Alle indlæg af Lauge Andreas Kjær

Sølvpapirshat – Om hvordan journalister ødelægger befolkningen

En organist har fået en masse nyt tøj, fordi hun påstår, at hun er overfølsom overfor elektromagnetisk stråling. Det er jo en glimrende historie. Det er historier som denne, der sælger aviser.

At nogle mennesker tror, at de er overfølsomme overfor elektromagnetisk stråling er ikke nyt. Det er heller ikke første gang, at sådan en historie rammer de danske medier. Hver gang sådan en historie kommer frem, står medierne med et valg. Skal vores dækning være underholdende, hvor vi nedgør disse stakler eller skal vi vinkle historien, så læserne bliver forargede over, at en menighed bruger 30.000 kroner på accessories til deres organist. En tredje mulighed kunne være: Skal vi benytte lejligheden til at prøve at forklare fænomenet og forsøge at lære vores læsere, at det slet ikke giver mening at snakke om en overfølsomhed.

Den sidste mulighed bliver sjældent brugt. Den sælger nemlig ikke så godt. Det er en skam, at medierne bliver nødt til at bruge så billige tricks som underholdning og forargelse for at sælge deres aviser.

DR behøver ikke at synke til andre tabloidmediers niveau. De er jo licensbetalte. Hvorfor de så gør det alligevel er mig en gåde.

I anledningen af den føromtalte organists køb af nye klæder lavede Go’ Morgen P3 et indslag om en studerende fra RUC, som ved hjælp af et lille kirurgisk indgreb er i stand til at mærke elektromagnetisk stråling.

Hør indslaget her (spol frem til 01:42:46 )

Frederik Tollund Juutilainen, som den studerende hedder, fortæller i et kvarter om, hvordan han nu er blevet i stand til at mærke elektromagnetisk stråling ved hjælp af en lille indopereret magnet i fingeren. Det eneste problem med indslaget er, at alt hvad han siger er forkert. Det er som sådan ikke Frederik Juutilainens skyld. Han læser filosofi på RUC, men bliver af journalisterne brugt som ekspert indenfor fysik.

Jeg forestiller mig ikke, at man bruger meget tid på at studere elektromagnetisk stråling på filosofistudiet på RUC. Frederik Juutilainen har sammen med en gruppe medstuderende skrevet en rapport med titlen “Sensorisk modalitet i et transhumanistisk perspektiv“. Det lyder flot, måske rapporten endda er god set med filosofibriller på. Problemet er bare, at han bliver brugt som ekspert indenfor et område, hvor han bestemt ikke er ekspert.

Frederik Juutilainens forklarer i indslaget, hvorledes han kan mærke stråling fra mikrobølgeovne,  gamle harddiske osv. Jeg er bange for at et sådant indslag kan komme til at overbevise flere og ikke færre mennesker om farerne ved elektromagnetisk stråling. Det er ikke godt for samfundet, at vi får en mere uoplyst befolkning på grund af dårlige journalister, som ikke kan deres håndværk. Det er kun godt, hvis man har en biks, der sælger sølvpapirshatte.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hvori fejlen ligger. Meget kort ligger fejlen i, at det Frederik Juutilainen kan mærke er magnetiske felter og ikke elektromagnetiske felter. Jeg er med på, at der sprogligt ikke er den store forskel. Men fænomenerne er meget forskellige.

Jeg har skrevet til redaktionen på Go’ Morgen P3 og givet dem muligheden for at forklare sig, men de har valgt at lade være.

24 grunde til at julen bliver god i år

Fysikshow Aarhus har besluttet sig for at forsøde din julemåned med fede fysikvideoer. Store eksplosioner og kæmpe høje brag flyder ud gennem skærmen i de mørke stuer.

Endnu engang har Fysikshow Aarhus gjort sig bemærket. Og endnu engang beretter vi her på scienceblog.dk om deres bedrifter. Det er ikke tilfældigt. Flere af bloggerne her på bloggen har en fortid i fysikshow. Vores redaktør har sågar været med til at starte det i tidernes morgen. Derfor er vi selvfølgeligt meget begejstrede, hver gang showet får opmærksomhed.

Hver gang fysikshow får opmærksomhed, får fysik opmærksomhed, og dermed får hele naturvidenskaben opmærksomhed. Det er vi glade for her på bloggen og derfor vil vi gerne være med til at støtte op om drengene og pigerne fra showet, som hver dag gør en stor indsats for at brede kendskab til naturvidenskaben.

