Alle indlæg af Lilli Gruwier

Biologi, Teknologi

Kan maling virkelig rådne?

3 kommentarer

Jeg lærte noget nyt idag.

Der blev lige koblet to nervebaner sammen i min hjerne. Et motorvejsspor hvor min viden om mikroorganismer suser afsted, og så en lille stille grusvej hvor min viden om handymanarbejde tøffer rolig fremad.

Sammenkoblingen blev ikke gjort nemmere af at det åbenbart er almindelig viden for alle andre.

Vi står midt i en tømt klubhus (dykkerklub), der er dækket op med pap på gulvet, plastic på bordet og malertape langs panelerne. Vi er klar til at male. Men, da den nye bøtte med  hvid vægmaling åbnes, spreder der sig en stank af væltet winogradskysøjle. En meget stor winogradskysøjle.

Det lugter af rådne æg, en lugt man også kan møde på stranden hvis man graver dybt nok til sit sandslot. Bøtten bliver med største naturlighed fra de andre lukket og sat til bytning hos forhandleren. Heldigvis havde vi rigeligt med maling, så i kan tro at vores klubhus er blevet fint.

Jeg var dog mystificeret, for mig er maling noget der står i gamle bøtter bagerst i den gamle lade. De kan skille, de kan størkne, de kan ændre farve, de kan alt muligt kemisk. Men rådne? Decideret rådne?

Alle mikroorganismer skal bruge vand, noget at spise og nogen (f.eks alger) skal bruge sollys. Så langt er jeg med, men jeg har brug for hjælp til at komme dybere!

Er der en læser der kan hjælpe med at klarlægge hvilken slags bakterier der kan være tale om? Og uddybe hvordan processen er?

Kender du andre overraskende steder der findes bakterier?

Byd ind i kommentarfeltet herunder, og hjælp en undrer!

Biologi, Formidling, Forskning, Medier, Nyheder

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.

En veninde sendt dette billede til mig idag. “Hvad kan det være?”spurgte hun. Jeg tjekkede linket og læste overskiften.

105 unidentified deep-sea creatures were found off the coast of Kouchi, Japan yesterday.

Først tænkte jeg at hvis hele verden havde set billedet, og endnu ikke vidste hvad det var, hvor skulle jeg så vide det fra? Jeg er uddannet marinebiolog, men alligevel. Jeg er ikke japansk dybhavsfiskeekspert.

Men jeg dykkede ned i det, og opdagede at billedet af de flotte og sortglinsende fisk optrådte flere steder på de sjove og hurtige sider som 9gag, imgur og reddit. Men umiddelbart kunne jeg ikke finde det andre steder.

Lidt dybere research fremskaffede en googleoversættelse der fortalte at de er fanget to kilometer ud for kysten, på ca. 70 meters dybde. Dette kommer dog fra Japan Sea Turtle Association, der så vidt jeg kan se ikke har haft nævneværdig aktivitet siden 2007.

Længden er 10-25 cm og en enkelt blev fanget i live, den er dog svag og jeg tvivler på at de kan holde liv i den. Den kan ses her:

Billedet af de sorte mystiske og ukendte fisk har fået rigtig mange tastatur-ryttere afsted.  Alt fra spekulationer om radioaktivitet til jordens kommende undergang bliver kommenteret under billedet. Flere hundrede kommentarer på ganske kort tid.

Jeg kan dog ikke komme op af stolen over dem. Eller jo, lige nøjagtig langt nok til at række ned på hylden efter Claire Nouvian´s  THE DEEP, the extraordinary creatures of the abyss. 240 sider med kendte og ukendte fantastiske dyr fra dybet. For i øvrigt en aldeles imponerende bog jeg aldrig bliver færdig med.

Efter en kort bladren, kan de sorte fisk slet ikke imponerer mig mere. Dybhavet er så fuld af fantastiske skabninger, at disse fisk faktisk er de mest genkendelige og kedelige af dem.

