Alle indlæg af Celia Haldan Voetmann

Anmeldelse

“Om 200 år har alle piger kæmpebryster!”

Anmeldelse af dokumentarfilmen Naturens Uorden, premiere 7/10-2015

Naturens Uorden er en film om tilblivelsen af teaterstykket Human Afvikling med spastikeren Jacob Nossell i hovedrollen. Teaterstykket har jeg ikke haft lejlighed til at se, men det har spillet på Det Kongelige Teater sidste år. Jeg har ikke kunnet finde en anmeldelse af teaterstykket for sig selv.

Filmen dokumenterer tilblivelsen af teaterstykket, men de to ting flyder lidt sammen i filmen, så den ender med at fremstå ret fragmenteret og ufokuseret. Hvornår er handlingen en del af dokumentarfilmen, og hvornår er den en del af teaterstykket, der bare fremvises i dokumentarfilmen? Det er vel lidt begge dele på én gang, men det er nu en lille smule forvirrende.

I filmen støder vi på dilemmaet, at man som handicappet måske kunne finde på at vælge et andet handicappet menneske fra, fx et ufødt barn. Det dilemma møder vi også i programserien De Uperfekte på DR3, hvor en række mennesker med forskellige handicaps sætter sig for at finde den eneste ene. I løbet af serien giver visse af deltagerne udtryk for, at de ville foretrække en ikke-handicappet kæreste. Sådan har jeg det også selv, og jeg tror også jeg ville vælge et handicappet foster fra, hvis jeg havde valget, men jeg synes ikke, det bliver specielt meget dybere af, at det er en handicappet, der har det på den måde – heller ikke selv om filmen prøver at gøre det til noget helt vildt, idet Jacob Nossell konstaterer, at han ville vælge sig selv fra. Det er altsammen helt på linie med evolutionsteorien – kun de stærkeste overlever og får mulighed for at reproducere sig selv, og dem er Jacob Nossell som spastiker ikke en del af.  (I øvrigt meget godt udtrykt i filmen af ScienceBlogs egen Thomas Mailund, hør fx. Go’ Morgen P3 fra 6. oktober, spol frem til klokken tolv minutter over otte.)

Jacob Nossell må gå så grueligt meget igennem på sin rejse mod Gamle Scene, men klarer den alligevel, selv om han bliver kørt ned af en bus, ender med at få stomipose og ovenikøbet er handicappet. Sådan er det jo med usædvanlige mennesker og skæbner, det er næsten et klassisk eventyr. Man må tage hatten af for Jacob Nossells gå-på-mod, det er virkelig inspirerende, men det bliver selve filmen kun en anelse bedre af.

Jacob Nossell stiller sig selv det dybt personlige spørgsmål, om han har ret til at være her, om hans liv er noget værd, eller om han kun er en byrde for samfundet, fordi han aldrig kommer til at give samfundsøkonomisk overskud. Især det sidste kan man jo godt blive lidt harm over, hvorfor skal alting give samfundsøkonomisk overskud for at være acceptabelt? Det ser selvfølgelig godt ud i et regneark, men livet og samfundet skulle sandelig gerne være større end dét.

Det, at mennesker kan være andet end “velskabte, fejlfrie og velfungerende,” går tabt, når vi kan vælge ikke-perfekte fostre fra, hvilket bestemt en tanke værd, især i disse plastiktider, hvor bryster helst skal være kæmpestore og ingen må have en dårlig dag. Grænsen er måske lidt hårdt trukket op, at vi er en verden af fejlfrie mennesker og så er der lige de handicappede, men på den anden side, så er der vel nok en tendens i samfundet til, at kun det perfekte er godt nok. Lad os håbe det går over, og at filmen er med til at gøre sit til det. Idet vi vælger handicappede fra, vælger vi også diversiteten fra, hvilket gør os åndeligt fattigere og mindre rummelige. Det er en god pointe, men ret meget mere er der ikke at komme efter i selve filmen, ud over selvfølgelig historien om den bemærkelsesværdige spastiker Jacob Nossell, der både er sød og sjov i filmen. Jeg var i hvert fald godt underholdt, især i begyndelsen af filmen.

