De 24 naturvidenskabsstuderende på Camp KnowHow er godt i gang med at teste festivalgængerne på Roskilde for dette og hint. Der er kommet en masse fine billeder ud på bloggen fra dag1, og vidste man ikke bedre skulle man næsten tro, at det slet ikke regnede på Roskilde i år. Formålet med hele Camp KnowHow er at give folk en chance for at forstå, at naturvidenskab også er dem vedkommende selv om de måske ikke læser naturvidenskab til daglig. Det ser ud til at lykkes meget godt efter min mening.
Alle indlæg af Celia Haldan Voetmann
Sommerskole på P3
På P3 holdes der i denne uge Sommerskole med naturvidenskab. Værterne hedder Julie og Johan, og Johan vil de fleste kende som biokemikeren, der også er forsanger i bandet Magtens Korridorer.
Programmet får besøg af fysikere og kemikere fra Cirkus Naturligvis ved Københavns Universitet. For lidt siden lavede Morten og Mikkel fra Cirkus Naturligvis et kæmpebrag ved at hælde flydende kvælstof i en colaflaske, hvilket kan lade sig gøre fordi kvælstof efter sigende udvider sig 1800 gange, når det går fra at være flydende til at være på gasform.
Udover forsøgene bliver der svaret på alskens spørgsmål fra lytterne også selv om spørgsmålene ikke har noget med naturvidenskab at gøre. Men det kan programmet jo ikke gøre for – jeg synes såmænd, det er helt fint, at der bliver svaret på det hele.
En af de ting, man har kunnet blive klogere på i dag, er om det kan lade sig gøre at sejle rundt på en lavaflod i en diamantbåd. Det kan det ikke…
Et nanodøgn
‘Et Døgn Med Nano‘ er navnet på et tema på DRs hjemmeside. På siden får man alt at vide om de muligheder, nanoteknologien rummer for os lige nu. På siden skitseres det kort, hvor ordet nano kommer fra og hvad nanoteknologi egentlig er.
Under vejledning af Professor Flemming Besenbacher fra iNANO (Interdisciplinært Nanoscience Center) ved Aarhus Universitet, gennemgås alt fra cykler til lys, medicin, mad og tøj. Professor Besenbacher fortæller i små korte klip om fremtidsperspektiverne ved de nogle af de teknikker, vi allerede nu er ved at udvikle.
Men ingen fremtidsperspektiver uden lidt etisk omtanke, nanoetik. Det store spørgsmål er: “Skal vi eller skal vi ikke fortsætte udviklingen af nanoprodukter?” Hvorfor skulle man? Fordi der kan være uanede muligheder inden for nanoteknologien, som vi alle måske kan drage fordel af. Nye og forbedrede lægemidler, ikke-sure sokker og bedre overfladebehandling, så vi slipper for at vaske vinduer. Men hvorfor skulle man så lade være? Måske fordi vi ikke ved nok om ‘bivirkningerne’ ved at bruge fx. nanopartikler. Vi ved heller ikke, hvad det kommer til at betyde for os, at vi efterhånden kan lave elektroniske komponenter så små, at vi nærmest ikke opdager, at de er der. (der tales om bittesmå nanomikrofoner! (= femtofoner?!))
Men er disse spekulationer en god nok grund til at hindre udviklingen? Vi kunne jo også gå hen at vinde i det helt store nanolotteri, men det kræver jo at vi tør at spille.
Tør vi det?
Det skader bestemt ikke at tænke over konsekvenserne, men jeg mener, vi skal passe på med at træde for hårdt på bremsen.
Camp Know How
På årets Roskilde Festival har Dansk Naturvidenskabsformidling, Onesto Mong og selvfølgelig Roskilde Festival begået følgende projekt:
Camp Know How
Camp Know How kommer til at bestå af 24 naturvidenskabsstuderende, der i løbet af festivalens første fire dage, skal hjælpe resten af festivalens gæster med at finde på løsninger og opfindelser, der gør livet nemmere for en festivalgæst. I følge Roskilde Festivals hjemmeside kommer vi til at befinde os et sted i nærheden af Agora F, så hvis du skal på Roskilde Festival i år, skal du helt bestemt tjekke det sted ud! (På campingpladsen er der atten forskellige agoraer eller åbne pladser, hver agora har et tema og temaet for Agora F er ‘experiment’.)
Jeg er selv i blandt de 24 studerende, der skal hjælpe til, så I kan selvfølgelig forvente at få mere at vide om projektet hen ad vejen her på ScienceBlog.dk. Det er planen, at den viden vi opnår i løbet af festivalen, bliver puttet ud på campknowhow.com (siden virker ikke endnu), så der kan man altså også følge lidt med.
