Sådan lyder en overskrift i Berlingske Tidende, og med den sætter de gang i en temaserie om videnskab og etik. Berlingske Tidende vil sætte fokus på fem etiske-videnskabelige dilemmaer, der gerne skulle indvolvere læserne. De fem dilemmaer er:
1. Skal vi tillade alle former for fertilitetsbehandling? Er det op til folk selv at afgøre, hvornår og hvordan, de vil have børn?
2. Skal vi acceptere genetisk test og kontrol. Skal vi, når det bliver muligt at forstå den menneskelige arvemasse i detaljer, tillade, at der bliver lagt såkaldte genoskoper. Altså at alle danskere bliver udstyret med genetiske profiler, der siger alt om deres potentialer og muligheder?
3. Hvad gør vi, hvis teknologien engang i fremtiden udvikler sig så eksplosivt, at den ændrer verden i en altomfattende grad: At mennesket bliver i stand til at rejse til andre verdener eller at det får noget nær evigt liv?
4. Er der former for teknologisk udvikling, vi aldrig må acceptere?
5. Skal forskere tænke på de etiske og moralske konsekvenser af deres arbejde?
Personligt synes jeg, at det lyder interessant, så jeg vil se frem til, hvad der dukker op.
3) Er det et problem? Er det ikke bare den naturlige udvikling? Vores levealder bliver længere og længere, og vi er allerede ved at lægge planer om kolonisering af Månen og Mars. “Jorden er menneskehedens vugge, men man kan ikke blive i vuggen for evigt”, som Konstantin Tsiolkovsky udtalte.
4) Vi skal altid være opmærksom på, om forskningen skaber noget, vi ikke kan kontrollere. Science fiction forfattere har gennem tiden leget med tanker om robotter, der overtager verden, eller kunstigt fremstillede sygdomme, som vi ikke kan kurere.