentliggørelsen af de århusianske planer udtalte rektor ved Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen, at man forventer, “at der skal udpeges to nationale nano-kraftcentre i den nærmeste fremtid. Vi vil gerne signalere: Vi er klar!”
Med disse to tiltag er der ingen tvivl om, at der er nogle meget store og seriøse kandidater til de nævnte nano-kraftcentre, og spørgsmålet er derfor, hvor det efterlader Aalborg Universitet og Syddansk Universitet? Skal de gå med i et fællesskab med de andre universiteter, eller har de nogen mulighed for at markere sig selvstændigt?
Læs mere om de to store nano-tiltag hos Aarhus Universitet og DTU.