Xploorit
I Kolding åbnedes i går et helt nyt science center, Xploorit, som har kroppens allermindste beboere som tema. Jeg nåede desværre kun lige indenfor dørene, men fordi jeg var der allerede på andendagen, var der lidt ekstra guf! En biolog eller zoolog eller en afart deraf fortalte os om specielle vandrende pinde og viste en kæmpestor en af slagsen frem for os (min søster og jeg). Den kom fra Australien og ligende et blad. På afstand var den ikke helt så grim, som jeg forestiller mig, at den ville være tæt på. Håber ikke det er almindeligt at have sådan en kravlende på kroppen.
Clinton og klimaet
I går overværede jeg Bill Clinton og Kofi Annan i NRGi-park i Århus. Arrangementet havde bl.a. Aarhus Universitet som medarrangør.
Selvfølgelig blev der talt om problemerne i de andre dele af verden end lige Danmark. Der er mangel på rent drikkevand i store dele af verden og mange mennesker er ved at dø af HIV, AIDS, tuberkulose m.fl. Vi burde kunne gøre et eller andet, men det er jo ikke kun teknologiske landvindinger eller medicinske opfindelser, der skal til. Nogen skal jo gennemføre en politik henimod at hjælpe disse sårbare mennesker. Så hvis man ikke er nede med at stå i laboratoriet at forske eller udvikle nye metoder til at sørge for rent drikkevand, er det mindst lige så vigtigt, at man arbejder på at få overbevist verdens magthavere om, at vi kan og skal gøre noget. Og hvis man selv en dag bliver magthaver, håber jeg at man ved, at videnskab og teknologi virkelig kan hjælpe verden frem – også den tredje verden.
Forsøgscenter Friheden
I Tivoli Friheden i Århus er der i denne weekend 28.-29. april tema; Forsøgscenter Friheden. Fysikere, kemikere, ingeniører og robotførere står for at give gæsterne i Tivoli Friheden indsigt i naturvidenskabens finurligheder. Hos fysikerne kan man få lov at bygge sin helt egen elektromoter, hos kemikerne kan man iført kittel og briller lave helt rigtige kemiforsøg og hos ingeniørerne får man lov at teste sine evner inden for brobygning. Endelig er der mulighed for at finde ud af, om mennesker er sejere end robotter eller omvendt.
Forsøgscenter Friheden kører i år for anden gang og forhåbentlig bliver det et tilbagevendende arrangement fremover. Helt sikkert er det at gæsterne i parken nyder de forskellige temadage og så kan vi jo bare glæde os over, at Tivoli Friheden er opmærksom på, at også naturvidenskab har stor underholdningsværdi.
Forskningens Døgn på Kbh H
Fredag d. 27. april begyndte Forskningens Døgn her i landet og når man er professionel naturvidenskabsformidler som mig, er man selvfølgelig med til sådan et arrangement. På Hovedbanegården i København samledes fysikformidlere fra hele landet:
Vi fik besøg af Helge Sander, som jo er initiativtager til Forskningens Døgn og TV2 News lavede indtil flere indslag fra Hovedbanegården i løbet af dagen. (Desværre uden helikopter!) Sidst på dagen fik jeg selv æren af at komme ind i studiet på TV2 News og medvirke i en af nyhedsudsendelserne (som blev sendt ~16.50). Derudover var der indslag i Go’morgen Danmark og i en af DRs radioudsendelser.
For os studerende er det selvfølgelig sjovt at komme lidt ud og lave noget, vi ikke er vant til. I Fysikshow Aarhus tager vi mestendels ud til folkeskoler og gymnasier, men vi griber bestemt også enhver chance for at komme ud til resten af befolkningen. Og til det formål er Forskningens Døgn ganske velegnet.
Action på Galathea-ekspeditionen
I øjeblikket befinder Vædderen sig i nærheden af Galapagosøerne sammen med en hel masse hajer. Sådan en haj er ikke helt tilfreds med, at der bliver forsket i plantesamfund på Galapagos, så en af forskerne blev bidt i armen af den! Så bliver det ikke mere actionpacked at være botaniker! Ved da heller ikke hvad en botaniker laver i vandet, så den haj har vist været i sin gode ret til at bide forskeren, så han lige kan blive sat på plads. Men det er da en sød lille historie om livet som forsker…
Læs historien på Politiken.dk her.
Acrocephalus orinus
Acrocephalus orinus er den latinske betegnelse for den fugl, der på dansk kaldes Stornæbbet Papyrussanger. Denne lille fugl har gemt sig i hele 139 år! Den blev første gang observeret i Indien i 1867 og er nu for anden gang nogensinde blevet set i Thailand. Og så er det jo heldigt nok, at vi har opfundet kameraet, så vi kan få et fint billede af den Stornæbbede Papyrussanger, fuglen der kan gemme sig i 139 år. Og ikke nok med at vi har et billede af arten, vi har et billede af lige netop det eksemplar af Acrocephalus orinus, der ikke kunne gemme sig i længere tid end 139 år! Så kan vi da kende den næste gang, det glipper…
Billedet fandt jeg på Wikipedia, men det stammer vist oprindeligt fra denne artikel. Nyheden opdagede jeg på Politiken.dk