Denne gang har de fundet på at lave en julekalender med 24 super seje forsøg, som har til formål at vække nysgerrighed for naturvidenskab.

Her kan du se de tilgængelige afsnit

 

Hver dag bliver en ny video lagt online. Du kan følge med i julekalenderen her på siden eller følge showets facebookside eller abonnere på YouTube-kanalen.

Der er lagt op til et brag af en jul, og hvis du allerede nu sidder som på nåle efter morgendagens video, kan du se julekalenderens trailer herunder.

Englene i Caribien sørger – 20 år gammel spiritus på en uge

Englene i Caribien synger, de drikker nemlig rom. På grund af varmen og luftfugtigheden fordamper ca. 6 % af rom lagret i tønder årligt. Det kaldes Angel’s share. Ny teknologi kan imidlertid tørlægge englene. På Lost Spirits Distillery har Bryan Davis fundet en metode til at fremme lagringsprocessen betydeligt.

Traditionen med at fadlagre rom går flere hundrede år tilbage. Dengang fragtede man alt i tønder – de var nemme at rulle og stillede man dem op, kunne de stå fast på skibsdækket uden yderligere fortøjning. Da tønderne blev brugt til at fragte alle mulige forskellige varer, brændte man tønderne af indvendigt for at fjerne smag fra tidligere varer, eksempelvis sardiner. Allerede efter 3 måneder til søs, fra Caribien til England, havde man en mere moden, fyldig og knap så besk spiritus. Derfor begyndte man at tilbageholde rommen på fade i Caribien for at presse prisen på produktet op.

Fadlagring – en tofaset proces.
Når spirtus bliver hældt på fade sker der to faser. Den første fase er forholdsvis simpel. Komponenter fra træet bliver ekstraheret og rommen bliver tilført disse nye smagsstoffer. Derefter sker der adskillige kemiske processer mellem disse træekstrakter og destillatets estere.

https://en.wikipedia.org/wiki/Barrel#/media/File:Beam_Rack_House.jpg
Lagring af spiritus

Fadene bliver typisk lavet af egetræ fra amerikanske skove. Træ er som udgangspunkt kemisk stabilt, så det er essentielt at afbrænde indersiden, så træets elementer bliver ustabile og reaktive. Det er brændingen, der gør lignin og hemicellulose ustabil, hvilket medvirker til ekstraktionen af stoffer som carboxylsyrer, træsukker og phenolsyrer.

Trækomponenterne bliver ekstraheret over relativt kort tid, og så går fase to i gang. De forskellige syrer går i forbindelse med alkoholen for at danne estere. Estere er kemiske stoffer, som typisk har kraftig duft og smag. Denne fase tager tid. Nogle af stofferne reagerer hurtigt, mens andre tager adskillige år. Derfor er der stor forskel på spiritus, som er lagret 5 år og spiritus, som er lagret 20 år.

Videnskabeligt gennembrud
Bryan Davis fra Lost Spirits Distillery har gennem flere år analyseret forskellige rom ved hjælp af gaskromatografi og massespektrometri for at finde ud af, hvad der sker, når rom lagrer på egetræsfade. Han har identificeret flere forskellige kemiske reaktioner, som er essentielle for modning af rom.

Den nye viden om rommens modning fik Bryan Davis til at gå i gang med at finde ud af om han kunne opfinde en maskine, som kan gøre rommodningsprocessen hurtigere.  Efter lang tids arbejde kan Bryan Davis nu præsentere Model 1 Aging Reactor.

Copyright: cocktailwonk.com
Model 1 Aging Reactor. Copyright: cocktailwonk.com

Teknologien
Reaktoren virker ved at effektivisere alle de naturlige processer, der foregår ved almindelig fadlagring. Reaktoren benytter sig af tre forskellige faser.

  1. Esterificering af de flygtige syrer, som findes i hvid spiritus.
  2. Ekstraktion af de smagsgivende komponenter fra træet.
  3. Dannelse af lange komplekse estere.