Reelt er der nok tale om en slags black dragonfish. De små øjne, den store mund (når der endelig er noget mad i nærheden, så skal den sluges, om det så er på størrelse med dig selv), og føletråden (der muligvis kan udsende lysglimt) tyder på det.

At de er fanget på 70 m er som at fange dem i overfladen. For dybhavsfisk skal vi ned på dybder mellem 500 og 8000 meters dybde før det bliver rigtig interessant.

Vi er virkelig hurtige til at sende awesome nyheder videre i vores netværk, især på de hurtige medier som 9gag, twitter, facebook osv.

Men lige så hurtigt som de er sendt videre, lige så hurtigt er de glemt.

 

Biologi, Forskning, Medier, Nyheder, Teknologi

Hvornår går hjorten over vejen?

Myten om sammenhængen mellem trafikramte rådyr og sommertid.

En netop udgivet rapport har analyseret forholdet mellem trafik og påkørt større vildt (krondyr, rådyr og dådyr). Rapporten er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Schweiss Registret og Aarhus Universitet. Især Schweiss folket ved hvad de taler om, i 2013 havde de 5449 eftersøgninger efter påkørt råvildt. Hertil skal så lægges de dyr der a) er døde på stedet b) ikke bliver indberettet c) folk ikke opdager de er kørt ind i. Så det reelle tal for påkørte dyr må formodes at være væsentligt større.

Schweiss hunde og deres fører er trænet til at søge efter påkørt og anskudt vildt. Et skadet dyr i flugt vil efterlade sig fært, blodspor, hårtotter og lign. og den fært er schwiess hundende fantastisk dygtige til at følge. Selv over store områder, og et godt stykke tid efter at vildtet er forsvundet kan de opsporer det og sørge for dyret bliver slået helt ihjel, i fald det er skadet.

En generel stigning i antallet af påkørte dyr over de sidste 10 år kan ifølge rapporten hverken forklares ved øget trafik, eller øget indrapportering. Til gengæld finder de at der er en tilsvarende stigning i jagtudbytte, hvilket kan tyde på at mængden af dyr simpelthen er steget.

Det sjove ved denne rapport, finder vi når der ledes efter sammenhæng mellem skiftet i sommer- og vinter tid, og påkørte rådyr. Hvert forår og efterår buldrer bla. Dyrenes beskyttelse om at man skal køre særligt forsigtigt i disse dage. Men her kan rapporten altså ikke finde en sammenhæng, hvilket i min hjemegn (Norddjurs) ellers altid har været et samtaleemne ”pas nu på når du kører på arbejde i morgen tidlig, dyrene ved jo ikke at vi har skiftet sommertid”.

Myten hedder at dyrene har indrettet deres færden efter den voldsomme morgen- og aftentrafik, og når vi så forskyder vores trafik en time, så burde der går et par uger før dyrene også har rettet ind, og dette burde kunne aflæses som en stigning i påkørte dyr umiddelbart efter skiftet. Men rapporten finder altså ingen stigning i indrapporterede påkørsler af rådyr efter skiftet. Rapportens forfattere har heller ikke været i stand til at finde tidligere dokumentation for at der skulle være en sammenhæng.

På dette kort kan du selv se hvor stor risiko du har for at køre ind i et rådyr på vej til arbejde. Hvor jeg bor er der rødt på alle veje, så især her burde risikoren lige netop i disse dage være højest. Men samtidig er vi så langt ude på landet, at der altså ikke er en decideret morgen- eller aftentrafik.

I de områder hvor der virkelig er tale om tidsspecifik pendlertrafik, ja der er nok ikke så mange rådyr?

Hvis du har oplevet en sammenhæng mellem vores skift i tid, og påkørte rådyr, så byd ind i kommentarfeltet herunder.

Anmeldelse, Arrangementer, Biologi, Formidling, Medier, Nyheder, Skoler og uddannelse

Naturhistorisk Museum: Ny hjemmeside, nyt indhold?

