Alle indlæg af Klaus Seiersen

Verdensudstillingen 2014 – set fra 1964

Du tænker måske, at der da ikke er Verdensudstilling næste år; det er jo først i 2015 i Milano!

Jovist, men jeg faldt netop over denne tekst fra 1964, som jeg tror, Ingeniørens læsere vil finde interessant. Her beskriver forfatteren Isaac Asimov, med udgangpunkt i verdensudstilling i New York, hvordan han forestiller sig en udstilling vil se ud 50 år ude i fremtiden – altså i 2014.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Den brune bjørn jager

I 2012 reklamerede jeg her på bloggen for et amerikansk webcam placeret ud for en havørnerede, og de seneste par år er antallet af naturwebcams steget markant. Aalborg Zoo har f.eks. et i sitisbjørneanlæg, og i foråret var det en stor historie, at Dansk Ornitologisk Forening havde opsat et dansk ørnecam.

Jeg kunne poste utallige indlæg om natur webcams – men det vil jeg ikke. Så spændende er de nok heller ikke. Men I får lige ét til, for det er lidt anderledes:

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

Sådan taber du dig

Overskriften er taget fra aviser som BT og Ekstra Bladet samt diverse dameblade, og den kommer igen år efter år, især lige efter jul, så hvis det er det, der skal til for at tiltrække læsere, er jeg ikke for fin til at genbruge den her på dette blogindlæg.

Jeg er træt af at høre om slankekure. Ikke så meget fordi, de ikke virker – for det er der sikkert mange, der gør – men fordi de tit er modefænomener baseret på anekdoter og myter frem for videnskab.

Atkinskuren, spis-efter-din-blodtype, syre/base-kuren og stenalderkosten. Sidstnævnte er interessant, fordi den som den første kur virkelig er slået igennem hos mænd, dels fordi den baserer sig på store mængder kød, og dels fordi den forreste bannerfører herhjemme er den maskuline, muskuløse kendis-kok Thomas Rode, der med sin hæse stemme optræder på TV og fortæller, hvordan stenalderkosten ændrede hans liv.

Slankekure ligger under for modetendenser styret af, hvilke bøger der kommer på markedet, og hvilke kendte mennesker, der benytter sig af dem!

Virker kurene så? Ja, det gør de sikkert ofte. Jeg vil dog vove den påstand, at uanset hvilken kur, du vælger, har du en god mulighed for vægttab, alene fordi du hele tiden tænker over, hvad du putter i munden. Slankekurene er alle karakteriseret ved strikse regler, og det øgede fokus på fødevaresammensætning, vil ofte få dig til at spise sundere.

For eksempel har flere undersøgelser vist, at Atkinskuren (altså den hvor man undgår kulhydrater) virker, fordi man ganske enkelt indtager færre kalorier. Det kan have noget at gøre med fokus på madindtag, og det kan have noget at gøre med, at f.eks. proteiner mætter mere end kulhydrater. Men mekanismen er i hvert fald helt anderledes end den, Dr. Atkins oprindeligt solgte sin kur efter.

Mon ikke også stenalderkosten kan koges ned til simpel kaloriereduktion, som i virkeligheden intet har at gøre med den oprindelige påstand fra 1975 (ja, så gammel er stenalderdiæten faktisk) om, at menneskets gener er opbygget som et kødædende dyr, og at vi derfor skal spise som dyr, ganske som i stenalderen.

Motion er også underlagt modetendenser. Engang hed det aerobics, nu hedder det zumba til pigerne og CrossFit til drengene. Og dermed tilbage til overskriften; sådan taber du dig:

Et studie fra januar har vist, at man kan forbrænde op til 20 procent mere fedt, hvis man dyrker sin morgenmotion på fastende mave, end hvis man lægger løbeturen efter morgenmaden! Det synes jeg er ret vildt, og det var egentlig bare det, jeg ville præsentere for jer.

Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge de af bloggens læsere, der er eller har været på slankekur: Hvordan vælger du din slankekur? Går du efter modefænomener, eller går du mere videnskabeligt til værks? Hvad var afgørende i dit valg?

PS. Jeg har aldrig selv været på slankekur, men jeg forsøger at dyrke meget motion. Min eget helsekodeks er således “forbrænd mere end du spiser”. Det virker kun nogenlunde – jeg kan virkelig godt lide at spise…

 

[Oprindeligt publiceret på Seiersen Science]

Et netmedie du gerne vil betale for

Netaviserne verden over er ved at ændre sig, og flere og flere eksperimenterer med forskellige betalingsmodeller for indhold, der før var gratis. I Danmark er det vist snart alle større aviser, der har indført en eller anden betalingsform, omend der stadig arbejdes med mange forskellige modeller, så vi har helt sikkert ikke set de endegyldige løsninger.

Jeg har ikke købt abonnement eller netadgang til en eneste dansk netavis, men nu har jeg alligevel fundet et netmedie, der har fanget mig, og som jeg har købt abonnement på: MATTER.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.