Ritzau lavede i dag den ultimative brøler: astronomi blev forvekslet med astrologi!
Både BT og Ekstra Bladet citerer Ritzau: “Meldingerne om et meteornedslag nær Kerteminde har skabt stor interesse fra amatørastrologer“. Og længere nede fortælles det, at Anton Norup Sørensen – som arbejder på Niels Bohr Instituttet – kommer fra Astrologisk Institut!
Hvor er det bare dårlig journalistik. Få ting er (lige bortset fra navnene) så fjerne fra hinanden som astrologi og astronomi.
Skal man optages på journalisthøjskolen, skal man bestå en prøve, der viser, at man har en bred, almen viden. Det er svært at definere, hvad der skal betragtes som almen viden, og som naturvidenskabsfolk kommer vi nok ikke langt, når vi foreslår Newtons Love, grundlæggende forståelse af gensplejsning, forståelse af det periodiske system samt forskellen på bakterier og vira som noget, der er almen viden… men forskellen på astronomi og astrologi bør altså betragtes som almen viden!
Det her er formentligt noget af det dummeste eksperiment, der længe har været vist i TV. Det er Sport Science, og det er selvfølgelig sendt på Fox TV (samme kanal der stod bag den berygtede månekonspirationsudsendelse).
Hvad mener de amerikanske præsidentkanidater om emner som undervisning i naturvidenskab, investeringer i forskning, klimaspørgsmål samt undervisning i evolution kontra kreationisme?
“Brintbusser i de danske storbyer vil føre til mere forurening“. Så klart er budskabet fra Økologisk Råd ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Det hele er et pressestunt op til Klimatopmødet i 2009, mener rådet.
Jeg tror, det er vigtigt, at problemerne med brintteknologi bliver tydeliggjort i offentligheden, for efter statsministerens nytårstale har mange nok fået indtryk af, at brint kan redde miljøet. Og så simpelt er det jo ikke. For brint skal produceres, og fremstillingsprocessen er ineffektiv.
Brint kan få forureningen ud af byerne, men i sig selv er det ikke nok til at skabe mindre forurening!
Rekorden som verdens sorteste stof er netop blevet slået! Et lag af carbon nanorør reflekterer kun 0,045 procent af det lys, der rammer det, og det slår den tidligere rekord med flere længder.
Personligt er jeg lidt træt af det, for jeg har lige skrevet et svar på spørgsmålet “hvad er verdens sorteste stof?” til et større populærvidenskabeligt tidsskrift, og så bliver rekorden bare slået 🙁
PISA-undersøgelserne har været meget i fokus her i Danmark, men man lægger også mærke til det i andre lande. Jeg faldt over denne diskussion på en amerikansk blog. Danmark klarer sig gennemsnitligt sammenlignet med alle OECD-landene, mens USAs klarer sig under middel.
På bloggen glæder en af skribenterne over, at “At least we’re in the top 50, it could be worse“.
En af de bedre kommentarer: “I am not surprised. How many of the countries above us are having trials in the 21st Century to try and keep Creationism out of our schools?“