Alle indlæg af Klaus Seiersen

Tillykke til Ørsted

I forgårs foretog den danske satellit Ørsted sit kredsløb nummer 40.000 om jorden! Det er da dansk teknologi af allerhøjeste kvalitet. På DMIs hjemmeside kan man læse meget mere om Ørsted. Blandt andet har den lille satellit haft flere forsidehistorier i prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter som Nature og Geophysical Research Letters. Tillykke gamle dreng!

Festivaltid

Så er det igen tid til Dansk Naturvidenskabsfestival. Mandag åbnes festivalen med en Science Lounge i Fødevareministeriet under overværelse af blandt andet Undervisningsminister Bertel Haarder.

Festivalen, der har været afholdt siden 1998, er efterhånden kendt af de fleste. Hvad der er meget mindre kendt er, at festivalen i år deltager i en stor europæisk naturvidenskabelig festival kaldet WONDERS. Et af de fælleseuropæiske projekter hedder Klik for Klimaet, hvor Europas lande konkurrerer om at reducere CO2 udslippet mest muligt.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Navneforandring i Solsystemet

Efter en hektisk august måned for Solsystemet har den Internationale Astronomiske Union (IAU) nu endelig navngivet det objekt, der var med til at skabe problemerne for Plutos status som planet. Objektet, som er større end Pluto, men ligger længere væk fra Solen, har været kaldt Xena efter en amerikansk TV-eventyrserie. Det officielle navn er nu besluttet: “Eris“, som altså er en dværgplanet ligesom Pluto.

Plutos nedgradering har skabt oprør i den astronomiske verden, og det er meget sandsynligt, at debatten om Plutos status vil blive taget op igen i nær fremtid. Meget passende er Eris da også den græske gudinde for strid og disharmoni – godt tænkt IAU!

Læs mere på BBC. Tak til Bad Astronomy Blog for historen.

Kvindelig rumturist

Når man er en Iransk kvinde, er oddsene for at man på et tidspunkt vil flyve rundt i rummet nok ikke ret store. Men for iransk-fødte Anousheh Ansari (som nu er amerikansk statsborger) bliver drømmen til virkelighed, når hun formentligt i næste uge sendes op som den første private kvindelige rumturist. Læs den spændende historie i dagens NY Times.

Efterlyst: Assistent til Stephen Hawking

Kender du Stephen Hawking? Jo, det gør du nok: Det er ham den handicappede superfysiker, der blandt andet har skrevet den populærvidenskabelige bestseller “A Brief History of Time” (“Hawkings Univers” hed den vist på dansk). Han er måske den mest kendte, nulevende naturvidenskabelige berømthed – en moderne Albert Einstein.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.