Gæsteindlæg: På SDU i Odense har tre studerende i biokemi og molekylærbiologi, Robin Nilsson, Flemming D. Nielsen og Mark Lyng, startet en såkaldt comedy-podcast: Spækbrættet. Hver tirsdag kommer en nyt afsnit, hvor de forklarer forskning, så alle kan forstå det. De tager udgangspunkt i videnskab, der gerne må være dum, fjollet eller helt igennem vanvittig interessant.

Du kan følge dem på Facebook og http://spaekbraettet.com, samt iTunes, Spotify eller hvor end du hører podcasts.

I dette gæsteindlæg fortæller de om: Physiol Behav. 2013 Oct 2;122:1-7. doi: 10.1016/j.physbeh.2013.08.005. Epub 2013 Aug 14. Somatosensory conditioning of sexual arousal and copulatory behavior in the male rat: a model of fetish development. Pfaus JG1, Erickson KA, Talianakis S.

Vi er Flemming, Robin og Mark fra Spækbrættet; en podcast om vanvittig videnskab. Vi er tre kandidatstuderende fra Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk universitet i Odense, som er blevet enige om, at videnskab er langt sjovere og mere vanvittigt, end de fleste går og tror.

Når mange hører om naturvidenskab tænker de på støvede bøger og firkantede mennesker. Det har vi dog erfaret langt fra er sandt. Der findes hundredvis af kreative og tossede mennesker med vanvittige forsøg blandt faglitteraturen, men de er så dybt begravet i fagtermer og teori, at deres viden er utilgængelig for de fleste. Det er her Spækbrættet kommer ind. Vi finder de mest vanvittige og skøre videnskabelige artikler frem og forklarer dem så alle kan forstå dem.

Følgende artikel er et eksempel på den slags videnskab vi dækker på podcasten.

Klassisk betingning: neutral stimulus kobles til biologisk stimulus

Et af de mest berømte videnskabelige studier er Paolovs hunde eksperimentet. I eksperimentet bliver en gruppe hunde fodret når de involverede forskere ringer med en klokke. Efter dette er blevet gentaget rutinemæssigt, lærer hundene til sidst at associere lyden af klokken med at blive fodret og savler blot ved lyden af klokken.

Dette fænomen er kendt som klassisk betingning og dækker over fænomenet hvorved en ellers neutral stimulus (lyden af en klokke) bliver koblet sammen med en potent biologisk stimulus (fodring). De første af Pavlovs studier blev publiceret i 1897 og sidenhen er hundrede, hvis ikke tusindvis af studier inden for dette felt blevet lavet. Et af disse studier overgår dog alle de andre.

Forskere havde længe tænkt at udviklingen af seksuelle fetisher var underlagt klassisk betingning, men ingen havde definitivt bevist det endnu. Den gængse ide var, at mennesker ville koble en ellers ikke seksuel ting med seksuel nydelse, hvis de havde oplevet denne stimulus i sammenhæng med sine første oplevelser af seksualitet.

Det var dog ikke før 2013 at dette blev undersøgt i dybden. En gruppe canadiske forskere fra Center for Studies in Behavioral Neurobiology i Montreal publicerede en artikel der muligvis kunne afgøre hvorvidt fetish-udvikling var underlagt klassisk betingning, og eksperimenterne var storslåede! Spækbrættet præsenterer: Somatosensory conditioning of sexual arousal and copulatory behavior in the male rat: a model of fetish development. Bare rolig, det er langt mere underholdende end det lyder.

Rotter med BH

I artiklen bliver 68 hanrotter hver udsat for deres første 10 seksuelle oplevelser, enten med eller uden en speciel vest på. Vesten var en speciallavet rotte-vest kendt som: Lomir® rodent tethering jacket, en slags BH til rotter.

Artiklen er opdelt i to overordnede eksperimenter. Det første eksperiment gik ud på at undersøge hvorvidt de kunne få rotterne til at associere vesten (neutralt objekt) med sex (potent biologisk stimulus). Det andet forsøg undersøgte hvorvidt det var muligt at få rotterne til at forbinde vesten med det modsatte, altså at gør vesten til et ”rotte-turnoff”.

I det første eksperiment blev 40 jomfru hanrotter sat sammen med en modtagelig hunrotte hver. Rotterne fik lov til at tilbringe 30 minutter sammen i buret, mens en forsker observerede og bedømte deres seksuelle interaktioner. Dette blev gjort ni gange for HVER rotte over fire dage. Det er i alt 360 rottesamlejer der er blevet observeret af den samme gruppe forskere og det er under antagelsen af, at rotterne kun gjorde det en enkelt gang i løbet af de 30 minutter (spoiler alert: Det gjorde de ikke).

Halvdelen af rotterne havde en vest på ved hvert samleje og den anden halvdel var ”nøgne”. Efter de første ni gange, byttede forskerne rundt, sådan at halvdelen af rotterne med jakker på, gav deres jakker til de nøgne rotter inden det tiende samleje. Dette blev gjort i en blindtest, så forskerne ikke kom til at bedømme samlejerne med forud antagelser.

Normal kopulatorisk adfærd

Begge grupper udviste det som forskerne kaldte ”normal kopulatorisk adfærd”, med den ene undtagelse at rotterne med vesten på fik udløsning en smule hurtigere end de nøgne rotter. Dette kommenterer forskerne ikke yderligere på. Det mest interessante var dog, at det viste sig at kun 60% af rotterne, der havde haft en vest på tidligere, fik udløsning efter de fik taget vesten fra sig! Nogen af rotterne påbegyndte ikke engang samlejet.

I det andet forsøg blev 48 hanrotter trænet på samme måde som i det tidligere forsøg, denne gang blev de dog skiftevis sat sammen med villige hunrotter og uvillige hunrotter. En gruppe af rotterne fik givet vesten på hver gang de blev udsat for en villig hun, en anden gruppe fik vesten på hver gang de blev udsat for en uvillig hun. Der var også en tredje gruppe som fik vesten på tilfældigt. Dette blev ligesom før gjort i alt ni gange, inden rotterne enten fik taget vesten fra sig eller beholdte den.

Forsøget viste ligesom tidligere at de rotter der havde haft vesten på mens de var sammen med villige hunrotter, udviklede en fetish for vesten. Sagt med andre ord, fik de hurtigere udløsning med vesten på. Det viste sig derimod også at de rotter som havde haft vesten på mens de var sammen med uvillige hunrotter, begyndte at afsky vesten. Hvis de fik vesten på og blev sat sammen med en villig hunrotte, virkede vesten altså som et turnoff for hanrotterne. Ikke alle af disse rotter nåede at få udløsning, og de der gjorde, var længere tid om det i gennemsnit end de, der ikke afskyede vesten.

Forskerne endte med at observere 880 rottesamleje sessioner af hver 30 minutter. Vi håber at de har kunnet multitaske, for ellers er det over 18 døgns menneskeliv der er gået til på at kigge på rotte-romance. Men i sidste ende var det det hele værd, og de ansvarlige forskere fik udvidet den evigt voksende sfære af menneskelig viden. Nu ved vi: Fetisher kan komme af klassisk betingning, i hvert fald i rotter…

Hvis du er interesseret i at høre vores podcast, kan den findes på iTunes, Spotify eller hvor end du hører podcasts. Husk at være dum!