Giv blod – og få et bedre liv!

Egentlig skulle det her være sådan et LinkedIn agtigt selfie, af mig selv der giver blod. Men det billede glemte jeg at tage. Så her er et halv-bagt generisk AI billede, af en superhelt, hvis superkræft det er at give blod.

Giv blod, og få et bedre liv

Hvis du ikke allerede har et nytårsfortsæt, så tag dette: Bliv aktiv bloddonor, hvis du kan. Det er et valg, som helt objektivt vil gøre dit liv bedre. Det giver et rigere liv, ligesom motion eller at læse Dostoevsky bøger, men er bare langt mindre tidskrævende. Og fordi ingen kan læse en tekst uden at pointerne er på punktform, er her grundene til, at bloddonation er et kanon nytårsfortsæt.

Tre selviske grunde og en lidt mindre selvisk grund

1. Det er et nemt helbredstjek
Når du giver blod, bliver du testet for en række sygdomme, og samtidig tjekkes dine jernniveauer. Det er nok de færreste, der opdager, at de har en farlig sygdom, fordi de er bloddonorer, for der er et langt spørgeskema, man skal udfylde hver gang. Det skal afdække om der er en grund til at man ikke kan give blod, såsom sygdom eller medicin. Det er blandt andet spørgsmål om rejser og seksuelle udskejelser, som kan ekskludere én fra at kunne give blod. Lever man et ligeså kedeligt liv som jeg, er skemaet en påmindelse om, at man også skal huske at tage D-vitamin, når man nu ikke kommer så meget ud.

Men det med jernniveauet er værd at have øje på. Som bloddonor lærte jeg, at jeg var på kanten til at have for meget jern i kroppen – ikke over nogen grænse, men noget, jeg skulle være opmærksom på. Jeg blev anbefalet at holde mig fra rødt kød og alkohol, der begge øger jernoptaget. Alternativt kan jeg også bare give blod hyppigere. Det blev mest det sidstnævnte.

Mellem 5-10% af nordeuroæisk herkomst er bærere af en mutation, der øger optagelsen af jern fra mad. Jeg er selv den heldige vinder af sådan en mutation. Under 1% har en kombination af mutationer der kan blive problematiske. Hvis jernniveauet bliver for højt, kan det medføre en lang række sygdomme. Hvis man giver blod et par gange årligt, kan man med stor sandsynlighed strege den bekymring. Her skal det tilføjes, at mennesker, der menstruerer, har en lavere risiko for forhøjede jernniveauer. Og det er værd at have in mente at blodbanken holder øje med donores jernstatus, for man kan også gå hen og mangle jern.

2. Man slipper af med perfluorerede fedtsyrer (de stygge PFAS-forbindelser)
Perfluorerede fedtsyrer er den klasse af PFAS-stoffer, der er beviseligt problematiske. Af komplicerede årsager opkoncentreres disse stoffer i blodet. Det betyder, at bloddonorer kommer af med en betydelig mængde ved hver donation, specielt hvis man er plasmadonor. Dem, der modtager blodet, får måske et lille PFAS-boost, men hvis man ligger på operationsbordet og lægerne finder blodposerne frem, har man nok andre mere preserende problemer.

3. Der er social status i at være bloddonor1
Den er god nok. Det er sejt at være bloddonor, og folk kan godt lide folk, der gør noget godt for andre. Det er noget, man kan flage med, og derfor kan man også få merchandise fra blodbanken. Jeg er den lykkelige ejer af en refleksvest, som per definition er kikset, men fordi den reklamerer for at give blod, modvirker den tabet af coolness i trafikken med altruistisk social status. Den primære grund til, at jeg skriver dette indlæg, er, at fremmede skal synes bedre om mig. Så ser du mig i trafikken med en rød refleksvest, så giv mig et thumbs up.

Og til sidst en mindre selvisk grund
Det er det rigtige at gøre, hvis man kan, og det har en værdi i sig selv. Året 2024 var for mig noget af en mavepuster. Det er der mange årsager til, men jeg har ihvertfald mistet noget et nøk af den optimisme, jeg havde for fremtiden. Jeg vil ikke gå i detaljer, for det fremmer ikke noget her, men mit sind er ikke så meget i dur, som det har været. Derfor er det for mig endnu mere nødvendigt at gøre det gode.

At gøre det gode. God med et langtrukket blødt d. At give blod… Når man trækker de selviske grunde fra, kan det nærme sig en ren god handling. Jeg giver noget af mig selv for at hjælpe en ukendt fremmed. Det styrker også min tro på, at andre vil gøre det samme. Det har jeg brug for. Det har du måske også brug for.

I skrivende stund, efterspørger Rigshospitalet 3000 bloddonorer.

Forside – Bloddonorerne Danmark

  1. Ok, jeg har ikke kunne finde et studie der direkte underbygger dette. Der er studier af at bloddonorer er motiverede af status, men jeg har ikke kunne finde noget data på at der er social status i det, set fra andres øjne. Det er heller ikke den slags studier jeg er trænet i at forstå. Så i mangel af ordentlig data, kan jeg selv være et data punkt, og sige at jeg godt kan lide bloddonorer, og at jeg synes der er status i det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.