Hvornår kalder vi resultatet af vores forskning for en teori – og hvornår omtaler vi det som en lov? Man kunne fristes til at tro, at en teori er noget endnu ikke bevist, noget vi stadig er lidt i tvivl om. Men sådan er det faktisk ikke – en teori kan være lige så sikker som en lov.
Richard W. Kadel fra Lawrence Berkeley National Laboratory har i et brev til Physics Today foreslået at Einsteins Relativitetsteori omdøbes til Einsteins Relativitets lov. Relativitesteorien er i dag lige så vel underbygget som f.eks. Newtons lov, Coulombs lov eller Faradays lov, så hvorfor ikke give den et navn, der signalerer dette?
Forslaget blev trykt i januarudgaven af Physics Today – i juliudgaven finder man en række interessante reaktioner på forslaget. Reaktionerne er både positive og negative og et af de nye spørgsmål forslaget rejser er, hvem skal afgøre dette?
Interessant diskussion.
I USA er der i øjeblikket en stor diskussion om evolutionsteorien kontra Intelligent Design. Videnskabsfolk forsøger netop at understrege, at evolutionsteorien ikke bare er en teori. Dette gøres for eksempel på denne udmærkede hjemmeside:
http://www.notjustatheory.com/
—Klaus
Spændende diskussion! Men jeg har svært ved at se at det skulle gøre en forskel hvad man kalder det – teorier kan være rigtige/forkerte, bedre/dårligere end andre. Evolutionsteorien ER jo en teori, men en temmelig god (formentlig sand) én. ID er også en teori, men en virkelig dårlig en.
At noget kaldes ‘en lov’ er ingen garanti for eviggyldig sandhed.
I øvrigt mener jeg at begreberne ‘teori’ og ‘lov’ henviser til to forskellige ting: En teori er (ca.) en intellektuel beskrivelse af et sagforhold. Loven er selve sagforholdet ude i verden. Teorier handler om lovmæssigheder (bl.a.).
I mine øjne er det en ligegyldig, semantisk diskussion. Videnskabelige teorier underbygget med eksperimentelle observationer repræsenterer det ypperste niveau indefor intellektuel virsomhed. At debatere, om summen af al tilgængelig viden indenfor et forskningsfelt “blot er en teori” eller mere end det, er virkelig at skyde ved siden af målet. Hvis det skulle være, vil jeg hellere have en diskussion af forskellen mellem tyngdeloven og færdselsloven, end en debat om at sidestille relativitetsteorien med “fysikkens love”.
# Nicolai: Ja, man kan jo ikke interessere sig for alting. Men Klaus har ret i at nævne ID-debatten, hvor ‘bare-en-teori’-argumentet florerer. Hvis man vil bidrage til opklaring her, er man nødt til at interessere sig for hvad begreber som ‘teori’, ‘bevis’, ‘lov’ osv betyder. Heldigvis kan man så have en akademisk arbejdsdeling så ikke alle behøver tage sig af det…
I øvrigt: Vi er vel enige om at der er også findes ikke-eksperimentel videnskab?
Caroline, selvfølgelig kan man i diverse fora diskutere hvad man præcist mener med ‘teori’, ‘lov’ og lignende begreber. Men i forbidelse med Einsteins relativitetsteori betyder det for mig at se intet om vi kalder en teori eller en lov. Så længe vi er enige om, hvordan de fysiske resultater skal behandles.
Med hensyn til ID syntes jeg at det er farligt at dreje debatten over på hvad en teori egentlig er. Det tager fokus fra essensen i den debat.
Jeg mente naturvidenskab. Det burde jeg have specificeret.
Min umiddelbare reaktion var også ‘Hvor vigtigt kan det lige være’, men jeg tror, at det netop er typisk europæisk. Det gør ikke nogen forskel for os.
For en amerikaner derimod, kan det godt være vigtigt. Deres erfaringer er jo netop, at fordi evolutionsteorien hedder evolutionsTEORIEN, ja så er den nu mange steder sidestillet med Intelligent Design – i skolerne undervises eleverne i begge ‘teorier’.
Så ideen med at omdøbe er i lige så høj grad et signal til ikke-videnskabsfolk.
Ja, det er som regel “teori” aspektet ved evolutionslæren som Inteligent Design (ID) fortalerne angriber. Deres taktik mht. amerikanske skoler er at påstå, at der eksisterer en videnskabelig kontrovers mellem evoltionsteorien og ID. Deres argument er, at disse to verdensbilleder er ligeværdige teorier, og at skolebørnene derfor skal undervises i begge, så de selv kan afgøre hvilken teori, der virker mest troværdig. Deres mantra er “teach the controversy”.
Problemet er imidlertidig, at der ikke er nogen videnskabelig kontrovers. Når en videnskabelig teori fremsættes, sker det i videnskabelige tidsskrifter under peer review processen. Den indebærer, at uafhængige videnskabelige eksperter siger god for, at artiklens indhold er plausibelt og ikke strider mod kendte observationer. Når en teori over en længere periode har vist sig at holde vand og modstå saglige angreb, bliver den almindelig lære indenfor sit videnskabelige område. Først da bliver den til pensum i lærebøger.
