Erhvervsmanden Asger Aamund blev i P1s Søndagsfrokosten d. 17. december 2017 bedt om at forholde sig til et videoklip med en sultende isbjørn, der afkræftet og på dødens rand leder efter føde blandt græstotterne på en canadisk ø. Den lejlighed brugte han til at gentage en række for længst tilbageviste myter fra klimabenægternes bagkatalog.

I det følgende vil hvert enkelt af Asger Aamunds udsagn blive holdt op imod kendsgerninger. Han starter tilforladeligt ud, men siden hopper kæden helt af.

Det svarer til at lægge kræftsyge på Facebook
Asger Aamund har en valid pointe i, at det er problematisk at bruge eksemplet med den enkelte sultende isbjørn som smoking gun i hele klimadebatten.

”Det svarer til, at jeg havde fundet en døende, kræftsyg person, tog et billede af vedkommende, og satte det på Facebook, og sagde: ’der kan I se, hvad der sker, hvis vi ikke sætter lidt fart på den grønne omstilling’. Det er jo helt til grin.”

Nej. Der er ingen kausalitet imellem kræftsyge mennesker, der går tur, og den grønne omstilling. Eller måske er der en sammenhæng mellem partikelforurening fra fossile brændsler og visse typer kræft – men det har aldrig været et bærende argument i klimadebatten. Der er imidlertid kausalitet imellem en sultende isbjørn på en græsklædte øer og global opvarmning.

”Man kan jo ikke tage en enkelt isbjørn, som måske er syg, og så gøre den symptomatisk for, hvad der sker med klimadebatten.”

Fotografen udtalte til Guardian, at bjørnen var ung, og burde have været frisk. Den var ikke gammel – men kan teoretisk set selvfølgelig have været syg. Asger Aamund har alligevel fuldstændig ret i, at én isbjørns skæbne ikke kan bruges som fældende bevis i et kompliceret, globalt spørgsmål. Lige som én storm, én oversvømmelse eller én hedebølge ikke kan.

Isbjørnene er fede som grise

”Faktisk er isbjørnebestanden voksende. En norsk rapport siger, at isbjørnebestanden i området omkring Svalbard er steget til næsten 1000 isbjørne. Og så skriver polarzoologen, som har skrevet rapporten, at isbjørnene er fed som grise.”

Ifølge WWF er der faktisk mellem 2500 og 3000 isbjørne i Barentshavet. Men de har ikke data nok til at sige, hvordan populationen udvikler sig der. De angiver rigtig nok kun populationen til at være faldende i én arktisk region ud af tyve.

At populationen lige nu er relativt stabil, er selvfølgelig betryggende, men det rokker stadig ikke ved årsagsrækken fra smeltende is, sværere jagtbetingelser, udmattede isbjørne. Hvis de sulter grundet klimaforandringer, hvorfor er der så stadig mange? Ironisk nok leverer Asger Aamund selv forklaringen, der underminerer hele hans tese:

”Isbjørnebestanden er på omkring 30.000 i alt. De har de det godt, fordi vi er holdt op med at skyde dem. Nu er de fredet.”

Den Lille Istid igen-igen

”Vi kom jo ud af den lille istid omkring 1850 – den varede fra 1400 til 1850. Folk løb på skøjter på Hollands kanaler, det kan man ikke mere; Themsen var frosset til, og man kunne gå over; og den svenske hær kunne i 1659 gå over Storebælt og angribe København, fordi vi havde kolde vintre og korte somre.”

For det første så findes Den Lille Istid egentlig ikke; ikke som de rigtige istider gjorde. For der er tale om nogle regionale udsving, sandsynligvis ikke globale tendenser. Primært nogle kølige perioder i Nordamerika og Europa efter år 1600, der ikke faldt sammen med kølige perioder på den sydlige halvkugle.

Den Lille Istid beskrives kort og præcist af blandt andre New Scientist, Skeptical Science, og selvfølgelig IPCC.

”Omkring 1850 kommer vi ud af Den Lille Istid, og så begynder temperaturen langsomt at stige. Det er faktisk også omkring 1850, at vi begynder at måle temperaturen, så det vil sige, at når temperaturerne er steget betydeligt i løbet af de næste halvandet hundrede år, så er det noget helt naturgivent, fordi vi kommer ud af en kold periode og ind i en varmere.”

Asger Aamund tror simpelthen, at den samlede stand af klimatologer helt har overset naturlige variationer, og skødesløst har lavet prognoser ud fra ikke-repræsentative målinger? Enhver, der måtte finde denne indvending interessant, bør kigge på videnskabens datamateriale, og bemærke sig de forskellige, historiske udsving i temperaturer, klimatologerne faktisk tager højde for. Og ikke mindst kigge på den relativt voldsomme stigning i både CO2 og temperatur vi har set i løbet af blot de sidste par årtier, der intet kan have med middelalderen at gøre.

30.000 forskere siger, det ikke er menneskets skyld

”I hvor høj grad har menneskerne indflydelse på klimaet? Der findes en erklæring, der er underskrevet af 30.000 amerikanske forskere inden for klimaområdet, hvoraf 10.000 har ph.d.-baggrund, på at der er ikke nogen beviser på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at de fører til katastrofale tilstande.”

Asger Aamund må her hentyde til petitionproject.org, der har samlet 31.487 underskrifter. Faktatjekkerne på Snopes har betegnet projektets påstand om, at over 30 tusinde videnskabsmænd har skrevet under på, at der ikke findes videnskabelige beviser på menneskeskabte klimaforandringer, som ”mostly false”. Snopes nævner, at projektets bagmænd har tydelige politiske motiver, at underskrifterne er blevet indsamlet ved brug af vildledning, at underskrifterne sjældent er blevet tjekket, og kræver kun, at underskriverne har en mellemlang uddannelse i en hvilken som helst retning. Petition Project blev startet i 1998 af den amerikanske republikaner og klimabenægter Arthur Robinson bag et skalkeskjul kaldet ”Oregon Institute of Science and Medicine” som et led i hans kampagne imod Kyoto-protokollen. Se også Politifact og Skeptical Science.

Asger Aamund slutter af med at betegne sig selv som skeptiker, ikke benægter:

”Jeg er skeptisk, men jeg det er en svær diskussion, for den er blevet religiøs, og folk lader sig ikke forvirre af kendsgerningerne. Jeg kan da se at det er da rigtigt, at temperaturen stiger, men jeg er ikke sikker på, at det er vores skyld.”

Klimadebatten er svær for Asger Aamund, fordi ikke alle lader sig forvirre af hans klimamyter. At klimaforandringerne er menneskeskabte er faktisk ret tydeligt. Men at gennemgå  alle tegnene på det, vil kræve en fremtidig artikel om kun dette emne.

Det er på sin vis imponerende, Asger Aamund vil sætte sit gode navn og rygte på spil. Jeg mener, han opfører sig som en klimatrold, når han fremfører en sådan perlerække af let tilbageviste påstande. Og at én isbjørn, én storm, én oversvømmelse eller én hedebølge er glimrende som cases, når så mange mennesker nægter at se tendenserne i øjnene. Det er dog mest af alt betænkeligt, at P1 stiller mikrofon til rådighed til en enetale, der får lov at stå ganske uimodsagt.

---

(Asger Aamunds udtalelser er redigeret en smule og forkortet.)