Jeg giver et middelmådigt antal stjerner til filmen som helhed, lidt flere til hovedrolleindehaveren Jacob Nossell.

Naturens Uorden Trailer

 

Anmeldelse, Formidling

Boganmeldelse: “Alt du kan se” af Jakob Albrethsen

1 kommentar

“Alt du kan se” er titlen på en tegneserie af Jakob Albrethsen. Den rummer små firs sort/hvide sider, hvoraf de fleste er tegninger af historiens fortæller og hans tekstfyldte talebobler. Det lyder måske umiddelbart  harmløst, men tro mig, som læser står man på tærsklen til en ganske dramatisk fortælling!

Vi inviteres med på en ekspedition, som vil bringe os langt ud på erkendelsens vidtstrakte slette, og vi bør væbne os med styrke og mod og fortsætte rejsen, selv om man undervejs kan føle sig fortabt. [Ordvalget er stærkt inspireret af bogens første par sider.]

Som sagt, så gjort!

Ekspeditionen starter i menneskehjernen og herfra når vi vidt omkring! Helt ud i det yderste af rummet og helt ind i cellerne af mennesket. Menneskehjernen foretrækker en stabil verden, hvilket er en udfordring for vor erkendelse af verden. Tegneseriens fortæller (som muligvis ligner forfatteren?) troner faretruende frem fra sin ramme med armene hævet som i en gyserfortælling med farlige skygger, som understreger alvoren:

“Måske er livet heller ikke perfekt og statisk!”

(Forestil dig lyder af en spøgelse, uuhhuuhh, og en voksende skygge bag en farlig bussebøhmand… Du er MEGET BANGE lige nu!) Jeg gentager:

“Måske er livet heller ikke perfekt og statisk!”

Og puf, vi klipper lige direkte til næste ramme, et nøgternt billede af menneskehjernen. Du ved, menneskehjernen, som jo foretrækker en stabil verden, hvorfor ovenstående er en virkelig skræmmende tanke. Vi ånder lettet op, det er heldigvis bare en bog. (Fantastisk brug af tegneseriemediets fortræffeligheder i øvrigt!) Straks fortsætter vi med en gennemgang af naturlig selektion.

Bogen rummer en forklaring på, hvorfor vi forlod den filosofisk/teologiske tankegang og gik over til den mere videnskabelige tilgang. Hvis det er naturen, man ønsker indsigt i, så er det naturen, man må henvende sig til (tilskrevet Francis Bacon). Slut med at sidde og spekulere over, hvordan tingene mon kan hænge sammen. Du må ud i marken, du må teste dine hypoteser. I dén grad en fornuftig pointe.

Jeg har kun fundet en enkelt ting, som jeg vil driste mig til at sætte en finger på. Hele humlen i den naturlige selektion er, at den baserer sig på tilfældige mutationer, der giver en fordel for den pågældende organisme på langt sigt. Det er sådan set rigtig fint forklaret i bogen.

“Der er ingen regel, som dikterer, at der skal udvikle sig havpattedyr. Det var bare den rute, som evolutionen valgte.”

Men evolutionen tager vel ingen valg, den har jo intet større formål i sig selv, det har vi jo lige lært. Så måske kunne man have formuleret det anderledes her, når nu bogen netop afviser en skaber (eller et intelligent design), der har valgt at verden skulle se ud sådan, som den nu engang gør. [Indrømmet, det er en lille ting.]

Men alt i alt en fin lille bog at have stående på hylden. Indholdet er fint og interessant, og som tegneserie interessant. Den får i hvert fald et antal stjerner med herfra.

 

[Køb bogen her]

Teknologi

Retten til at fixe

2 kommentarer

Jeg faldt over en artikel i Information for lidt tid siden omhandlende brug og smid væk-kulturen og planlagt forældelse af produkter. Artiklen fortæller blandt andet om såkaldte ‘fixers’ som hjælper med at reparere elapparater, elektronik, sokker osv. i stedet for bare at smide ud og købe nyt. Er din kaffemaskine, iPod eller støvsuger gået i stykker kan du tage på Repair Café hvor ligesindede kan hjælpe dig med at fikse dine ting. Det er billigere for dig og bedre for miljøet.