Fase 1:
Esterificering af korte fedtsyrer fremtvinges ved at udsætte destillatet for kraftig lys,fra lysstofrør. Fedtsyrerne bliver produceret under gæringen og fordamper sammen med alkoholen under destillering. Ved afslutningen af denne fase indeholder spiritussen en koncentration af korte, frugtige estere, som er sammenlignelig med moden spiritus. Den er dog langt fra færdig. Spiritussen mangler middel-lange estere, phenoler og aldehyder, som også findes i moden spiritus.

Disse kasser huser alle lysstofrørene. Copyright: cocktailwonk.com
Disse kasser huser alle lysstofrørene. Copyright: cocktailwonk.com

Fase 2:
Under fase 2 tilsættes træspåner, og lyset fra de kraftige lysstofrør nedbryder polymerer i træet. Ved slutningen af denne fase indeholder spiritussen mange af de aldehyder, som 20 år gammel spiritus indeholder. Spiritussen indeholder dog også en del middel-lange syrer, som mildest talt ikke smager særligt godt.

Disse glasrør muliggør lysbehandlingen. Copyright: cocktailwonk.com
Disse glasrør muliggør lysbehandlingen. Copyright: cocktailwonk.com

Fase 3:
I den tredie og sidste fase dannes flere estere ud af de middel-lange syrer, phenolsyrer og phenoler.  Disse estere binder til eksisterende estere og danner lange estere, som findes i spiritus, som har lagret i årtier.

Når spiritussen forlader tredie fase efter omtrent 6 dage, har den næste samme kemiske signatur, som konventionelt lagret spiritus. Den har altså samme molekylære struktur som spiritus, som har lagret i egetræsfade i årtier.

Herunder ses en måling af forskellige flygtige komponenter i henholdsvis kommercielt lagret rom og rom, som har fået en tur i maskinen.

Maskinelagret rom sammenlignes med en traditionelt lagret rom.
Maskinelagret rom sammenlignes med en traditionelt lagret rom. Copyright: Lost Spirits Distillery

De forskellige komponenter, som er fremhævet på figuren er:

  • Metansyreisoamylester (Bananolie)
    Aroma:  Sød banan, frugtig
    Menneskelig detektionstærskel: 2 ppb
  • Oktansyreethylester
    Aroma:  Voks, sødme, ananas, frugtig,
    Menneskelig detektionstærskel:  15 ppb
  • Butansyreethylester
    Aroma:  Ananas, Cognac
    Menneskelig detektionstærskel:  1 ppb
  • 3-methylbutyraldehyd
    Aroma:  Chocolade, fersken, fedmefuld
    Menneskelig detektionstærskel:  1 ppb
  • Propansyreethylester
    Aroma:  Sød frugtig rom, grape, ananas
    Menneskelig detektionstærskel:  10 ppb
  • Hexansyreethylester
    Aroma: Sød frugtig ananas, vokset grøn banan
    Menneskelig detektionstærskel:  1 ppb

Tekniske udfordringer
Reaktoren er i stand til at efterligne den kemiske signatur, som rom får efter fadlagring i 15-20 år. Den er desværre begrænset til denne alder. Får spiritussen længere tid i maskinen bliver forholdet mellem de forskellige komponenter skævt i forhold til naturligt modnet spiritus. Derfor er Bryan Davis allerede begyndt at eksperimentere med en fjerde fase, hvor spiritussen får lov til at fordampe gennem nogle membraner.  På den måde skulle han være i stand til at regulere forholdene mellem de forskellige smagsgivere, således at han kan lave spiritus med en endnu ældre smagsprofil.

Copyright: cocktailwonk.com
Copyright: cocktailwonk.com

Denne proces har dog ikke den fordel, at spiritussen ikke fordamper overhovedet. Men andelen af fordampet spiritus er stadig en del lavere en ved naturlig lagring. Måske dette er det kompromis, som Bryan Davis og englene må lave.

Sludder sælger – Når penge betyder mere end fakta

Så er den gal igen. På videnskab.dk kunne man d. 22. august læse, at en knogle fra en alien er fundet på Mars. Det lyder da utroligt. Det er det også, men det er ikke bare utroligt, det er også forkert. I den seneste tid har vi her på ScienceBlog.dk været lidt efter videnskabsjournalister med indlæg som Journalister er nødvendige for naturvidenskaben og De dødsensfarlige asteroider slår til igen. Her kommer endnu et indlæg i rækken.