Evolutionsteorien er gennem mere end hundrede år blevet underbygget i tusindvis af videnskabelige artikler på baggrund af utallige observationer. ID er derimod en teori, som støttes af en sølle skare af folk med forskellig baggrund. Der er såvidt jeg ved ikke publiceret en eneste artikel, der støtter ID, i peer review tidsskrifter. Der er ingen kontrovers, og indtil der er hører ID ikke hjemme i nærheden af skolebøger. Vores fremmeste opgave i denne debat må være at oplyse befolkningen om, hvad essensen i videnskab er. Det er en afsporing at lade debatten handle om, hvad en teori er.
Det er principelt muligt, at gud skabte Verden i forgårs, men der er intet der taler for det.
# Nicolai: Jeg synes Jytte har ret i at man må tage det alvorligt fordi den ikke-videnskabeligt skolede befolkning gør det. Hvis de diskuterer hvad en teori er (og det kan man jo ikke forhindre dem i), må videnskabsfolk også gøre det. Men du har ret i at det ikke betyder noget for videnskaben hvad man kalder Einsteins teorier.
Men i øvrigt: Betyder din videnskabsdefinition (ud fra eksperimenter) så at store dele af astonomien, matematikken og palæontologien (og sikkert mere) ikke er naturvidenskab, eller hvad?
😉
Til sidst vil jeg lige sige at det var noget vrøvl jeg fik sagt indledningsvis om lov, teori, mv. Jeg må tænke mere over det (uden nødvendigvis at belemre nogen med resultatet af det).
Jeg kan ikke se hvorfor den brede befolkning skal definere hvilke videnskabelige diskussioner, der er relevante. Vi må godt være arrogante nok til at bestemme dagsordenen.
Astronomi, matematik of palæontologi er alle naturvidenskaber i min optik. Ingen tvivl om det. De bygger alle på teorier, som kan falsificeres på baggrund af observasitioner, eller i tilfældet matematik, på baggrund af logisk bevisførelse ud fra et sæt af axiomer.
Held og lykke med at bestemme hvad lægfolk diskuterer! Selv synes jeg at man har en vis forpligtelse til at oplyse lægfolk om deres fejltagelser (men som sagt kan det jo oftest overlades til dem der har lyst til den slags).
OK, så det er observationer fremfor eksperimenter (eller axiomatisk-deduktivt). Er empirisk psykologi og lingvistik også naturvidenskab? (Sig til når du bliver træt af det her.)
Med fare for at tage fejl, så skulle jeg mene, at der er en ret konkret forskel på den måde ordene ‘lov’ og ‘teori’ traditionelt har været anvendt i det videnskabelige samfund. En ‘lov’ er simpel relation mellem to størrelser – intet andet. Vi kender det fra Ohms lov (U=RI), tyngeloven (F=GmM/r^2) og Newtons 2. lov (F=ma). Altså i reglen simple relationer mellem fysiske størrelser, men vigtere: Det er _kun_ relationer, der er ingen forklaringer! Ohms gør dig ikke den mindste smule klogere på, hvordan naturen virker, den fortæller dig blot, hvordan du skal sammensætte dit kredsløb, hvis du gerne vil have det til at virke på en bestemt måde.
Newton selv brugte mange ord på at forklare, at hans Principia kun skulle tages for det den var; nemlig formler som systematiserede alle de observationer man havde gjort sig om mekaniske og gravitationelle fænomener – bøgerne indeholder ingen forklaringer på HVORFOR naturen opfører sig som den gør.
En teori derimod, vil ofte være en del af et system. Altså en selvkonsistent række af formler, forklaringer og postulater, som tilsammen tillader en fuldkommen forståelse af det felt, teorien nu en gang skal beskrive. Einsteins relativitetsteori siger altså ikke kun, at Newtons tyngelov skal modificeres med et 1/r^3-led for at forklare Merkurs bevægelse, nej den forklarer selve _mekanismen_ for tyngekraften – nemlig det, at jorden krummer.
Denne skelnen mellem teori og lov blive så naturligvis en kende uheldig, når den bliver misforstået i offentligheden, og jeg vil derfor tendere til at være enig i, at man burde ændre navngivningen af nogle af de mest prominente teorier.
…. Av… der skulle så ikke stå ‘jorden krummer’, men ‘rumtiden krummer’ i næstsidste afsnit. Jeg undskylder eventuel forvirring.
Caroline, min holdning er, at når vi går ind i en bredere debat, som vedrører videnskab, så skal det være på vores præmisser. Jeg er enig med Richard dawkins, som betoner, at det kan være direkte skadeligt at debatere evolution offentligt med kreationister. Deres dagsorden er at demonstrere, at der er noget at debatere, så ved at gå ind i diskussionen har de allerede nået deres mål.
Se i øvrigt dette indlæg:
http://www.guardian.co.uk/science/2005/sep/01/schools.research
Jeg syntes det er vanskeligt (og igen en smule uinteressant) at definere præcist hvad der er naturvidenskab. Nogle videnskabelige discipliner er selvskrevne, men det er lidt subjektivt, hvor grænsen går.