Så er der ny hjemmeside på adressen http://www.naturhistoriskmuseum.dk/.

Jeg har selv haft min gang både foran og bagved scenen på museet i mange år. Faktisk siden jeg i 9. klasse var i erhvervspraktik på museet. Meget er sket siden dengang, og meget har fået lov at være det samme. En ny hjemmeside er et skridt på vejen mod en opdateret udgave.

Museet kom for nyligt i vælten både nationalt og internationalt pga. den berømte dissektion af Marius (og nej, der var ikke tale om en obduktion, vi VED godt hvad dyret døde af…).

Da vinterferien efterfølgende dukkede op gjorde Naturhistorisk Museum (både i Århus og Statens i København) blot hvad de altid har gjort. Nemlig at holde offentlige dissektion af døde dyr. Jeg har selv haft fornøjelsen af at skære og klippe både hajer og blæksprutter op på museet, foran en fyldt sal af glade og interesserede børn og voksne. Og ja, det lugter, og ja det er grænseoverskridende. Men når man høre børnenes ligefremhed og nysgerrighed så….

Hov, det var slet ikke det indlægget skulle handle om. Tilbage til hjemmesiden.

Hjemmesiden har fået et gevaldigt løft. Siden er blevet opdateret og rummer nemt tilgængelige oplysninger, både mht. til det praktiske (det er utroligt hvor mange hjemmesider hvor f.eks et telefonnummer eller adressen er gemt godt af vejen). Siden er nem at navigere rundt på, og virker lige godt på mobile platforme som på almindelig webbrowser.

Der er ikke tale om noget nyt indhold, der er ikke mange nye features, og webbutikken er stadig brugbar men ikke særlig sexet. Jeg kan heller ikke finde oplysninger om kantinen, men det kan man heldigvis ringe og snakke med de venlige og erfarne mennesker i receptionen om. Telefonnummeret står på forsiden.

Der er stadig enkelte småting, noget tekst står mærkeligt, og enkelte genveje er blevet til blindgyder. Jeg mangler også lidt mere dybde om selve udstillingerne, og gerne endnu flere billeder. Jeg bruger selv billeder til at danne mig et indtryk og lidt ejerfornemmelse inden et besøg, og der er nok af flotte motiver både på museet og på deres afdeling på Mols. Brug det.

Linket til deres Instagram viser et blot et enkelt billede fra 2012. Hvis den ikke er opdateret, så lad være med at linke til den!

Til gengæld bruges deres Facebookprofil som et supplement til hjemmesiden, med backstagebilleder, link til interessante artikler, og “husk nu weekendens krybdyrstur på mols”-indlæg. Bliv ved med det.

Lad os håbe at de holder opdateringerne ved lige, får udviklet nye features og får rettet de små ting til. Så burde museet kunne aflæse hyppigere og længervarende besøg i deres hjemmesidestastik.

Ny hjemmeside, gammelt indhold.

Biologi, Formidling, Nyheder

Hvorfor gik tudsen over vejen?

1 kommentar

…anemoner, bøgeblade, svaler, springvand, sommerdæk, sommertid…

Dette er et lille udpluk af de forårstegn vi danskere er så vilde med. Men der findes et forårstegn der er virkelig overset. Et tegn jeg personligt er helt vild med, og som jeg kigger efter hvert år i marts. Når frosten er af jorden, og de første solstråler begynder at varme, og gerne når det første våde regnskyl har efterladt den spæde forårs jord fugtig. Så kommer de frem fra deres huller og starter deres flere kilometer lange færd. De små hanner først, de store hunner vraltende lidt forsinket bagefter, de har ikke helt så travlt. Du har sikkert selv set dem, men måske troet at det blot var visne blade der lå på vejen.