For meget lang tid siden fandt jeg selv frem til iFixits hjemmeside da jeg selv skulle stoppe flere RAM i min iBook G3 end jeg oprindeligt havde købt den med. Informations artikel var et kært gensyn med mindet om hvor fedt det var da det lykkedes mig at opgradere mit Apple-produkt!1 Siden dengang er iFixit nu blevet en ‘global community’ med sloganet ‘Right to Repair’ – en svensknøgle i en knyttet hånd. Der er et hav af udførlige vejledninger på hjemmesiden, og jeg ville næsten ønske at jeg ejede noget der skulle fikses lige nu og her.

RightToRepair

 

I EU-parlamentet har man nedsat et udvalg der skal komme planlagt forældelse til livs. Det er blandt andet nævnt her i Kontants dækning af planlagt forældelse i printere. Sidst jeg var i Bruxelles for at deltage i et møde i kommissionens bygninger blev jeg bedt om at aflevere mit navneskilt efter mødet – ellers måtte jeg ikke forlade bygningen. Grunden hertil var at de skulle genbruges, for det kan spare meget affald. Det glædede jeg mig over, for nok koster det måske lidt at have en ulønnet praktikant gående der skal bruge sin tid på at hive sedler ud af plastikholderen og sætte nye ind (det sidste skal jo gøres alligevel), men jeg synes det er dét værd, og jeg vil gå så vidt som at sige at det endda har god signalværdi.

Nu var det  bare sådan at jeg samtidig – som plaster på såret for al den tort og svie jeg blev udsat for i forbindelse med at skulle aflevere mit navneskilt – fik udleveret en lilla paraply af så ringe kvalitet at den gik i stykker første gang jeg slog den op… For mig peger det lidt i hver sin retning, så udvalget har vist en del arbejde foran sig. I mellemtiden lyder opfordringen:

Køb ikke skrammel, reparér i stedet for at smide ud!

 

Er der i øvrigt nogen Scienceblog-læsere der kender til Repair Caféer i Danmark? Skriv gerne i kommentarfeltet.

30/3-2015: Endnu en artikel i Information om emnet.

 

1 Her kan man rimeligvis indvende at det at sætte flere RAM i maskinen ikke er en reparation, men det er jeg ligeglad med – det var fedt at fikse det selv!

Anmeldelse, Formidling, Fysik

Niels Bohr må vende sig i sin grav

3 kommentarer
Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften

Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften

“Niels Bohr må vende sig i sin grav – Om fornægtelsen af kernekraften” er titlen på en debatbog, som lige før nytår blev sendt på gaden af forfatter Thomas Grønlund Nielsen. Bogen har til formål at sætte kernekraft tilbage på den politiske dagsorden, samt at bygge bro mellem Fysik, Historie og Samfundsfag for de elever, der eventuelt måtte have interesse i et studieretningsprojekt inden for disse fag.

Bogens præmis er, at vi frygter brugen af kernekraft, fordi vi ikke forstår den, og der er jo faktisk forskel på kernekraft og kernevåben. Det kan godt være, at der sidder nogen derude, der ikke helt har fanget dén, og de skulle så kunne blive klogere af at læse denne bog. Det tror jeg nu ikke, de bliver. Bogen er ganske rodet, og argumenterne har en noget svingende kvalitet. Af og til peger de efter min mening endda i forskellig retning.

