JP Explorers Galathea weblog har i dag et indlæg om to geologistuderende, der rejser med på Vædderen. De to studerende giver blandt andet deres bud på, hvorfor det er så svært at få gjort skoleelever interesserede i naturvidenskab. Læs indlægget her.
Alle indlæg af Klaus Seiersen
Naturvidenskab er også kultur
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mission til Mars
Lige et hurtigt tip: Tirsdag den 12. september er der gratis foredrag i mødesalen på Solrød Bibliotek. Start klokken 19.15. Lektor Morten Bo Madsen fra Mars-gruppen på Niels Bohr Instituttet holder foredrag om udforskningen af Mars med dansk deltagelse; de seneste resultater og planer for fremtiden.
Foredraget er arrangeret af Astronomisk Forening for Køge Bugt og Solrødbibliotekerne. Foredraget er gratis, men man bedes tilmelde sig på forhånd via “Kultur & Fritid” på telefon 5618 2804.
Steve Irwin er død
Den kendte australske “krokodillejæger” Steve Irwin er i nat død efter at være blevet stukket i brystkassen af en pilrokke. Irwin blev kendt for sin yderst entusiastiske optræden i sine TV programmer, der er blevet sendt over hele verden.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
I kræftens tegn
Se hele indlægget på Seiersen Science.
ScienceBlog på ing.dk
ScienceBlog.dk har indgået en aftale med Ingeniøren. I fremtiden vil en del af indlæggene her fra ScienceBlog optræde på en ny blog på www.ing.dk. Følg med i “Seiersen Science” her.
Ny undervisningsportal for naturfag
Danmarks undervisningsportal EMU.dk har netop lanceret en ny portal for naturvidenskab. Inspirationsportalen er målrettet lærere i henholdsvis grundskolen, de gymnasiale uddannelser og lærerseminarierne.
Visionen er en bredere og mere moderne forståelse af, hvad naturvidenskab er og en undervisning, der er mere kompetancerettet end pensumorienteret.
Besøg portalen her.
Først den ene vej…
NASA besluttede i dag at flytte rumfærgen Atlantis i læ for den tropiske storm Ernesto – men halvvejs på vej tilbage til samlebygningen, omgjorde man beslutningen. Ernesto menes nu ikke at være kraftig nok til at skade rumfærgen. Så nu er Atlantis på vej tilbage til platformen!
Flyt lige rumfærgen i læ, det blæser op
Det er ikke lang tid siden, rumfærgen Discovery vendte hjem til Jorden, og i søndags skulle den næste rumfærge, Atlantis, så have været sendt op. Opsendelsen blev dog i første omgang aflyst, da platformen fredag blev ramt af lynet.
Nu har NASA så valgt at udsætte opsendelsen yderligere, da den tropiske storm Ernesto er på vej ind over Florida. Selv om rumfærgen vurderes til at kunne klare vindhastigheder op til 72 km/t, forventes det, at Ernesto nemt kommer over den grænse. Og så er det altså hjem i læ i den 160 m høje samlebygning på trods af, at køreturen tager over 12 timer. Men med en rumfærge tager man altså ingen chancer!
Læs historien hos BBC News.
Rumsonde rammer Månen
Efter knap to års studier af Månens overflade vil den europæiske rumsonde SMART-1 på søndag klokken 7.41 foretage en kontrolleret nedstyrtning. Teleskoper over hele jorden vil være rettet mod Månen for at observere nedslaget, som forventes at give ny viden om vores nærmeste nabo.
I anledning af begivenheden afholder Tycho Brahe Planetarium i København et offentligt arrangement fra kl. 11.30 til 13.00 på søndag den 3. september. Ved arrangementet vil astrofysiker Ib Lundgaard Rasmussen fortælle om udforskningen af Månen, mens professor i rumfartsteknologi John Leif Jørgensen vil fortælle om de danske bidrag til missionen. Astrofysiker Michael Linden-Vørnle vil fortælle om planerne for de kommende års udforskning af Månen – ikke mindst planerne om igen at sende mennesker til vores nærmeste nabo i rummet.
Læs mere hos Tycho Brahe Planetarium.