Som allerede nævnt er der i øjeblikket møde i den Internationale Astronomiske Union. Man skal blandt andet beslutte, om Pluto i fremtiden skal kategoriseres som en planet, men der foregår også meget andet på mødet. Følg med på mødet fra i dag til den 25. august via liveblogging her. Tak til Bad Astronomer for linket.
Alle indlæg af Klaus Seiersen
Pluto beholder sin titel
Om knap 2 uger afgøres det, om Pluto fortsat skal kaldes en planet, men allerede nu tyder det på, at Pluto vil beholde sin titel. Ifølge NPR.org har et international ekspertpanel enstemmigt besluttet sig for at anbefale den Internationale Astronomiske Union at definere en ny kategori af planeter, som Pluto – og lignende objekter – kan høre under.
Tak til SciGuy for historien.
Update (24. august 2006): Sådan skulle det altså ikke gå. Se det endelige resultat af afstemningen her.
Tillykke til din PC
I dag fejrer PCen 25 års fødselsdag! Det var nemlig den 12. august 1981, IBM lancerede den første Personlige Computer: IBM 5150. Succesen var kolossal, for det første fordi IBM var velkendte og accepterede af de store virksomheder, som begyndte at indføre computerne på arbejdspladserne, og samtidig fordi størrelsen og prisen hurtigt blev overkommelig for private brugere.
Allerede i starten af 1970erne brugte man betegnelsen personlig computer, men det var IBMs model, der fik navnet til at slå igennem. Med tiden blev PC derfor kun brugt om computere, der var kompatible med IBMs specifikationer. IBM laver ikke længere PCere, men deres markante indflydelse på computeralderen lever videre. Tillykke med fødselsdagen!
Læs mere på CNN.
Vædderen på vej
I går aftes kom Galathea 3 skibet Vædderen så endelig afsted på sin mission. Knap 100 mennesker er med ombord på den første del af turen, der dog afbrydes af et ophold i dok i Norge, hvor skibet skal repareres.
Forskere opsporer Universets lithium
Igennem de seneste par år har nye beregninger med hidtil uhørt præcision bestemt, hvor meget der blev dannet af de lette grundstoffer som brint, helium og lithium, da Universet blev skabt i Big Bang. Problemet er bare, at observationer af gamle stjerner resulterer i et alt for lavt lithiumindhold.
Ny forskning har bekræftet en tidligere fremsat teori om, at det lave lithiumindhold skyldes diffusion i stjernerne, og dermed er mysteriet om Universets forsvundne lithium løst. Med i forskningsgruppen er Frank Grundahl fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Læs historien hos Reuters.com eller Aarhus Universitet.
En meget kort verdensomsejling
Galathea Ekspeditionen skal på fredag stævne ud fra København på en lang verdensomsejling. I dag gik skibet i stykker på turen fra Frederikshavn til København. Vi lader billedet stå et øjeblik…
International pris til dansk teknologi
Som beskrevet i juni har man i Danmark udviklet et nyt system til talegenkendelse. I går modtog Kulturministeriet, Videnskabs-ministeriet, DR og TV2, som står bag projektet, en pris uddelt af det internationalt anerkendte ”Speech Technology Magazine” i forbindelse med dets årlige konference i New York.
Læs hele historien på Videnskabsministeriets hjemmeside.
Liv på Mars?
I dag er det ti år siden, NASA kunne fortælle, at man i en Mars-meteorit med navnet ALH84001 havde gjort et fund, der muligvis kunne tolkes som rester af udenjordisk liv. Meteoritten stammede med stor sikkerhed fra Mars, og den var endda så gammel, at der mentes at have været flydende vand på planetens overflade på det tidspunkt.
Haarder giver penge til naturfag i gymnasierne
I fredags kom det frem, at årets optagelsestal på landets ingeniørstudier ligger en anelse lavere end sidste år. En undersøgelse lavet af Ingeniørforeningen i Danmark og Videnskabsministeriet i fællesskab viser, at der i 2020 vil mangle 14.000 ingeniører, hvis der ikke gøres noget.
Plutos skæbnetime
Som tidligere beskrevet her på bloggen skal det denne sommer besluttes, hvordan en planet defineres, og dermed afgøres det også, om Solsystemets mindste planet Pluto nu også er en planet. Det forventes at blive torsdag den 24. august, at 3.000 astronomer mødes i Prag for at træffe beslutningen.
Læs historien hos Politiken.