Lad mig komme med et eksempel fra side 76:

“Fysikfaget sættes nu mindre i forbindelse med menneskets fremskridt og mere med massedrab og supermagternes terrorbalance. Professorvældet på Universiteterne væltes og det er velkendt hvad der er sket med vores uddannelses system og den almindelige dannelse siden da. Fra en skole hvor man blev målt på sin faglighed og sine kundskaber, fik vi en hvor det var vigtigere at kunne snakke sin sag med stor selvtillid og lave gruppearbejde.”

hvilket er dårligt forstås. Senere skriver forfatteren på side 91:

“Vi må som fagfolk genopdage vigtigheden af der i fysik også rummes plads til hjerteblod og den gode historie og ikke helt fortabe os i matematiske formler. Den tiltagende akademisering og teoretisering der i de seneste årtier har bredt sig overalt i vores uddannelsessystem, må begrænses. For ikke alle lærer bedst gennem formler og formalistiske bøger.”

Så… først er det dårligt, at vi har fået en blødere skole, og dernæst er det dårligt, at der er en stigende akademisering (altså hårdere skole?) fordi ikke alle lærer bedst gennem formler og formalistiske bøger. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvad forfatterens holdning egentlig er. Endnu mere er jeg i tvivl om, hvad det har med kernekraft og Niels Bohr at gøre, men her vil forfatteren nok henvise til Niels Bohrs arv.

Andre ting i bogen, jeg heller ikke forstår pointen i, er inddragelsen af fem personlige fortællinger fra forfatterens eget liv. Hjælper det virkelig på forståelsen af forskellen mellem kernekraft og kernevåben at høre om forfatterens dameproblemer på fysikstudiet, om hans stress over at have en computer stående på værelset og om hans faglige mindreværdskompleks? Det hjælper ikke mig. Til gengæld undergraver det efter min mening forfatterens troværdighed som fysiker (måske med undtagelse af dameproblemerne).

En værre forbrydelse er dog det kristne islæt, som jeg bestemt ikke mener hører hjemme i en såkaldt fysikfaglig bog. Måske kan Scienceblog.dk’s læsere forklare mig, hvad følgende budskab har med Eisenhowers Atoms for Peace-tale at gøre, side 37:

“Den ældgamle tro på at mennesket er et guddommeligt væsen der kan og skal bruge sit intellekt og sin skaberkraft til at erobre og kontrollere det fysiske rum – troen på at vi kan skabe en bedre verden forsvandt ned i en afsides skuffe.”

Her er forfatteren ikke tilfreds med, at Eisenhowers ånd i de kommende årtier skulle sygne hen til ukendelighed, hvilket også er ærgerligt, men hvad har det med mennesket som et guddommeligt væsen at gøre?

På side 37 kan vi læse at:

“Som mennesker må vi erkende at vi ikke altid evner at forstå og at dette ikke må føre til frygt men i stedet bør give plads for troen- er det ikke netop det kristendommen, vores kulturarv handler om.”

Så altså… hvis man ikke lige forstår alt det gode ved kernekraft, så må man ty til kristendommen?? Var det ikke mere passende at tage fat i en fysikbog i stedet for? (Altså en rigtig fysikbog, ikke TGN’s bog).

Og på side 39 kan vi læse om fysikken, at

“Den har ligesom kongehuset netop sin berettigelse i at hvile på tidsløse principper og være hævet over modestrømninger og småborgerlighed.”

Er det virkeligt nødvendigt at inddrage kongehuset i denne argumentation? Det mener jeg ikke, men til gengæld undrer jeg mig over, at forfatteren finder det relevant.

Jeg vil skåne læserne for flere eksempler og springe direkte til dommen:

Det er virkelig forstyrrende at læse en så rodet tekst med alle mulige og umulige påstande og upassende argumenter for og/eller imod, hvad end forfatteren lige kommer i tanker om. Det tager nok længere tid at læse bogen, end det har taget at skrive den, og det er absolut ikke en god ting!

Jeg kan ikke anbefale denne bog hverken til gymnasieelever eller nogen som helst andre med interesse i Niels Bohr og kernekraft. Beklager.