De ligner visne blade, som de står der på vejen når deres profil tegner sig mod aftenhimlen, med forlygternes skær glimtene i deres mørke øjne.
Helt stille vandrer de i massevis. Helt stille står de hvis de forstyrres, med løftet hage og afventende blik.
Bufo bufo
Skrubtudsen
Tudserne er på vej til den årlige befrugtningsfest i deres hjemlige vandhul. Et vandhul de selv forlod. Med nydannede ben og en appetit på livet drog de afsted, for at vende tilbage dette forår, år efter år.

Når man har udvendig befrugtning som tudserne, gælder det for hannerne om at være til stede i samme øjeblik æggene forlader hunnen. Så hannerne springer på hunnerne, allerede inden vandhullet er nået. Dette mistolkes tit som en decideret parring. Men en parring sker kun hos de dyrearter der har indvendig befrugtning, herunder mennesket. Hannerne kravler rigtig nok op på ryggen af hunnerne, og kan sidde der allerede flere hundrede meter inden de har nået deres bestemmelsessted. Og at der måske i forvejen sidder én han, betyder ikke at han nr. 2 blot vandrer videre til den næste, man kan jo altid lege ”hvem kan holde skansen” indtil der dukker noget andet op. Så han hopper blot oven på han nr. 1 og enten klamre han sig fast der eller også prøver han at få han nr. 1 af pinden.

Hunnen vandrer blot videre, hun blander sig ikke videre i den kamp om toppen der foregår bag hendes ryg. Hendes sikkerhed ligger i at den stærkeste han (og dermed den bedst egnede til at befrugte hendes æg), er ham der kan holde skansen ned til søen, og indtager sin rettelige plads som befrugter af æggene. Hvis en han uheldigvis hopper på en anden han, har de en indbygget sikkerhedsmekanisme. Et lille piv fra den overrumplede han giver besked om at det er spildte kræfter, og de kan begge kravle videre mod en hun.

Tudsernes vandring er ikke et forårstegn man hører om på TV2 vejret, men for mig er det årets vigtigste tegn på at der er varme, lys og nyt liv er på vej.

Formidling, Forskning, Forskningspolitik, Medier, Nyheder

Videnskaben er det rene vrøvl

Et slidigt gravben vridrede

i brumringen på tidvis plent,

og lappingen var vaklig, og

det borte grøfgrin grent

Teksten kan ved første øjekast give fin mening. Men det er i virkeligheden det rene vrøvl, taget fra den gamle danske oversættelse af Lewis Carrolls  Bag spejlet .

I den akademiske verden er  vrøvl, humbug og bevist eller ubevist snyd ikke noget nyt. Men der plejer at være mennesker bag. Ifølge  The Guardian skal det nyeste inden for snyd i videnskabens verden findes i et sindrigt computerprogram. Dette program kan klippe nye artikler sammen, ud fra allerede eksisterende artikler.

Disse artikler bliver derfor det rene vrøvl, hvis man rent faktisk læser hvad der står. Hvis man kun skimmer hen over artiklen kan det dog være svært at skelne imellem artikler lavet af rigtig forskere, og så disse vrøvle artikler, især indenfor videnskabsfelter der ligger udenfor ens eget område. Men burde der ikke være en sikkerhed i vores nuværende review-system? Hvorfor er disse artikler ikke opdaget noget før? Jeg tror at vi i dette tillfælde har gjort som mennesker gør tit. Vi følger loven om den nemmeste vej. Hvis det lyder rigtigt, så er det det nok også. Videre. Det er ligemeget. Vi laver bare en ny artikel.

Modtrækket og grunden til at flere end 100 vrøvleartikler er blevet afsløret, er et nyt program, der kan scanne artiklerne og vurdere om der står rigtig forskning bag sætningerne. Kapløbet er altså i gang, og det er nok ikke sidste gang at der er snyd eller computerprogrammer bag videnskabelige artikler. Men skal vi ikke bare acceptere at der er enkelte snydere imellem? Eller skal vi bruge endnu flere ressourcer på at dobbelttjekke hinanden?

Man ved ikke hvor mange Jabberwocky-artikler der stadig ligger derude, men du kan øve dig i at spotte dem her.