Hele historien starter, fordi NASAs Mars-rover Curiosity har taget et billede af en bunke sten, hvoriblandt en af stenene angiveligt ligner en lårbensknogle. Det er det bare ikke, NASA skriver, at formen sandsynligvis er skabt af erosion fra vind eller vand.

Det er dette billede, der har vækket håb om liv i rummet hos alien-bloggerne. (Foto:NASA)
Dette er billedet, som har skabt hele historien. (Foto:NASA)

Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedmedie med fokus på videnskabelig forskning. Deres vision er at gøre befolkningen klogere ved at skabe større interesse for videnskab. Som de selv skriver:

“Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie med fokus på forskning

Redaktionen leverer daglige forskningsnyheder og andet indhold, der med afsæt i videnskabens verden giver brugerne en aha-oplevelse og gør dem klogere. Vi dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab. 

Vores vision er at gøre befolkningen klogere ved at skabe større interesse for videnskab – og det at vide noget – i samfundet generelt og i særlig grad hos de unge.

Videnskab.dk skrives og redigeres af en uafhængig redaktion.”

Det lyder meget smukt. Nu mangler de bare at efterleve det fine budskab. I artiklen skrevet af Anne Marie Lykkegaard er der gået noget galt. Det virker som om, skribenten prøver at skabe en stor sensation ud af ingenting. Det kunne umiddelbart bare afskrives som en smutter, måske med en undskyldning a la: ”Okay, det viste sig ikke at være en alienknogle alligevel.” Men det holder bare ikke, når skribenten allerede i artiklen skriver, at det ikke er en alienknogle. Skribenten venter bare knap 200 ord, før hun løfter sløret og fortæller, at den historie hun lige har skrevet, slet ikke er rigtig. Hun nævner nemlig selv, at NASA skriver i en meddelelse på deres hjemmeside, at der ikke kan være tale om en lårbensknogle.

For at være fair vil jeg give forfatteren, at NASA bare er en kilde ud af flere. Hun har nemlig også en kilde, der mener, at der er tale om en lårbensknogle fra en alien, nemlig en blogger fra abovetopsecret.com med navnet amazing.  Jeg vil bare mene, at NASA i denne sammenhæng virker som en mere pålidelig kilde end amazing, men hvad mener I?

Journalister er nødvendige for naturvidenskaben

Dansk naturvidenskabelig forskning er blandt verdens førende. De seneste godt 100 år har ni danskere modtaget Nobelprisen i naturvidenskab. Hvis danskerne skal blive ved med at være blandt eliten, skal den offentlige interesse for naturvidenskab være stor. Flere unge skal vælge de naturvidenskabelige uddannelser og op-bakning fra den brede befolkning er vigtig. Her kommer journalisterne ind i billedet. Journalister har gode muligheder for at formidle naturvidenskaben, men de udnytter den ikke til fulde.

”Det har betydning for dansk forskning og forskningspolitik, at der er forståelse for naturvidenskab i den brede befolkning, for det er med til at sikre tilslutning til politiske beslutninger om øgede statslige investeringer i forskningen,” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på institut for videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Landets journalister kan hjælpe med at øge befolkningens interesse gennem interessant videnskabsformidling. Men videnskabsjournalistik uden videnskabsjournalister gør mere skade end gavn. Journalistikken er med til at fastholde den naturvidenskabelige stereotyp ved for eksempel altid at interviewe den excentriske og besynderlige fysiker Holger Bech Nielsen, når nye naturvidenskabelige opdagelser skal forklares. Holger Bech Nielsen er underholdende og god på TV, men repræsentativ for den almindelige naturvidenskabsmand er han ikke. Sidste år afholdte Niels Bohr Institutet en stor konference i anledningen af hundredåret for Niels Bohrs verdensberømte atommodel. Holger Bech Nielsen viste sig atter for de mange TV seere, skønt Danmark ikke er fattig på fremragende formidlere af naturvidenskab. I det samme indslag fik journalisten sagt, at der disse dage var samlet en stor flok nørder i København til konference. Ordet nørd er ikke just positivt klingende, selvom det måske burde være det.

En fælles europæisk rapport fra 2013 viser, at danskerne er meget interesserede i naturvidenskab og teknologi, og at danskerne mener, at naturvidenskab og teknologi har positiv indflydelse på samfundet. Men alligevel bliver der set skævt til de, der arbejder med naturvidenskab. De er en slags udstødte, der trods deres nationale nytte, ikke får taletid i den danske presse.