Fysik

Studstrupværket

2 kommentarer

I tirsdags havde jeg fornøjelsen af at være på studiebesøg på Studstrupværket lige uden for Århus. Jeg havde håbet, at jeg ville få at vide, hvordan man egentlig laver strøm derude, men desværre så vi kun på den del af værket, hvor man brænder kul og halm af og varmer vand op, så det bliver til damp. Ved at føre dampen ind i en turbine, får man turbinens aksel til at dreje rundt ligesom ved en vindmølle. Og det er så denne drejen rundt, man udnytter i de tilkoblede generatorer. Men det hørte vi jo altså desværre ikke mere om, så næste gang må jeg hellere tage på generatorfabrik, så jeg kan få hele historien med om, hvordan man egentlig laver strøm.

Til gengæld var der mulighed for at stille relevante spørgsmål til vores foredragsholder, og sådan et syntes jeg, at jeg var i besiddelse af. Læs videre Studstrupværket →

Arrangementer, Formidling, Medier

Festival della Scienza og Danmark

Jeg er kommet tilbage fra Italien, hvor jeg har været nede at holde fysikshows på Festival della Scienza i Genova. Festivalen virker ret stor, den varer ca. to uger og det er femte gang den løber af stablen. Festivalen var spredt ud over hele byen og det var let at finde ud af, hvor man skulle gå ind henne, hvis man tilfældigvis rendte rundt i byen. Der var store bannere over alt i byen og et tykt program.

Læs videre Festival della Scienza og Danmark →

Anmeldelse, Arrangementer, Formidling, Nyheder, Skoler og uddannelse

Dansk Naturvidenskabsfestival 2007

1 kommentar

I går åbnedes Dansk Naturvidenskabsfestival 2007 med pomp og pragt. Åbningen foregik på Odense Ishockeyarena og ledtes af Jens Oddershede, rektor på SDU. Blandt talerne var Borgmester i Odense, Jan Boye, professor ved KU, Minik Rosing og Direktør for Dansk Naturvidenskabsformidling, Mikkel Bohm. Minik Rosing holdt et ganske underholdende og spændende foredrag, som absolut bør fremhæves. Det handlede om vand og is, hvilket jo også er temaet for festivalen.

Åbningen blev afsluttet med et spektakulært isshow, hvor hele universets begyndelse blev danset og skøjtet til den helt store guldmedalje. Når isdanserne holdt pause, var der små korte foredrag af nogle forskellige forskere, og vi så et par forsøg leveret af Kemishow Odense. Hele højtideligheden blev afsluttet med en ishockeykamp bedømt af selveste Isaac Newton. Jeg håber, at børnene morede sig godt (selv om de væltede lidt på skøjterne), for som helhed var denne afslutning lidt sær efter min mening. Det kan være nok så interessant at høre forskere fortælle om deres arbejde (ligesom Minik), men det virker ret malplaceret midt i et dansenummer. Selve dansenummeret var sådan set meget sødt, men en hel times dans er nok lige i overkanten, selv om det selvfølgelig tager tid at danse al tiden fra big bang til hvalernes komme på jord.

Men altså, en spektakulær åbning skal der selvfølgelig til! Og det var lige præcis det, vi fik!

Arrangementer, Formidling, Forskning, Fysik, Medier, Nyheder

Hardcore kvantekunst II

I går havde jeg fornøjelsen af at overvære forestillingen: Bevægelse tæt på stilstand: Et møde mellem kunst og videnskab. Arrangementet bestod af et forskerhold fra Aarhus Universitet med Michael Drewsen i spidsen og en musikgruppe, der befandt sig på spillestedet Train. De to grupper var i forbindelse med hinanden via internettet og det hele gik ud på, at forskerne fangede ioner, som musikerne kunne styre fra Train, mens der blev spillet musik til indfangelsen. I det hele taget ret pudsigt, men det fungerede egentlig meget godt. Vi fik billeder af indfangede ioner op på et lærred, hvor publikum så kunne følge med. I starten var der bare en enkelt prik, men til sidst så vi store fine billeder af ionkrystaller.
ionkrystal

Jeg fulgtes med en gruppe, der mestendels bestod af fysikere. Fysikerne var ganske godt tilfredse med arrangementet, men biologen i selskabet syntes, det havde været bedre, hvis ionerne kunne få nogle forskellige farver måske.

