Der er nu gået 5 dage siden Anders Lund Madsens Galathea-hånende kronik i Jyllands-Posten, men konfliktens sidste dønninger har tydeligvis ikke lagt sig på skibet down-under.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Der er nu gået 5 dage siden Anders Lund Madsens Galathea-hånende kronik i Jyllands-Posten, men konfliktens sidste dønninger har tydeligvis ikke lagt sig på skibet down-under.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
De gjorde det i februar og igen i september. Og nu er DSBs blad Ud & Se igen klar med en præsentation af en naturvidenskabelig forsker. I decembernummer kan man læse om Anja C. Andersen, der er forsker i astrofysik på Niels Bohr Instituttet. Anja Andersen er et af de forbilleder, naturvidenskaben har brug for, hvis vi skal give flere unge lyst til en forskerkarriere. Anja har netop modtaget Rosenkjærprisen for sit arbejde med at formidle viden om astronomien til offentligheden.
En artikel i Politiken indledtes i går med ordene:
“Der er postet 239 millioner forskningskroner i nanoteknologi i år. Men ingen ved, om den nye tids teknologi giver kræft, hjerte-kar-sygdomme eller ødelægger miljøet.“
Allerede i foråret diskuterede man livligt, om der er en fare ved nanoteknologiske produkter, og det resulterede i juni i en rapport fra Teknologirådet om nanofare.
Som Politikens artikel understreger, er interessen for sikkerheden ved nanoprodukterne absolut ikke faldende, og i dag kan man læse om, at der i Folketinget er ved at danne sig et flertal uden om miljøministeren for skærpede krav for den nye teknologi.
Så skete katastrofen, som har ligget og ulmet i månedsvis. Journalisten Anders Lund Madsen (ALM) skriver i dagens Jyllands-Posten en skarp kronik, hvor Galathea 3 Ekspeditionen rakkes hårdt ned for at være spild af penge og ledet af “tøsedrengenes førstehold”, som har udvalgt “børnehaveklasseforskning”.
At konflikten opstår, bør ikke chokere folk synderligt. Enhver, der kender ALM’s humor og væremåde, har nok undret sig over, at netop han skulle formidle kompliceret forskning til den almindelige dansker. ALM er da også udskældt af andre formidlere og forskere ombord på Vædderen, idet han sjældent har vist sig i forskningslaboratorierne og generelt udvist ganske lidt interesse i arbejdet ombord.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
I mandags åbnede en ny dansk hjemmeside med oversættelser af Charles Darwins værker. En gruppe universitetsstuderende har bidraget til at scanne teksterne ind, og med teknisk assistance fra Cambridge University er siden nu offentlig tilgængelig.
Besøg hjemmesiden på www.darwin.au.dk eller læs historien på Politiken.dk.
Via Bad Astronomy Blog har jeg fundet disse fantastiske billeder fra Mars. Man kan både se Vikingsonderne, der landede i 1970erne, og Mars roveren Spirit.
Jeg skrev i foråret et indlæg om molekylær gastronomi, hvor jeg nævnte Årets Kok 2006, Thorsten Schmidt. Thorsten har siden fået megen medieomtale, og jeg tror helt sikkert, vi kommer til at høre endnu mere om ham i fremtiden. Senest har Ingeniøren skrevet en artikel om ham, og her udtaler Thorsten blandt andet:
“Der kommer mange ideer i det her køkken. Også mange, der ikke holder. Vi skal ikke vende tingene på hovedet, bare fordi vi kan, men der er ingen tvivl om, at vi kokke kan hente rigtig meget i andre fag, og det ville da være dumt ikke at udnytte det“
I denne uges udgave af tidsskriftet Science vil nye fantastiske resultater fra Mars blive præsenteret. Det er forskerne bag rumsonden Mars Global Surveyor, der offentliggør resultater fra de seneste 7 års mission i kredsløb om vores røde nabo. Man har blandt andet opdaget kratere, der er dannet inden for de sidste få år, og det giver helt ny viden om, hvordan andre planeter påvirkes af meteornedslag.
Endnu mere interessant er det, at man har fundet helt nye aflejringer, som kraftigt antyder, at der har løbet flydende vand på Mars inden for de sidste 7 år. Der er selvfølgelig andre mulige forklaringer på aflejringerne, men forskerne mener, at flydende vand er en af de mere sandsynlige forklaringer.
Sonden bag de fantastiske fotos var for øvrigt i medierne for få uger siden, da man for nylig mistede kontakten til den. Sikke et gravskrift!
Læs pressemeddelelsen på hjemmesiden for Mars Global Surveyor eller læs en beskrivelse på CNN.com eller Bad Astronomy Blog.
Selv om man taler meget i mobiltelefon, øges risikoen for kræft i hjernen ikke. Det viser en ny, stor dansk undersøgelse, hvor 420.000 mobilbrugere har været fulgt i op til 21 år.
Undersøgelsen offentliggøres i dag i tidsskriftet “Journal of the National Cancer Institute”, og resultaterne har fået stor opmærksomhed uden for Danmark. Det skyldes, at andre internationale undersøgelser tidligere har antydet, at der kunne være en sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft. Historien kom i dag ud på Reuters, og har siden været publiceret på blandt andet BBC News, ABCNews og TIME.
På trods af undersøgelsens klare budskab, maner forskeren bag undersøgelsen til forsigtighed. Undersøgelsen har også sine naturlige begrænsninger og bør derfor ikke overfortolkes. For eksempel ved man ikke, hvilke abonnenter, der havde et lille dagligt forbrug af mobiltelefonen, og hvem, der havde et stort forbrug. Tilsvarende vides det ikke, hvor mange blandt ikke-abonnenterne, der havde en mobiltelefon, som blot stod i en andens persons navn.
Læs om forskningen hos Kræftens Bekæmpelse eller på Politiken.dk.
Det er den mørke vintertid, og som bekendt er det også TV-tid – husk bare på hvor trist TV-programmet er om sommeren! Nej, det er her på de mørke aftener, stationerne lancerer deres nye store programsatsninger, mens hele landet venter foran skærmen, samtidig med man varmer sig med stearinlys og æbleskiver.
Og netop i denne anledning kommer her et oplagt projekt til TV-seeren og den tekniske gør-det-selv mand: Boost din fjernbetjening, så rækkevidden bliver endnu større!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.