Alle indlæg af Jonas Haase

Kildekritik hos Jyllandsposten?

I Internetavisen Jyllandsposten finder man for tiden en artikel med overskriften Tog fra Århus til København: 25 min. Indslaget kommer som reaktion på en tidligere halvbagt ide der ligeledes blev luftet i JP: At bygge direkte bro fra Jylland til Sjælland. Nu udtaler en åbenlys ekspert at det bedste klart ville være at forbinde Århus og København med en magnetsvævebane. Med en hastighed på næsten 500 km/h tager det jo ingen tid at komme fra by til by, og for at gør det ekstra overbevisende linker man til et eksempel på hvordan en køreplan i fremtiden kunne se ud.
Foreslaget kommer fra selveste Schiller Instituttet, og med et flot navn som det må de jo vide hvad de snakker om ikke sandt?

Læs videre Kildekritik hos Jyllandsposten?

Gigantiske vandmængder fundet på Mars

Den europæiske rumsonde Mars Express har gennemlyst polkapperne af Mars og udmålt hvor meget is der gemmer sig under overfladen.

Tykkelsen af is under mars sydpol. Kilde: NASA/JPL/ASI/ESA/Univ. of Rome/MOLA Science Team/USGS

Det viser sig at være forbløffende meget: Isslaget har en tykkelse på op til 3700 meter og er i alt næsten på størrelse af Europa. Det samlede volumen af is vurderes til 1.6 millioner kubikkilometer, hvilket cirka svarer til 2/3 af Grønlandsisen.

Læs videre Gigantiske vandmængder fundet på Mars

Methansøer på Titan?

Rumsonden Cassini-Huygens har sandsynligvis opdaget en gigantisk sø på Saturns Måne Titan.

NASA/JPL/GSFC: Titan Sø sammenlignet med Lake Superior

NASA/ESA sondens radar har allerede tidligere fundet en række meget glatte områder på Titans nordhalvkugle som man mener er søer af methan og ethan.

Nu har man fundet den hidtil største af dem med en overflade på ca 100.000 km², hvilket omtrent svarer til størrelsen af Island. Man er dog ikke er helt færdig med opmålingen af søen endnu, da den var på kanten af et større måleområde – så den kan sagtens være endnu større.

Til sammenligning har Jordens største sø, det Kaspiske Hav, for tiden en overflade på ca 371.000 km². Det Kaspiske Hav skrumper dog kraftigt på grund menneskets rovdrift på vandet fra søens tilløb, i starten af forrige århundrede skønnes søen at have været på omkring 420.000 km².

Komet varsler forandringer på ScienceBlog!

Allerførst vil jeg meget gerne ønske Klaus tillykke med 1.års fødselsdagen af ScienceBlog.dk og takke meget for invitationen til at komme og skrive her, jeg håber ikke han kommer til at fortryde den idé lige med det samme.

Jeg arbejder selv indenfor astronomiens verden som ligesom de fleste andre discipliner af naturvidenskaben efterhånden er blevet ret kompliceret affære og kan være svær at formidle i detaljerne.Kometen McNaught og VLT

Heldigvis har astronomi dog den fordel at der som biprodukt af de videnskabelige målinger kan laves utroligt flotte billeder af universet omkring os, og der går da heller ikke en uge hvor medierne ikke viser mindst én af disse imponerende optagelser lavet af observatorierne her på jorden eller i rummet.

Læs videre Komet varsler forandringer på ScienceBlog!