Jeg havde godt kunne tænke mig, at der havde været en transmission fra selve laboratoriet, så vi kunne have fået at se, hvordan et forskerhold arbejder. Det havde sikkert været kedeligt at kigge på, men ikke desto mindre havde vi fået indblik i arbejdet som forsker. Jeg havde også gerne set, at der havde været lidt mere fokus på, hvad det egentlig var vi så på lærredet. Måske bare en plakat i indgangen med nogle kolde facts ligesom i festugens beskrivelse i programmet. Musikerne oplyste os om, at det var noget med at fange nogle ioner og noget. Måske ikke vildt oplysende, men der blev heldigvis stillet om til en reporter direkte fra laboratoriet. Kort blev det nævnt, hvad vi ville få at se på lærredet, forskerne blev præsenteret og så blev der stillet om til Train af Michael Drewsen, direkte fra ionfældelab.

Arrangementer, Formidling, Fysik, Ikke kategoriseret

Science Experiment

1 kommentar

På Cockney Pub i Århus er der i aften et rigtig fint arrangement, hvor dejlig øl laves om til is! Altså vi taler om lækker cremet flødeis med portersmag! Isen laves af fløde, æg og flormelis, og så tilsætter man ellers øl efter behag. Øllen skal helst være af porter/stout-typen, dvs. være mørk og kraftig i smagen. Det kan dog også lade sig gøre at lave ølsorbet af frugtøl, hvilket passer rigtigt godt på en varm sommerdag.

Science Experiment på Cockeny Pub

Når porterisen laves som en del af et science experiment bruges der flydende kvælstof til at køle med. Kvælstof hedder
også nitrogen og har et kogepunkt på -196 grader celsius!! Det er altså meget kolde sager, vi har med at gøre! Når kvælstoffen varmes op, idet man hælder det i ølflødeblandingen, udvider det sig og bliver til kvælstof på gasform. Ca. 80% af den luft, vi indånder, består af kvælstof på gasform, så det betyder altså, at ismassen fyldes med små luftbobler. Nedkølingen tager lidt tid, men det går noget hurtigere end at bruge en fryser.

I aften kl. 18-21 kan man få lov at se det ske in real life! Og man får selvfølgelig også mulighed for at få en smagsprøve, så kig forbi!

Arrangementer, Nanoteknologi

Hvad er nanoteknologi?

I går sluttede Inascon, en konference for nanoteknologistuderende fra det meste af Europa.

Jeg deltog selv i den vældig inspirerende konference (læs eventuelt mere her) og kom i løbet af de fire dage, den varede, frem til hvad nanoteknologi også er. (Læs om hvad nano almindeligvis er her.)

Det, som er lidt specielt ved nanoteknologi og nanoscience for tiden, er tværfagligheden. Denne dyrkes i høj grad på grunduddannelsen i nanoscience på Aarhus Universitet, hvor de tre første år byder på en række fag inden for fysik, kemi og molekylærbiologi, sådan at man som studerende allerede fra starten er helt igennem tværfaglig. Uddannelsen i Århus administreres af iNANO, interdisciplinært nanoscience center, så allerede i titlen sporer man det høje fokus på tværfaglighed hos iNANO.

Tværfagligheden betyder, at grænserne mellem de forskellige grene inden for naturvidenskab mere eller mindre udviskes, hvilket gør naturvidenskabens verden langt mere mangfoldig. Er man specialist i DNA er der både fysiske, kemiske og biologiske egenskaber at tage fat på. En fysiker ville nøjes med at se på de fysiske egenskaber, og selv om det kan være nok så interessant, synes jeg personligt, at det bliver noget mere interessant, når man ser på disse egenskaber i en større sammenhæng, hvor også molekylets særlige kemiske og biologiske egenskaber betragtes.

Og det er det, vi efterhånden har lært, og det er derfor, det lige nu er superinteressant at være en del af denne nye generation af tværfagligt uddannede nanoteknologer! Vi er ikke opdraget inden for et bestemt fags traditioner, og det skal nok ende med at blive vores styrke.

Utraditionel tænkning indover!