Problemet starter allerede i folkeskolen, hvor faget natur/teknik, ifølge en rapport udarbejdet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, kun bliver undervist af lærere uddannet i faget 50 % af tiden. Resten af tiden er det lærere med linjefag i for eksempel dansk eller historie, der underviser eleverne. Børn har en naturlig nysgerrighed, som man kan frygte forsvinder ved dårlig natur/teknik undervisning. I udskolingen, når eleverne møder de klassiske naturvidenskabelige fag, som fysik/kemi, biologi og geografi, møder eleverne ifølge rapporten i højere grad lærere, som er klædt på til opgaven. Men hvis den indre glød for naturvidenskab er blevet slukket af dårlig undervisning i natur/teknik, kan det være svært at tænde den igen.

Det er ikke, fordi skolerne ikke gider ansætte lærere med de rigtige linjefag men derimod mangel på lærere med naturfag, der er skyld i problemet. Landets seminarier har haft svært ved at tiltrække studerende til naturfagslæreruddannelsen. Det kan skyldes den manglende almene interesse for naturvidenskab. Det er en ond cirkel, hvis manglende interesse giver færre naturfagslærere, fordi færre naturfagslærere skaber manglende interesse.

I den europæiske rapport fra 2013 svarer 72 % af danskerne, at befolkningen skal involveres i beslutninger, der handler om naturvidenskab og teknologi. Det kræver, at befolkningen bliver bedre oplyst. Det er svært at tage stilling til sager, man ikke ved noget om, skønt det bliver gjort i vid udstrækning. Der findes ikke mange danskere, der ikke har en holdning til atomkraft. Men der er ikke mange, der ved, at vi er kommet langt siden Tjernobyl, så atomkraft i dag måske er den reneste form for energi. Inden for fysikken er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, og et af de helt store spørgsmål prøver man at besvare på CERN, som er et stort forskningsanlæg i Schweiz. Her var der desværre en fysiker, der kom til at nævne sorte huller for pressen, og så rullede historien. Det er sandt, at der på CERN bliver skabt sorte huller, men sorte huller sluger ikke hele verdener, som man ser i science fiction.

Det er et problem, at journalister hælder vrangforestillinger ind i hovedet på befolkningen, så lovende forskning må stoppes, fordi der pludseligt ikke er opbakning fra befolkningen længere.

Vi skal væk fra Ekstra Blads-journalistik, som spiller på at skabe frygt og rædsel i befolkningen, hvis befolkningen skal have et grundlag for at være med i beslutninger, der handler om naturvidenskab og teknologi.

Dansk fysikforsøg får international opmærksomhed gennem viral video

Fysikshow Aarhus har endeligt fået den opmærksomhed vi fortjener. Som medlem af fysikshow glæder det mig, at vi nu er blevet populære på youtube. Vi er danske fysikstuderende fra Aarhus Universitet, som har lavet et så enestående fysikforsøg, at en video af eksperimentet er gået viralt på youtube.

Fysikshow Aarhus har i 15 år lavet spektakulære fysikforsøg på skoler og gymnasier. For fire år siden begyndte vi at lave videoer af vores eksperimenter til youtube.  Men vores youtubekanal har aldrig haft den store succes. Selvom her ligger mange fede videoer.

Heldigvis mødte vi science formidleren Derek Muller fra kanalen Veritasium til en konference for europæiske fysikshows. Derek syntes at flammebordet var så fedt, at han blev nødt til at filme det. Veritasium har mange faste følgere, og hans video af vores forsøg har på få dage fået over 2 millioner views.

Videoen viser flammebordet, som er en videreudvikling af det kendte forsøg Rubens’s Tube.

Klippet blev først rigtigt populært, da facebooksiden I fucking love science delte videoen. Denne side deler naturvidenskabelige nyheder, og har astronomiske 12 millioner likes.

Selv bt.dk har opsnappet nyheden og skrevet en lille artikel om os.

Jeg bliver interviewet over skype til RTL 2
Jeg bliver interviewet over skype til RTL 2

I eftermiddags blev jeg kontaktet af en journalist fra RTL 2, en landsdækkende tysk tv station, som vil lave et indslag om fysikshow og vores fantastiske flammebord.